Ledende lægesekretær til Patologiafdelingen, Herlev Hospital
Patologiafdelingen søger en ledende lægesekretær med tiltrædelse 1. august 2018
eller snarest derefter.
Afdelingen
Patologiafdelingen er karakteriseret af høj dynamik og aktivitet i hverdagen
med stort fokus på faglig og teknologisk udvikling. Afdelingen er meget
forskningsaktiv og har et professorat i molekylærpatologi.
Afdelingen
diagnosticerer vævs- og celleprøver fra Herlev og Gentofte Hospital,
Nordsjællands Hospital samt fra speciallægepraksis i regionen.
Der er ca. 140 ansatte i afdelingen, heraf 42 læger, 4½ molekylærbiologer,
ca. 80 bioanalytikere og 4 portører.
Sekretariatet består af 4 sekretærer ud
over den ledende lægesekretær.
Afdelingen har undervisningsforpligtigelser for lægestuderende ved
Københavns Universitet og indgår i speciallægeuddannelsen. Afdelingen varetager
desuden undervisning af bioanalytikerstuderende.
Afdelingsledelsen består af en ledende overlæge og en chefbioanalytiker.
Desuden har afdelingen et ledelsesteam bestående af afdelingsledelsen, to
områdeledere for læger, den uddannelsesansvarlige overlæge, fem
afdelingsbioanalytikere, leder af molekylærenheden, ledende lægesekretær samt
områdeleder for portører.
Vi forventer at du
- er lægesekretær og kan indgå i sekretariatets daglige opgaveløsning
- har praktisk/teoretisk ledererfaring og erfaring fra sundhedssystemet
- har erfaring med IT-mæssige opgaver
- kan lede, prioritere og koordinere sekretariatets opgaver
- kan motivere personalet og skabe godt arbejdsmiljø
- kan skabe et godt samarbejde på tværs af faggrupper
- har gennemslagskraft
Som ledende lægesekretær vil du få ledelsesfunktionen for sekretariat.
Udover de ledelsesmæssige opgaver forventes du at indgå i områdets daglige
opgaveløsning. Den ledende lægesekretær er en del af afdelingens ledelsesteam
og vil få et tæt samarbejde med afdelingsledelsen.
Vi tilbyder
- Et job med fokus på optimal behandling af den enkelte patient
- Et job, der omfatter personaleledelse, driftsledelse, procesledelse og faglig ledelse
- Et godt fagligt og socialt miljø med gode kollegaer
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er
en fuldtidsstilling og ikke forbundet med vagtforpligtelse.
Ansøgningsfrist
Send ansøgning og CV via linket inden d. 7. juni 2018 kl. 12.00.
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende
overlæge Dorte Linnemann, Dorte.linnemann@regionh.dk,
tlf. 3868 9450.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Dorte Linnemann - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2018 - Regionens jobnr.
212124 - Quick-nr.
343282 - Indrykningsdato
22-05-2018 -
Ansøgningsfrist
07-06-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×