Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Introduktionsstilling i Akutmedicin Fælles Akutmodtagelse, Sygehus Sønderjylland Aabenraa

Akutmedicinere visiterer, undersøger og behandler patienter fra alle specialer og fra alle aldersgrupper i den akutte fase af deres sygdom eller skade. Uddannelsen i Akutmedicin giver derfor en bred faglig kompetence. Det tætte samspil med de andre specialer og faggrupper træner de personlige evner i kommunikation, organisation og samarbejde.  
FAM på Sygehus Sønderjylland er meget engageret i udviklingen af specialet.  
Vi ser til dagligt et bredt vifte af patienter med mange forskellige sygdomsbilleder. Vi har et godt uddannelsesmiljø og værdsætter godt klinisk arbejde.  
 
Fakta om afdelingen  
Fælles Akutmodtagelsen er beliggende i Aabenraa og modtager patienter til indlæggelse i op til 48 timer fra et optagelsesområde på ca. 235.000 borgere i Sønderjylland.  
Der modtages henviste patienter såvel som patienter indbragt akut med ambulance indenfor specialerne kardiologi, medicin, gynækologi, neurologi, kirurgi og ortopædkirurgi, inklusive skade- og traumepatienter. I løbet af et døgn kommer der i gennemsnit 50 patienter til indlæggelse og ca. 60 patienter til ambulant skadesbehandling.  
I afdelingen er der p.t. ansat 10 speciallæger med forskellig faglig baggrund. En kollega er allerede speciallæge i akutmedicin, to andre forventes at få tildelt anerkendelsen snart. Til efterår udvides afdelingens lægestab med egne KBU læger og introduktionslæger.  
Derudover arbejder kollegaer fra de foroven anførte andre specialer i FAM.  
Samarbejdet med afdelingens andre faggrupper: sygeplejersker, lægesekretærer, kliniske farmaceuter og fysioterapeuter er åbent, kollegialt og præget af holdningen om, at vi er sammen om et fælles mål.  
 
Bliver jeg som den første introduktionslæge i afdelingen til en forsøgskanin?  
Nej. Der venter dig et tilrettelagt uddannelsesprogram jf. målbeskrivelsen for uddannelsen i Akutmedicin (http://dasem.dk/uddannelse/#maalbeskrivelse), en engageret og erfaren uddannelsesansvarlig overlæge med gode kontakter til de andre specialer i huset, en hovedvejleder i FAM og en supervisor i kirurgisk og ortopædkirurgisk afdeling, mens du har funktion i de vagtlag. Vi arbejder tæt sammen med det regionale råd for lægelig videreuddannelse, som sikrer dig, at uddannelsen opfylder målbeskrivelsens krav.  
Vi tilbyder en grundig introduktion, inklusive et kursus i akutmedicinsk ultralydsdiagnostik. Derudover udbyder vi andre interessante kurser i Simulationscentret / Lærings - og Forskningshuset.  
Du bliver ikke en forsøgskanin, men en trendsetter og pioner i et spændende nyt speciale!  
 
Hvad går mit arbejde ud på?  
Som introduktionslæge vil du lære at håndtere akutte patienter indenfor såvel det medicinske/kardiologiske som det kirurgiske/ortopædkirurgiske spektrum. Du får med andre ord en bred akutmedicinsk klinisk uddannelse og desuden indblik i flere andre specialer fra det akutmedicinske perspektiv.  
Du er ansat i akutmodtagelsen, hvor du har din daglige gang i hele ansættelsesperioden. Du modtager, undersøger og behandler patienter under relevant supervision. Du deltager i forskellige perioder i de kirurgiske, ortopædkirurgiske og medicinske/kardiologiske vagtlag. Du indgår i forvagts- eller mellemvagtslaget, afhængigt af tidligere erfaring. Du fungerer som hovedvejleder for en af afdelingens KBU læger og får løntillæg for det.  
 
Findes der et akademisk miljø?  
FAM har en fokuseret forskningsenhed i Akutmedicin med p.t. otte Ph.D. - studerende. Afdelingen har to forskningslektorer og en klinisk lektor, som alle deltager i det kliniske arbejde. Vi har et tæt samarbejde med sygehusets Lærings- og Forskningshus indenfor bl.a. simulationstræning. Der er mulighed for deltagelse i forskningsprojekter. Vi yder vejledning og støtte til din undervisnings- og forskningsaktivitet.  
 
Hvilke forventninger har I til mig?  
Vi glæder os til vores første introduktionslæger!  
Du må gerne medbringe en portion nysgerrighed, gå fuldt ind i det akutmedicinske arbejde, have lyst til selv at lære og lære fra dig, være en god teamspiller og gøre din indflydelse gældende i afdelingen, have respekt for andre faggrupper og specialer og ikke mindst – kunne lide at være der for patienterne.  
Vi håber at du efter introduktionsperioden vil fortsætte uddannelsen i Akutmedicin, men hvis du vælger en anden vej, så har du uanset fået akutmedicinsk erfaring med til din videre karriere.  
 
Praktiske forhold  
Stillingerne ønskes besat til 01.08. eller 01.09. 2018, primært på fuld tid.  
Sygehuset kan være behjælpeligt vedrørende bolig og andre praktiske forhold.  
Yderligere informationer kan indhentes ved  
Ledende overlæge Matthias Giebner  
matthias.giebner@rsyd.dk tlf. 40 12 40 50  
Uddannelsesansvarlig overlæge Mats Lindberg  
mats.lindberg@rsyd.dk tlf. 20 93 09 79  
Forskningsansvarlig overlæge Christian Backer Mogensen christian.backer.mogensen@rsyd.dk tlf. 79 97 11 23  
 
Ansøgningsfrist  
31. maj 2018, kl. 12.00  
Ansættelsessamtaler forventes holdt i uge 23.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Rikke Schmidt
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    ?
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    203841
  • Quick-nr.
    342317
  • Indrykningsdato
    01-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    31-05-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Rikke Schmidt
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    ?
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    203841
  • Quick-nr.
    342317
  • Indrykningsdato
    01-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    31-05-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.