Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 46, 4200 Slagelse

Sygeplejerske til Akutafdelingen, Slagelse Sygehus

Har du lyst til at starte dit nye spændende job som akutsygeplejerske til september eller oktober? Spring ud i det!!!

Vi er en stor akutafdeling i to etager, med plads til i alt 49 patienter, vi modtager de akutte patienter hele døgnet og behandler dem i op til 24 timer. Midt i maj åbnede børneafdelingen, hvor vi bidrager ved modtagelsen af børn til akut indlæggelse. Akutafdelingen er beliggende i lyse og moderne rammer.

Vi er åbne for forskellige timeantal, særlige vagtønsker, indflydelse på egen vagtplan bl.a. ved fast aften/nattevagt, og der er mulighed for hver 3. weekend i 12 timers vagter.

Afdelingen byder på faglige udfordringer og et arbejde hvor dagene aldrig er ens. Patientkontakten er præget af kortere akutte patientforløb. Vi arbejder målrettet med at optimere de akutte patientforløb til gavn for patienten. Vi arbejder ud fra DAR triage, hvor den enkelt sygeplejerske selv primær triagerer den akutte patient, allerede ved ankomsten til akutafdelingen.

Vi arbejder målrettet med udvikling og uddannelse af sygeplejersker, der udvikler den enkeltes faglighed og kompetencer som akutsygeplejerske. Det gør vi med skill- stations, simulation og et højt uddannelsesfokus. Vi har superviserende sygeplejersker, der er med til at sikre personalets faglige kompetencer, i den kliniske hverdag. 

Er du nysgerrig på om det er noget for dig, så kig forbi eller lav en aftale med Conni eller Silja, så står vi gerne til rådighed for en uddybende snak, samt rundvisning. 

Vi lægger vægt på

  • At du har gode kommunikative -og samarbejdende evner både internt i akutafdelingen men også med vores samarbejdende afdelinger
  • At du har en positiv og anerkendende tilgang til patienter, pårørende og kolleger
  • At du er engageret og ønsker at være med til at udvikle fagligheden og akutafdelingen fremover

Vi tilbyder dig

  • Et godt interkollegialt arbejdsmiljø. 
  • En spændende afdeling med masser af faglig udfordring, hvor dagene sjældent er ens
  • En afdeling hvor der er mulighed for, at være med til at påvirke udviklingen af afdelingen
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring
  • En blanding af erfarne og nye kolleger, kendetegnet ved et stort engagement og høj ansvarlighed

En arbejdsplads hvor der er plads til humor og et godt kollegialt samarbejde.

Samtaler 30.07.2018 og 27.08.2018 

 

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Conni Jensen
  • Adresse
    Ingemannsvej 46, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    001877
  • Quick-nr.
    342007
  • Indrykningsdato
    29-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 46, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Conni Jensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    001877
  • Quick-nr.
    342007
  • Indrykningsdato
    29-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.