Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup

Overlæge ved Klinik for Håndkirurgi, Ortopædkirurgisk afdeling, Herlev Gentofte Hospital, Gentofte matriklen

Ved Klinik for Håndkirurgi er en stilling som overlæge ledig til besættelse pr. 1. september 2018 eller snarest derefter. 
Arbejdssted er Klinik for Håndkirurgi, Herlev Gentofte Hospital. 
 
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i ortopædkirurgi med subspecialisering indenfor håndkirurgi i henhold til retningslinjer vedtaget af Dansk Selskab for Håndkirurgi.   
 
Herlev og Gentofte Hospital har stort fokus på det ortopædkirurgiske speciale. Ortopædkirurgisk afdeling har været igennem omfattende strukturændringer som følge af sygehusplanen, og Gentofte matriklen er nu et stort elektivt kirurgisk center med status af udviklingsafdeling for elektiv kirurgi. Den håndkirurgiske sektion varetager i disse rammer både elektiv og akut håndkirurgi for et optageområde omtrentligt svarende til det tidligere Københavns Amt. Sektionen har regionsfunktion indenfor alle håndkirurgiske områder og højt specialiseret funktion indenfor håndledsalloplastikker.   
Overlæger ansat ved Klinik for Håndkirurgi deltager i dækningen af den håndkirurgiske regionsvagt. Vagten er beredskabsvagt fra hjemmet med enkelte hverdagsvagter samt weekendvagt hver 12. weekend.    
 
Stillingen er udelukkende tilknyttet den håndkirurgiske funktion. 
 
Forventninger til ansøgeren: 
  • Bred klinisk erfaring, herunder ansættelser som ortopædkirurgisk speciallæge indenfor det håndkirurgiske subspeciale.  
  • Dokumenteret forskning indenfor det ortopædkirurgiske/håndkirurgiske område. 
  • Udfører selvstændigt håndkirurgiske procedurer på hovedfunktions- og i bredt omfang på regionsfunktions niveau jf. Sundhedsstyrelsen Specialevejledning for ortopædisk kirurgi. 
  • Der vil blive foretrukket en ansøger, der har artroskopiske hhv. plastikkirurgiske færdigheder, men dette er ikke et krav.  
Den håndkirurgiske sektion, som er en af landets største, består af 10 overlæger, en afdelingslæge og to reservelæge. Vi har et godt arbejdsmiljø med høj faglig standard, og sektionen er forskningsaktiv. Afdelingen varetager uddannelse af medicinstuderende og læger i hoveduddannelse. Det forventes, at alle sektionens læger deltager i den kliniske undervisning.   
 
Den faglige bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor de 7 kompetenceområder/lægeroller jf. Region Hovedstadens "Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden". Ansøgningen skal desuden indeholde CV og publikationsliste. 
 
 
OM AFDELINGEN 
 
I Ortopædkirurgisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, får du 350 kolleger fordelt på to matrikler. Afdelingen har årligt 67.000 ambulatoriebesøg og 68 OP-lejer ugentligt samt 96 senge. 
 
Afdelingen har hovedfunktion inden for traumatologi, infektionskirurgi, regionsfunktion inden for fod- og ankelkirurgi, alloplastikkirurgi samt højt specialiseret funktion inden for skulder-, albue- og håndkirurgi. 
 
Vi varetager den akutte behandling på Herlev Hospital og den elektive behandling på Gentofte Hospital. 
 
I Ortopædkirurgisk afdeling arbejder vi efter Herlev og Gentofte Hospitals ambition "Godt behandlet". 
 
Ansøgningsfrist 1. juli 2018. Samtaler finder sted i uge 27-28. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.    
 
Vi opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold, til at søge stillingen. 
Herlev og Gentofte Hospital er pr. 01.08.2010 røgfrit, og personalet må ikke ryge i arbejdstiden på hospitalets matrikel. 
 
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos afsnitsansvarlig overlæge Lars Soelberg Vadstrup, telefon 38 67 27 16.  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Belinda Ierst
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    212320
  • Quick-nr.
    343649
  • Indrykningsdato
    31-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    01-07-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Belinda Ierst
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    212320
  • Quick-nr.
    343649
  • Indrykningsdato
    31-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    01-07-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.