Region Midtjylland

Kræftafdelingen

Nørrebrogade 44, 8000 Århus C

Lægesekretær til Kræftafdelingen, Klinik D, Aarhus Universitetshospital

Er du til alsidige og spændende opgaver i en afdeling i rivende udvikling? Så er det lige dig, vi mangler!

En stilling som lægesekretær 37 timer/uge i Kræftafdelingen, Sekretærgruppe 2, Klinik D - er ledig til besættelse pr. 1. juli 2018 eller snarest muligt efter aftale.

I Klinik D får du ni gode kolleger: Vi har stor ansvarlighed, er effektive, har et godt overblik, et godt arbejdsmiljø og rigtig mange forskellige arbejdsopgaver. Vi har en travl hverdag - så vi mangler dig i gruppen!

Dit daglige arbejde i Klinik D
  • kemobooking
  • ambulant booking
  • patientkontakt i reception
  • patientkontakt og vejledning i telefon
  • journalskrivning
  • korrespondance/henvisninger
  • og meget, meget mere

Arbejdet er organiseret i et rul, så du får en afvekslende hverdag og bliver oplært i alle vores funktioner. I Klinik D ser vi kræftpatienter i følgende kategorier: Hoved-hals-kræft, brystkræft og hudkræft. Vi har et godt og tæt tværfagligt samarbejde med læger og sygeplejersker i klinikken - noget vi sætter stor pris på.

Vi søger en kollega, der 
  • er uddannet lægesekretær - et ufravigeligt krav
  • er selvstændig, ansvarlig og har situationsfornemmelse
  • kan bidrage produktivt, da vi har et meget højt notatflow
  • er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • kan arbejde i en hverdag, hvor ændringer kan og vil ske
  • er fagligt dygtig - og har en positiv indstilling og et godt humør
Vores arbejdstider ligger indenfor normal dagarbejdstid (7.30-16.00) - og du skal have ca. 3-4 vagtdage i weekend/helligedage om året.

Om Kræftafdelingen
Kræftafdelingen er en stor afdeling med to sengeafsnit, fire ambulante klinikker, tre stråleklinikker og diverse forsknings-, udviklings- og specialenheder. Vi beskæftiger ca. 650 mennesker fordelt på ca. 20 faggrupper. Der er ca. 50 lægesekretærer i afdelingen.
Afdelingen har 7.500 nyhenviste patienter årligt, vi har ca. 110.000 ambulante besøg og ca. 23.000 sengedage. Vi udfører årligt ca. 55.000 strålebehandlinger og giver ca. 32.000 kemoterapibehandlinger. I 2019 bliver Kræftafdelingen samlet på Aarhus Universitetshospital under fælles tag på Palle Juul-Jensens Boulevard i Skejby.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

For yderligere oplysninger kontakt ledende lægesekretær, Sekretærgruppe 2, Laila Gautesen Møller på 6136 9599 eller på laimoe@rm.dk.

Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring sendes via nedenstående link. Ansøgningsfrist er den 10. juni 2018. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 14. juni 2018.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Laila Gautesen Møller
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Århus C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    13620
  • Quick-nr.
    343199
  • Indrykningsdato
    18-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Århus C
  • Kontaktperson
    Laila Gautesen Møller
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    13620
  • Quick-nr.
    343199
  • Indrykningsdato
    18-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.