Region Midtjylland

Kirurgi, Sengeafsnit 1

Sundvej 30, 8700 Horsens

Kirurgisk afdeling søger sygeplejersker, og vi har brug for dig!

Kirurgisk sengeafsnit 1 og 2 søger sygeplejersker til faste stillinger per 1. juli 2018 eller efter aftale.
 
Brænder du for kirurgisk sygepleje, og har lyst til at være en del af vores personalegruppe, så har du chancen nu!
 
Stillingerne er på 37 timer per uge eller efter aftale, med 8-10 vagter på 6 uger og weekendvagt hver 3. uge i gennemsnit. Mulighed for i perioder at være i fast aften eller nattevagt, hvis du ønsker det.
 
Kirurgisk afdeling er normeret til 35 senge, og varetager behandlingen af øvre og nedre kirurgiske sygdomme. Vi modtager både akutte og elektive patienter, og da Ca. 75-80% af alle indlæggelser i afdelingen er akutte, har vi et stort patient flow og en uforudsigelig hverdag.

Vi har desuden en del cancerpatienter, og patienter som har åbne indlæggelser. Vi har patienter som er indlagt i afdelingen igennem en længere periode, men også patienter som er indlagt meget kort tid. Det giver således mulighed for at arbejde både med kort-tids sygepleje og med længere forløb.
Personalet i afdelingen er en blanding af både unge/nye og erfarne sygeplejersker.
 
Du har/er:
  • Fagligt velfunderet. Gerne med erfaring indenfor specialet – men det er ikke et krav
  • Fleksibel og samarbejdsvillig
  • Gode kommunikative evner
  • Lyst til at medvirke til et godt arbejdsmiljø
  • Kan lide at have mange bolde i luften
  • Overblik og er omstillingsparat
  • Initiativrig og kan tage ansvar for egen læring
  • Lyst til, at medvirke til udvikling af specialet og afdelingen
Vi tilbyder:
  • Et spændende og selvstændigt job
  • Fokus på Innovation, kommunikation og udvikling af sygeplejen
  • Et struktureret introduktionsprogram ved vores introduktions- og oplæringsansvarlige sygeplejerske
  • Vi arbejder ud fra tildelt patientpleje, med stor mulighed for indflydelse på egen arbejdsdag.
  • Mulighed for at være med til at påvirke kulturen i en helt ny afdeling, når vi i januar 2019 skal flytte i nye flotte lokaler
  • En god blanding mellem grundlæggende og teknisk instrumentel sygepleje
  • Vekslende arbejdsopgaver i en til tider travl afdeling
  • Der arbejdes bevidst med evidensbaseret sygeplejepraksis, kvalitetsudvikling, og med Sikkert patient flow
  • En sengeafdeling integreret med eget ambulatorium og stomiambulatorium
  • En afdeling i konstant udvikling hvor vi arbejder med innovation.
  • Mulighed for at bruge ny-tænkning og selv tage aktiv del i innovationsarbejdet ud fra innovationsprocessen og fair proces
  • Vi har en åben og ærlig omgangstone og som oftest et muntert arbejdsklima
  • Vi har en dejlig personalegruppe og et godt socialt fællesskab
  • Mulighed for at indflydelse på egen vagtplan via ønskeplan/MinTid
Afdelingens fokus er rettet mod:
  • Gode patientforløb
  • En ny og spændende fremtid, hvor vi i første kvartal 2019 skal flytte i nye bygninger, kun med enestuer.
  • Kvalitetsudvikling
  • Innovation
  • Evidensbaserede kliniske retningslinjer og evidensbaseret praksis
  • Struktureret organisering omkring dokumentation via Elektronisk Patient Journal
  • Optimering af plejen til observations patienter (komplekse og ustabile patienter).
  • Tæt kontakt til primærsektor
Har du lyst til at se afdelingen og møde dine kommende kolleger, så holder vi "Åben afdeling" den 6. juni 2018 fra 15-16.
  
Praktiske oplysninger:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og er omfattet af ny løn. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Kontakt:
Yderligere oplysninger ved afdelingssygeplejerske Caroline Riis Mågård 7842 6274,
adelingssygeplejerske Nanna Thomsen 7842 6279 og tillidsrepræsentant Gina Murberg 7842 6277.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Caroline Riis Mågård
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2018
  • Regionens jobnr.
    13598
  • Quick-nr.
    343095
  • Indrykningsdato
    16-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    11-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Caroline Riis Mågård
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2018
  • Regionens jobnr.
    13598
  • Quick-nr.
    343095
  • Indrykningsdato
    16-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    11-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.