Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kildegårdsvej 28,, 2900 Hellerup

Prøvetager til Klinisk biokemisk afdeling

Prøvetagere til Klinisk Biokemisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital 
 
Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital søger 2 prøvetagningsvikariater, der kan indgå i afdelingernes prøvetagningsteam på Gentofte matriklen. 
 
Om Klinisk Biokemisk Afdeling 
 
Afdelingen har ca. 75 fuldtidsstillinger hovedsageligt besat af bioanalytikere. Dertil kommer ca. 25 deltidsansatte, der varetager prøvetagninger i 2 filialer. 
Samlet har afdelingen ca. 250.000 patientkontakter og udfører ca. 7 millioner analyser om året. 
På Gentofte Hospital har vi en ambition: GODT BEHANDLET. Det betyder at: 
  • Patienterne bliver fagligt godt behandlet 
  • Patienter og pårørende bliver set, hørt og inddraget, så de også føler sig godt behandlet 
  • Personalet bliver godt behandlet i deres arbejde 
 
Afdelingen fokuserer på kvalitet og kompetenceudvikling og er akkrediteret efter, ISO 15189 og ISO 22870. Vi har desuden stort fokus på: 
  • Korte ventetider for ambulante patienter. Mål: ingen venter over 30 min. 
  • Korte svartider. Mål for hospitalets patienter er 90% af alle analyseresultater er afleveret inden 60 eller 90 minutter efter prøven enten er taget i ambulatoriet eller modtaget på laboratoriet 
  • LEAN-processer: en løbende proces til gavn for patienterne og personalets arbejdsgange 
  • Optimeringer af arbejdsgange er en løbende proces til gavn for behandlingsforløbet for patienterne og personalets arbejdsgange 
 
En vigtig forudsætning for at nå og fastholde disse mål er medarbejdernes store dedikation og engagement. 
 
Vi tilbyder dig 
 
  • En grundig teoretisk og praktisk oplæring i alle funktioner 
  • En afdeling med stort fokus på kvalitet  
  • En medarbejdergruppe med godt sammenhold og stor dedikation til arbejdet 
  • Et højt informationsniveau og stor medarbejderindflydelse  
  • Et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og en fri og uhøjtidelig omgangstone, som vi selvfølgelig regner med, at du vil være med til at opretholde 
Vi forventer, at du 
 
  • Er uddannet sosu-assistent, bioanalytiker, eller har en anden sundhedsfaglig uddannelse 
  • Har kendskab til patientkontakt 
  • Kan samarbejde i teams og samtidigt arbejde selvstændigt 
  • Er fokuseret på patientsikkerhed  
  • Sikrer en god kvalitet i dit arbejde 
  • Deltager i afdelingens vagtordning 
Ansættelsesvilkår 
 
Begge vikariater er foreløbigt på 6 mdr. - 37 timer pr. uge og til besættelse snarest. 
 
Arbejdstiderne ligger mellem 07 og 22.30 på hverdage samt i weekender og på helligdage. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 
 
Et af regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres bl.a. gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken. 
Hospitalet har rygeforbud. 
 
Ansøgningsprocedure 
Vil du vide mere om stillingerne eller information om afdelingen og hospitalet kan du finde oplysninger på www.gentoftehospital.dk/kba eller ringe til afdelingsbioanalytiker Ingrid Mandir eller Hanne Skovmøller på 
3867 7168. Her kan du også rekvirere en funktionsbeskrivelse. 
 
Ansøgningsfristen er den 22. maj. Der holdes ansættelsessamtaler i uge 21/22. 
Ansøgning og CV sendes online via linket herunder. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Ingrid Andrea Mandir
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28,, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    211881
  • Quick-nr.
    343040
  • Indrykningsdato
    15-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-05-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28,, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Ingrid Andrea Mandir
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    211881
  • Quick-nr.
    343040
  • Indrykningsdato
    15-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-05-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.