Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte

Steno Diabetes Center Copenhagen søger en uddannelsesansvarlig overlæge

Vil du være en del af en organisation i hastig udvikling, og har du erfaring med og brænder for diabetesspecialet, så har vi har jobbet til dig. 
 
Vi søger en uddannelsesansvarlig overlæge med erfaring inden for diabetesområdet, der skal udvikle behandlingen af diabetes for personer tilknyttet Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). 
 
SDCC er Skandinaviens største diabetescenter og er organiseret i fire enheder: Klinikken, Klinisk Forskning, Uddannelse og Sundhedsfremme.  
 
Klinikken på SDCC fungerer som regional diabetesafdeling og har behandlingsansvaret for 9.000 personer med diabetes, men forventes i 2020 at skulle varetage behandlingen for yderligere 4.000-6.000 med diabetes. Klinikken har flere end 120 ansatte og blev i januar 2018 reorganiseret, og består af fire store teams, som arbejder tværfagligt omkring den enkelte patient: 1) type 1-diabetesteam, 2) type 2-diabetesteam, 3) team med højt specialiserede funktioner, og 4) kliniske specialistteams med øjenklinik, fodklinik, kliniske diætister og fysisk træning.  
 
Vi har stort fokus på klinisk kvalitet, sætter det tværfaglige samarbejde meget højt i hverdagen og inddrager patienternes ønsker og behov.  
 
SDCC har en ambition om at blive internationalt førende på diabetesområdet, og som uddannelsesansvarlig overlæge bliver du en del af et innovativt team af dedikerede medarbejdere, som er med til at drive udviklingen af diabetesområdet i hele regionen. SDCC er den del af Region Hovedstaden og oprettet i samarbejde med Novo Nordisk Fonden. 
 
SDCC arbejder på at øge kendskabet til diabetes og fokuserer på uddannelse af dygtige klinikere og forskere. På SDCC har vi et innovativt forskningsmiljø med et omfattende netværk af kliniske forskere som samarbejder med nationale og internationale universiteter, hvilket giver gode personlige udviklingsmuligheder. Vi søger derfor en dynamisk og visionær overlæge, der har lyst til sammen med resten af SDCC at gå nye veje og skabe verdensklasse behandling for vores personer med diabetes.
 
Kvalifikationer / om jobbet 
Vi forventer, at du er speciallæge i endokrinologi med dansk autorisation, har en akademisk titel, er fortsat forskningsaktiv og har erfaring med klinisk diabetologi. Du vil indgå aktivt i klinikken med mindst tre dage per uge og vil deltage i vagtforpligtigelse i lighed med de øvrige overlæger med deltagelse i beredskabsvagt (aktuelt 13 i skiftet). Det lægelige team på SDCC består af 21 speciallæger og to til tre læger i hoveduddannelse i endokrinologi. 
 
En central funktion i stillingen er, at du i samarbejde med den kliniske oversygeplejerske vil være ansvarlig for ledelsen af ”Sektion for kompetenceudvikling og klinisk uddannelse” med reference til klinikledelsen. Sektionens arbejde skal sikre en central placering af udviklings- og kompetenceudviklingsopgaver på tværs af SDCC, hvilket skal foregå i samarbejde med blandt andre Uddannelsesenheden på SDCC. Arbejdet skal sikre fastholdelse og fortsat udvikling af et højt uddannelsesniveau af sygeplejersker, læger og øvrige personalegrupper. Planen er at den uddannelsesansvarlige overlæge på sigt tilknyttes som lektor ved Københavns Universitet.
 
Løn og ansættelsesforhold 
Ansættelsen er på overenskomstvilkår i henhold til Overenskomst for overlæger indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger. Den faglige bedømmelse af vil ske på baggrund af oplysninger om egne kompetencer inden for de syv kompetenceområder, der svarer til de syv roller i speciallægeordningen, jf. ”Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden" af 10. december 2007. 
 
Kontakt 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikchef og professor, Tina Vilsbøll (mobil 40 94 08 25) eller ledende oversygeplejerske Kirsten Engelhard Nielsen (mobil: 30 91 33 69). 
 
Ansøgning   
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en ansøgning med: Kort motivation og baggrund for at søge stillingen, CV og dokumentation for kvalifikationer og uddannelser. Ansøgningsfrist er fredag d. 15. juni 2018. 
 
Om Steno Diabetes Center Copenhagen    
Steno Diabetes Center Copenhagen er et visionært diabetescenter for hele Region Hovedstaden, der er specialiseret i klinikken, forskning og forebyggelse af diabetes og i uddannelse af sundhedspersonale inden for diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabetesklinik og behandler hvert år ca. 9.000 personer med diabetes fra Region Hovedstaden. Læs mere på www.sdcc.dk og følg Steno Diabetes Center Copenhagen på Twitter og LinkedIn. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Kontaktperson
    Vibeke Landau
  • Adresse
    Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    212190
  • Quick-nr.
    343388
  • Indrykningsdato
    24-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Adresse
    Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte
  • Kontaktperson
    Vibeke Landau
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    212190
  • Quick-nr.
    343388
  • Indrykningsdato
    24-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.