Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Københavnsvej 33, 3400 Hillerød

Job- og læringsmedarbejder

Job- og læringsmedarbejder 37 timer/uge i en 3årig projektstilling til Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion 
 
”Har du lyst til at være med i en spændende udvikling i Orion, hvor vi gerne vil yde en indsats hvor det lykkes at give mennesker, hvis liv er præget af håbløshed, kaos og afmagt, mere håb, kontrol og muligheder – også ift. arbejdsmarkedet eller uddannelse?” 
 
Orion er et specialiseret bo- og rehabiliteringstilbud til voksne mennesker med særligt komplekse psykosociale vanskeligheder drevet af Den Sociale Virksomhed under Region Hovedstaden. Orion består af 4 forskellige boenheder og et aktivitets- og samværstilbud. I 2016 gennemførte vi en organisationsændring med fokus på udvikling af en dialogisk praksis og et øget fokus på beboernes mulighed for recovery. Som et led i denne satsning opretter vi nu en 3årig projektstilling som job- og læringsmedarbejder. 
 
Vi søger ikke en medarbejder med en bestemt faglig baggrund eller kompetencer. Du kan have en baggrund som socialrådgiver, pædagog, AC’er, mentor i et jobcenter, egne levede erfaringer eller ingen formel uddannelse. Det vigtigste for os er, at du tror på, at der er muligheder for alle, der ønsker en chance for at prøve sig selv af ift. uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Som job- og læringsmedarbejder vil du skulle arbejde direkte sammen med vores beboere, men du vil også fungere som sparringspartner og ressourceperson for Orions relationsmedarbejdere ift. mulighederne for arbejde eller uddannelse. Da en stor del af opgaverne kræver en relation til beboerne og relationsmedarbejderne vil du skulle indgå i weekendbemandingen hver 3. weekend i skiftevis dag- og aftentjeneste. 
 
Derudover vil du skulle arbejde tæt sammen med vores kulturhuskoordinator, der står for den daglige drift af vores aktivitets- og samværstilbud bl.a. om at arrangere fælles læringsaktiviteter, hvor beboere og medarbejdere i fællesskab bliver klogere på et emne. 
 
Dine opgaver vil primært være: 
  • Oparbejde eller udvide dit kendskab til mulighederne i forhold til job- og læring for mennesker med svære psykosociale problemstillinger  
  • Understøtte Orionnetværkenes arbejde med job- og læringsmuligheder for beboerne. 
  • Opbygge kontakter og samarbejde med relevante jobcentre og uddannelsesinstitutioner. 
  • Deltage i det faste relationsarbejde hver 3. weekend. 
 
Dine kvalifikationer: 
  • Et stort gå-på-mod og tro på at der kan findes løsninger, der imødekommer den enkeltes lyst og drømme om tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessytemet 
  • Kendskab til støttemuligheder og lovgivning ift. arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. 
  • Lyst til at bruge din personlighed og indgå autentisk i mødet med andre mennesker 
  • Evne til at skabe og udvikle relationer med beboere, pårørende, øvrige kolleger, ledelse og andre samarbejdspartnere 
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner, hvor man bidrager til et godt arbejdsmiljø 
  • Fleksibel og med mod på at bidrage til at løse en samlet opgaveportefølje i de tværgående funktioner i Orion. 
  • Mod på at arbejde med og i meget konfliktfyldte situationer 
  • Evne og lyst til dialog og refleksion 
  • Handlekraftig og beslutningsdygtig 
  • Evne til at planlægge og prioritere i en til tider uforudsigelig hverdag 
  • Robust og med god fornemmelse for egne grænser 
  • Du trives i forandringsprocesser og kan lide at have travlt i perioder 
 
Vi kan tilbyde: 
  • Grundig introduktion 
  • En organisation i udvikling med fokus på mange muligheder for beboerne 
  • Tid til refleksion – hver dag 
  • Faglig sparring, supervision og undervisning  
  • Et udviklende og tværfagligt miljø 
  • Et arbejds- og levemiljø, hvor sikkerheden og den forebyggende indsats er højt prioriteret 
 
Vi opfordrer alle med ovennævnte kvalifikationer, uanset køn, alder og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi betragter i øvrigt egne erfaringer med en psykisk lidelse som en potentiel kvalifikation – ikke som en barriere. 
 
Orion har, kort fortalt, til opgave at samarbejde med de 45 beboere og dagbrugere om at skabe muligheder for et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv samt muligheder for at komme sig. Vi er, med udgangspunkt i en dialogisk tilgang, godt på vej med store forandringsprocesser i forhold til, hvordan vi gør det. Vi har gennem 20 år opbygget stærke faglige traditioner og har gode muligheder for sparring, refleksion og kompetenceudvikling. Der indgår ca. 90 årsværk i Orions medarbejdergruppe, pt. fordelt på mere end 10 forskellige faglige baggrunde. 
 
Stillingen er med tiltrædelse den 1. august 2018
 
Løn og ansættelse 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt efter principper om ny løn.  
  
Ansøgningsfrist 
Send din ansøgning til os senest den 21. juni 2018 kl. 12.00. Ansøgningen sendes elektronisk via vores e-rekrutteringssystem. 
  
Tidsplan 
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt den 27. og 28. juni 2018.  
 
Yderligere spørgsmål 
Vil du vide mere om Orion, så besøg vores hjemmeside: www.orion.dk 
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt administrations- og kvalitetsleder Bertel Rüdinger på 6013 4388. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Kontaktperson
    Pia Susi Städe
  • Adresse
    Københavnsvej 33, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    211683
  • Quick-nr.
    343523
  • Indrykningsdato
    28-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Adresse
    Københavnsvej 33, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Pia Susi Städe
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    211683
  • Quick-nr.
    343523
  • Indrykningsdato
    28-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.