Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Sygeplejerske til intensivt afsnit B2 på Psykiatrisk Center Amager

Stillingen: 
Da en af vores sygeplejersker skal læse en kandidat, søger vi en sygeplejerske pr. 1. september 2018 eller snarest herefter. Stillingen er på 32 eller 37 timer i blandede vagter, med vagt hver 2. eller 3. weekend.  
 
Afsnit B2 er et velfungerende intensivt afsnit, der modtager patienter med alle former for psykiske lidelser. 
Vi har meget fokus på arbejdet med nedbringelse af tvang, og arbejder med Safewards i afsnittet, så både patienter og personale kan profitere af et mere roligt og trygt miljø. Du vil modtage uddannelse i Safewards principperne i afsnittet. 
Vi søger en kollega, der har lyst til at bidrage til arbejdet med nedbringelse af tvang, måske har du erfaring fra andre steder, eller måske har du gode idéer og nye synvinkler. Begge dele skal være meget velkomne. 
Vores fysiske rammer er gode og indbefatter haver, sanserum, motionsrum og kreativt værksted, som patienterne kan bruge sammen med personale. 
Vores aktivitetsteam bestående af en fysioterapeut, en psykomotorisk terapeut og en billedkunstner, bistår os i arbejdet med at nedbringe angst og aggressioner via aktiviteter med patienterne, dette foregår i tæt samarbejde med kontaktpersonerne.  
Der er desuden tæt tværsektorielt samarbejde med DPC, OP-teams, botilbudsteamet og botilbuddene i vores optageområde. 
Hverdagen kan være meget omskiftelig, så hvis du er til en afvekslende arbejdsdag, så er det her, du skal søge hen. 
 
Vi forventer, at du:  
  • Er uddannet sygeplejerske 
  • Har interesse for at arbejde med patienter i lukket regi 
  • Finder det spændende at arbejde med udvikling af den psykiatriske sygepleje og nedbringelse af tvang 
  • Kan arbejde tværfagligt og ser muligheder frem for begrænsninger 
  • Er fleksibel 
Vi tilbyder: 
  • Et introduktionsforløb tilrettet dine behov, samt tilknyttet en sparringspartner/mentor, der står til rådighed. 
  • Supervision hver 14. dag 
  • Nogle fagligt meget kompetente kolleger 
  • Mulighed for relevant efteruddannelse 
  • En arbejdsplads der er rummelig og social med god humor og arbejdsglæde 
Om Psykiatrisk Center Amager: 
Psykiatrisk Center Amager modtager patienter i alderen fra 18 år og opefter og har, med undtagelse af Christianshavn, hele Amager som optageområde. 
Centeret har døgnafsnit og ambulant behandling - og har i alt 110 sengepladser. Centeret består af døgnafsnit med subspeciale i debuterende psykoser, lidelser i skizofrenispektret, affektive lidelser, et rehabiliteringsafsnit, en akutmodtagelse, et ældrepsykiatrisk afsnit, et psykoterapeutisk afsnit dagafsnit samt et OPUS team. 
Psykiatrisk Center Amagers ambulante psykiatri er samlet på Hans Bogbinders Allé, med tre ambulante teams og to OP-teams. 
Psykiatrisk Center Amager har siden 2011 arbejdet med LEAN i forbindelse med projekt "Det Sammenhængende Patientforløb". 
 
Du kan læse mere om centret her
 
Løn- og ansættelsesforhold: 
Stillingen er en fuldtidsstilling og er til besættelse 1. september 2018 eller snarest muligt. 
 
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst indgået mellem forhandlingsberettigede organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 
For yderligere oplysninger herom, kontakt gerne din TR, Yvonne Broen på tlf. 20363215 
 
Du kan læse mere om at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på vores onboarding site, klik her
 
Ansøgningsprocedure: 
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om fuldt cpr-nr., CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. Ansøgningen skal sendes via linket herunder. 
Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer. 
 
Ansøgningsfristen er den 23. juli 2018 kl. 12.00. Det forventes at afholde samtaler i uge 30. 
 
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Line Rahr på mobil 51561321.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Jeanette Clausen
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    212206
  • Quick-nr.
    343409
  • Indrykningsdato
    26-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-07-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Jeanette Clausen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    212206
  • Quick-nr.
    343409
  • Indrykningsdato
    26-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-07-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.