Region Midtjylland

Gyn-obs., Herning

Gl Landevej 61, 7400 Herning

Hospitalsenheden Vest – afdelingssygeplejerske/vicechefjordemoder - Gynækologisk obstetrisk ambulatorium, Gynækologisk obstetrisk afdeling, Regionshospitalet Herning


Dynamisk, nytænkende og stærk leder søges
Vi har brug for en leder, der brænder for faglig udvikling og forløb på patientens præmisser, og som tør udfordre vanetænkning og formår at omsætte innovative ideer til ændret praksis.
 
Vi søger en leder, der brænder for, at vores patienter/par er trygge og velorienterede med overblikket over eget forløb. Når vi arbejder på patientens præmisser, vil det betyde forventningsafstemning og individuelle løsninger. Du går forrest i denne udvikling, samtidig med, at du forstår at udnytte de muligheder den teknologiske udvikling giver eks. i forhold til at reducere antallet af fremmødekontakter, eks. ambuflex, hjemmemonitorering.
 
Faglig og organisatorisk profil
På vej mod Gødstrup ser vi en udvikling, hvor den ambulante del indtager en større rolle i vores arbejde med vores patienter/familier. Vi skal i årene fremover arbejde fokuseret med patientinddragelse og nye teknologiske muligheder.
Vores 2 ambulatorier, gynækologisk og obstetrisk ambulatorie har i dag omkring 40.000 ambulante kontakter årligt. De arbejder i dag som 2 selvstændige ambulatorier, men vi ønsker med dig ved roret i langt højere grad at samkøre og udvikle hele vores ambulante felt. Vi tror på synergi ved, at fokus er på vores patienter og ved, at vi koordinerer vores indsatser.
 
Du bliver nærmeste leder for 13 lægesekretærer, 12 sygeplejersker (heraf 3 sonografer), 6 jordemødre/sonografer, fordelt i gynækologisk og obstetrisk ambulatorium. Et stærkt fokus på høj kvalitet, gode relationer, samt atmosfære er grundlaget for tryghed for patienten.
I begge ambulatorier er stærk tværfaglighed en selvfølge, og sammen med lægerne skaber vi fremtidens ambulante kontakter.
 
Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Du er daglig leder af gynækologisk ambulatorium og obstetrisk ambulatorium. Du er ansvarlig for sammenhæng mellem ledelse, drift, kvalitet og udvikling.
Dit fokus er på trygge, effektive og sammenhængende patientforløb, samt på et godt arbejdsmiljø, med fokus på elementerne i den sociale kapital: Tillid, retfærdighed og samarbejde om kerneydelsen.
 
Du er den, der profilerer vores afsnit indadtil og udadtil, og faciliterer stærke samarbejds- relationer tværfagligt og monofagligt.
På vej mod Gødstrup deltager du i forberedelsesopgaver i forhold til Gødstrup, sammen med de 2 flyttekoordinatorer og afdelingsledelsen.
Du er primus motor i forhold til udvikling af teknologiske løsninger til gavn for patienterne/parrene.
 
Du indgår i funktionslederteam på i alt 4 funktionsledere, som alle arbejder for at skabe høj kvalitet for vores patienter/par, samt styrke trivslen for vores medarbejdere. I har supervision 4 gange årligt.
 
Personprofil
Det er vigtigt for os, at løsningerne, vi vælger, udnytter de muligheder, der ligger i faglig evidens og teknologisk udvikling. Du skal derfor have en åben tilgang til udviklingen af arbejdsgange på hospitalet og på tværs af fag og sektorer.

Vi forventer, at du
  • Har en bred klinisk baggrund som enten sygeplejerske eller jordemoder
  • Ledelsesmæssige erfaring, samt relevant ledelsesuddannelse
  • Du insisterer på at udfordre vanetænkning og har konstant blik for, om vi kan gøre tingene lidt bedre
  • Har evnen til at udøve personligt lederskab med en anerkendende tilgang
  • Evner at give og modtage feedback
  • Er rummelig og har et godt humør
  • Har en udviklet evne til at koordinere og have mange bolde i luften ad gangen
  • Her IT-kompetencer på brugerniveau
Stillings- og funktionsbeskrivelse
 
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte Ann Fogsgaard, chefjordemoder på tlf. 30351032 eller Carsten Byrjalsen, ledende overlæge tlf: 21609155
 
Ansættelse fra den 1. september 2018 eller efter nærmere aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Vi gør opmærksom på, at der bliver anvendt personlighedstest i forbindelse med ansættelsesproceduren.
 
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format).
 
Ansøgningsfrist: 24. juni 2018
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 27 (3. juli 2018)





Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Kontaktperson
    Susanne Lykke Andersen
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    13628
  • Quick-nr.
    343169
  • Indrykningsdato
    17-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Susanne Lykke Andersen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    13628
  • Quick-nr.
    343169
  • Indrykningsdato
    17-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.