Sygeplejerske i vikariat til Ortopædkirurgisk Afdeling H1, Sjællands Universitetshospital Køge
Er du en nysgerrig sygeplejerske i begyndelsen eller midt i dit karriereforløb?
Vi tilbyder et vikariat til 01.12.18 på 37 timer pr. uge i blandede vagter.
Har du lyst til at arbejde med både komplekse og mindre komplekse sygeplejefaglige problemstillinger? Har du lyst til at arbejde med akutte og elektive forløb? Så er Regionens største ortopædkirurgiske afdeling på Sjællands Universitetshospital Køge afsnit H1 en mulighed for dig.
Afdelingen består af to sengeafsnit (plads til 72 patienter) og et ambulatorium.
Begge sengeafsnit har akut modtagelse af patienter hele døgnet.
På afsnit H1 er der plads til 36 patienter fordelt på elektive pladser, med patienter, der skal have foretaget knæalloplastik, rygoperationer, fod og ankel operationer og akutte pladser med diabetiske fodsår samt amputationspatienter.
Vi arbejder efter Joint Care princippet med fokus på information, klar afstemning af fælles forventninger og høj medindflydelse på indlæggelsesforløbet. Vi arbejder og behandler efter de sidst nye principper for sårbehandling, vi har implementeret accelereret patientforløb for amputationspatienter efter SMART- konceptet, som styres af en sygeplejerske i tværfagligt samarbejde med bandagist, fysioterapeut og specialeansvarlig overlæge.
Der et tæt samarbejde med et sygeplejedrevet sårambulatorium der har tæt kontakt til fodcenter og diabetesambulatorium.
Som sygeplejerske vil du i dagvagterne indgå i en mindre gruppe, hvor du i samarbejde med andre sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter varetager sygeplejen til ca. 3 – 5 patienter.
Af sygeplejefaglige kerneområder kan nævnes
- Kirurgisk sygepleje
- Kompleks sårpleje og –behandling
- Smertebehandling, herunder præ- og postoperative samt kroniske smerter
- Information, dialog og kommunikation med patient og pårørende
- Mobilisering i tæt samarbejde med fysioterapeuter
- Komorbiditet hos både ældre og yngre patienter
Vi har fokus på evidensbaseret sygepleje og har sygeplejersker med forskellige akademiske kompetencer. Herunder en Post Doc. forskningssygeplejerske, samt et samarbejde med en Adjungeret Professor i ortopædkirurgisk sygepleje, fra Wolverhampton.
Afdelingen er den største aftager af elever og studerende på Sjællands Universitetshospital Køge. Vi vægter et højt fagligt uddannelsesniveau med et godt og inspirerende læringsmiljø, der indeholder både individuel vejledning og learning labs.
Du finder mere om forskning og uddannelse her
Vi er engageret i forskellige netværksgrupper
- Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) interne netværk med uddannelse, udvikling og forskning
- Afdelingen er medlem af Videnskabeligt Råd for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker via VIDOKS www.vidoks.dk
- Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle og skabe karriereveje indenfor forskellige faglige områder
Vi tilbyder
- Et veltilrettelagt introduktionsforløb, hvor en sygeplejerske vil følge dig, som en mentor, den første måned ved hvert turnusskift
- Dygtige, erfarne og engagerede kollegaer med forskellige baggrunde, efter- og videreuddannelser
- Et dagligt ”Sygeplejefagligt forum”, hvor forskellige faglige emner debatteres i sygeplejegruppen
- Mulighed for at deltage aktivt i projekter, der bliver understøttet af Sygeplejefagligt Værksted, ligesom vi tilbyder Journal Club
- En spændende og til tider travl hverdag, hvor det gode patientforløb prioriteres højt
- Mulighed for kurser, efter- og videreuddannelse
- Fri kaffe, the og frugt
- Mulighed for fysioterapi hver 14. dag mod mindre egenbetaling
- På hospitalet er der gratis motionsrum
- Mulighed for individuel arbejdsplan, hvor du så vidt muligt kun indgår i to holdskift. Weekendvagt hver anden weekend
- Pensionsgivende tillæg for nattevagter
Sjællands Universitetshospital i Køge er landets 5. universitetshospital og i den forbindelse er et stor arbejde med at transformeres begyndt. Derfor arbejdes med en ny strategi: Vores mission er Patienten og vores vision er Suveræn kvalitet. Medarbejdere og ledere er en stor del af strategiarbejdet.
Er du interesseret i at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Kirsten Christiansen, 47 32 33 11, kac@regionsjaelland.dk
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.
Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2023, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge -
Kontaktperson
Kirsten Christiansen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2018 - Regionens jobnr.
003326 - Quick-nr.
341867 - Indrykningsdato
19-04-2018 -
Ansøgningsfrist
14-05-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Vi søger sygeplejerske eller SSA til vikariat på Epilepsiafsnit for voksne
Filadelfia | Kolonivej 2A, 4293 Dianalund
SygeplejerskeOpslået
20-03-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024 -
Vi søger ny sygeplejerske kollega til et vikariat i skiftende vagter - Børne- og Ungeafsnittet på Slagelse Sygehus
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
22-04-2024 -
Spændende vagtfri stilling som klinisk udviklingssygeplejerske ved Medicinsk afdeling, SUH Nykøbing F. Barselsvikariat med mulighed for forlængelse
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
13-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Sygeplejefaglige vikarer til sygehuse, Region Sjællands Vikarkorps
Nykøbing F. Sygehus | Herlufsvænge 14A, 1., 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
15-03-2024Ansøgningsfrist
09-05-2024 -
Sygeplejerske til barselsvikariat ved Fertilitetsklinikken, Sjællands Universitetshospital, Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 14, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
19-03-2024Ansøgningsfrist
12-04-2024