Region Midtjylland

Mave- og Tarmkirurgi

Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus C

Sygeplejersker søges til Mave- og Tarmkirurgi

Sygeplejersker søges til to faste stillinger og to barselsvikariater i Mave- og Tarmkirurgi, sengeafsnit 1 og 3, på Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard.
 
Vi søger to sygeplejersker til faste stillinger pr. 15. juni 2018 eller efter aftale. Timetallet er 37 timer, men kan aftales individuelt. Da vi også er en afdeling med mange vordende mødre, søger vi to sygeplejersker til barselsvikariater, begge på 37 timer eller efter aftale. Begge vikariater løber fra 15. juni 2018 til 31. maj 2019.

Stillingerne er i blandede vagter, men vi tilstræber, at man kun har to vagttyper, dag/aften eller dag/nat. Dette aftales individuelt. Der arbejdes 5 weekender på 12 uger. Disse weekender følger et fast rul, som man altid kan planlægge efter. Vi afprøver i øjeblikket 12 timers vagter i weekender for dem, der ønsker det.
 
Mave- og Tarmkirurgi er en fusioneret afdeling med hele fordøjelseskanalen som speciale. Vi varetager undersøgelse og behandling af patienter med kirurgiske lidelser i fordøjelseskanalen.

Hvis du bliver ansat hos os, vil du være med til at sætte et fingeraftryk for, hvordan vores afsnit bliver i de nye lokaliteter på Palle Juul-Jensens Boulevard, da vi flytter afsnittet ud i slut maj og start juni 2018. Samlet set bliver Mave- og Tarmkirurgi en stor afdeling, når Mave- og Tarmkirurgi på Tage-Hansens Gade også flytter ud forventeligt i september 2018.
 
Mave- og Tarmkirurgi, sengeafsnit 1 og 3 har speciale i den øvre gastroenterologi, som er sygdomme i spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, lever, galdeveje, bugspytkirtel og milt. Sengeafsnit 1 består af to tværfaglige teams, HPB (lever, bugspytkirtel og galdeveje), ECV (spiserør, mavemund og mavesæk). Sengeafsnit 3 består af Akut teamet (akut indlagte patienter som kommer i afsnittet via Akutafdelingen, patienter med benigne lidelser i galdeblære og bugspytkirtel samt traumepatienter).
 
Sengeafsnittene består samlet set af 35 sengepladser, hvor af 4 senge findes på vores to observationsstuer. Her behandler vi patienter med blødning samt patienter med et større observationsbehov. Disse stuer bemandes af to af afsnittets sygeplejersker døgnet rundt. Man vil blive oplært i denne stues funktioner, når man har været ansat her i 3 måneder.
  
Vi søger sygeplejersker, som
  • gerne har kendskab til specialet eller som har interesse for kirurgien
  • har lyst til at arbejde målrettet med patientforløb, har kendskab til accelereret patientforløb, og har lyst til at være en del af tilrettelæggelsen af nye forløb for vores patienter
  • har lyst til at være i et afsnit som rummer både indlæggelser af én dags varighed og længere forløb, med den forskellighed i sygeplejen, det giver
  • har lyst til at være i et afsnit med mange forskellige sygeplejeopgaver
  • kan arbejde i et travlt afsnit med stort patient flow
  • kan tænke kreativt i løsning af opgaver
  • kan rumme variationen af opgaver og som kan sige fra
  • kan bevare overblikket i travle situationer
  • har et godt humør  
Vi tilbyder
  • introduktion og mentorordning med plan for oplæring
  • et spændende speciale med en bred vifte af muligheder for at tilegne sig kirurgiske kompetencer indenfor de forskellige teams
  • et engageret personale, som brænder for specialet og med stor indsigt i specialet
  • muligheden for at vælge team ud fra interesse
  • et godt socialt sammenhold i afsnittet   
Løn– og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation samt en tilfredsstillende børneattest.
 
Du kan få mere at vide om afdelingen på vores hjemmeside her, og ved kontakt til afdelingssygeplejerske Inger Sønderholm på 2499 5582 eller til afsnittets koordinator på 7846 6411.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Inger Sønderholm
  • Adresse
    Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-06-2018
  • Regionens jobnr.
    13448
  • Quick-nr.
    342580
  • Indrykningsdato
    04-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-05-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus C
  • Kontaktperson
    Inger Sønderholm
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-06-2018
  • Regionens jobnr.
    13448
  • Quick-nr.
    342580
  • Indrykningsdato
    04-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-05-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.