Dygtig og engageret anæstesiolog til Vejle og Middelfart Sygehuse
Dygtig og engageret anæstesiolog søges til vores top-tunede ortopædkirurgiske sektion
Hvis du finder arbejdsglæde i
-
velorganiserede perioperative patientforløb
-
patientoplevet kvalitet
-
et engageret speciallægekollegie med fokus på kvalitet og uddannelse
-
tid til fordybelse, efteruddannelse og projektarbejde
så er du et godt match med Anæstesiologisk Afdeling, Vejle og Middelfart Sygehuse!
Vi har pr. 1. august eller efter aftale en stilling ledig i vores ortopædkirurgiske team. Vi er aktive deltagere i de gode patientforløb for det store flow af alloplastikkirurgi på Vejle-matriklen, og vi er tætte sparringspartnere for Rygcenteret i Middelfart. Derudover varetager vi anæstesi til ortopædisk dagkirurgi til skulder-, hånd- og knækirurgi. Teamet deltager også i anæstesi til ECT-behandlinger til patienter i Vejle og Middelfart samt DC konverteringer i Vejle.
Som speciallæge i afdelingen er der også mulighed for at varetage anæstesi til organkirurgi, plastikkirurgi, urinvejskirurgi, øre-næse-hals-kirurgi, tandbehandling og anæstesi til udredning for diverse kræftpakker. Vi har et selvstændigt opvågnings- og intermediærafsnit samt en intensivafdeling med 7 senge til både kirurgiske og medicinske indlæggelser. I Middelfart har vi desuden et tværfagligt smertecenter.
Du
-
er speciallæge med interesse for det brede samarbejde i en funktionsbærende enhed
-
har lyst til at anvende dine kompetencer indenfor både anæstesi og intensiv terapi på et sygehus med fokus på kvalitet, udvikling og patienten først
-
har en ambition om at præge udviklingen indenfor specialet
-
ønsker at efterleve Sygehus Lillebælts værdier i din kommunikation med og involvering af patienter og pårørende
-
har kompetencer indenfor akutområdet og er en rutineret underviser
-
får karrieremuligheder tilpasset dine behov. Du bliver umiddelbart ved ansættelsen en del af Sygehus Lillebælts lederprogram.
Vi
-
har Patienten først – i ord og i handling
-
har Spritnyt ultralydsudstyr til blokadeanlæggelse, avancerede iv-adgange, gastrisk UL og FATE/FAST
-
giver mulighed for og har forventning om, at du deltager i kvalitetsarbejde, forskning og projekter
-
har excellent tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde
-
har det meste af vores kirurgiske aktivitet i dagtiden med 22 lejer dagligt - akut medicin og intensiv terapi døgnet rundt
-
har et børneanæstesiologisk vagthold til børn under 10 år
-
har et godt arbejdsmiljø, som vi værner om i forhold til omgangstone og kollegialitet
-
har fokus på uddannelsesmiljøet, både for uddannelseslæger og speciallæger.
-
har humor og er ikke bange for at bruge den.
Vi er respekteret for vores faglighed og varetager ca. 13.000 anæstesier årligt, herunder:
-
650 operationer for kolorektal, mamma og nefrologisk cancer som en del af Vejle Sygehus’ specialfunktion på kræftområdet og som Centre of Excellence for tarmkræftkirurgi – også robotassisteret. Vejle er det 3. største jyske center for kolorektalkirurgi. Vi servicerer ligeledes det nydannede Center for Palliativ Kirurgi.
-
Et stort ortopædkirurgisk område med ca. 1700 alloplastikkirurgiske indgreb årligt, samt dagkirurgi (skulder, hånd og knæ) med fokus på ultralydsvejledte, regionale anæstesier.
-
Ca. 1500 patienter med behov for rygkirurgi i bugleje som en del af det regionale rygcenter– Patienternes Rygsygehus
-
2.500 patienter fra øre-, næse- og halsområdet
-
Omkring 400 børn på under 10 år årligt, hvoraf knap 100 er under 3 år.
Vagt
Du vil indgå i tilstedeværelsesbagvagt (2-delt) sammen med uddannelsessøgende læge i forvagt, samt i tilkaldevagt fra bolig.
Er du interesseret
Vil du høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Pernille Lennert, pernille.lennert@rsyd.dk, tlf.7940 6205 eller 4042 3203. Her kan du også rekvirere en funktionsbeskrivelse.
Funktionsbeskrivelse for overlæge ved anæstesiafsnittet.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger/Foreningen af Speciallæger.
Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfrist: 14. maj 2018.
Vi forventer at holde samtaler den 22. maj 2018.
Tiltrædelse pr. 1. august 2018 eller efter aftale.
Ansøgningen forventes bygget op omkring de 7 metakompetencer. Ansøgere til stillingen, som opfylder kravet om 5 års funktionstid som afdelingslæge, bedes anvende vedhæftede skema til vurdering af de 7 kompetenceområder.
I din ansøgning bedes du anføre mindst to referencepersoner, som ansættelsesudvalget må kontakte.
Søg venligst via nedenstående funktionsknap – vi glæder os til at høre fra dig.
Vejle Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt, som er et velkonsolideret sygehus med 3 skarpe profiler Vejle Sygehus Kræft- og specialistsygehus i de store folkesygdomme, Middelfart Sygehus– regionalt rygcenter og Kolding Sygehus – akutsygehus. Vi er i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være Patienternes Sygehus med forskning som fundament for excellence i patientbehandlingen, Vi er mange gange kåret som Danmarks bedste hospital af Dagens Medicin. Vi har en årsomsætning på 3,1 mia. kroner. Se Patienternes Sygehus her
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle -
Kontaktperson
Hanne Nygaard Krabbe - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2018 - Regionens jobnr.
203717 - Quick-nr.
341878 - Indrykningsdato
20-04-2018 -
Ansøgningsfrist
14-05-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Overlæge/afdelingslæge søges til Smertecenter Syd
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Afdelingslæge & Overlæge | AnæstesiologiOpslået
15-03-2024Ansøgningsfrist
02-04-2024 -
Overlæge til intensiv afsnit Bedøvelse og Intensiv Akutsygehuset Kolding, Sygehus Lillebælt søges pr 1/7 2024 eller efter aftale
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus | Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Overlæge | AnæstesiologiOpslået
19-03-2024Ansøgningsfrist
08-04-2024