Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Italiensvej 1, opgang 1, 2300 København S

Bioanalytiker

Klinisk Biokemisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, afsnit Amager søger en vagtgående bioanalytiker til en fast stilling. Stillingen er på 37 timer/uge og er til besættelse fra den 01-07-2018 eller snarest muligt derefter. Arbejdsstedet vil være på Amager Hospital.  
 
Vagterne består af dag-, aften- og nattevagter alle ugens syv dage. Vagterne ligger i en fast rulleplan, så det er nemt at langtidsplanlægge. Der vil være weekendvagt ca. hver 3. uge.   
 
Klinisk Biokemisk Afdeling servicerer Amager Hospital og Psykiatrisk Center Amager med blodprøvetagning, EKG-optagelse, enkelte funktionsundersøgelser og analyse af blodprøver.  
 
Vi har et stort blodprøveambulatorie, hvor der er ansat fast personale til at betjene det. Det betyder dog ikke, at de vagtgående bioanalytikere ikke også skal varetage opgaverne i ambulatoriet. Ambulatoriet er en fælles funktion med fælles opgaver, der skal løses af hele afdelingen med forståelse for hinanden. 
 
Som vagtgående bioanalytiker vil du blive oplært i forskelligt analyseudstyr herunder Cobas 6000, Sysmex XN 1000, ACL TOP, ABL, NOVA8 og flere POCT-udstyr.  
Der vil blive udarbejdet en individuel oplæringsplan, der er tilpasset de kompetencer, du kommer med. Som udgangspunkt vil du ikke få vagter de første 2-3 måneder, da oplæringen i en del af vagtudstyret skal være gennemført først. 
 
Du vil som alle andre medarbejdere i afdelingen komme til at deltage aktivt i oplæringen af vores mange studerende – en opgave som vi prioriterer højt, og som vi ser som en spændende og udviklende del af vores arbejde. Det er vigtigt for os, at de studerende får nogle gode og lærerige forløb i afdelingen.   
 
Et af vores servicemål er høj patienttilfredshed, så det er meget vigtigt for os at pointere, at patienterne skal have en god oplevelse, når de er hos os. Vi forventer derfor, at du vil gå positivt og smilende ind i mødet med vores patienter/borgere.   
 
Amager Hospital har som en del af Medicinsk Afdeling en stor Medicinsk Akutklinik, hvor vi er en vigtig samarbejdspartner i gennemførelsen af gode og effektive patientforløb for hospitalets patienter. Det er vigtigt, at patienterne her bliver serviceret med hurtige blodprøvesvar, så de kan komme videre i deres udredning.  
 
Vi er ca. 45 medarbejdere med en bred alderssammensætning og mange interesser, der gør arbejdsmiljøet alsidigt, dynamisk og spændende. Vi har det rigtigt hyggeligt sammen både på arbejdet og i fritiden, hvor vi holder mange sociale arrangementer. 
 
Afdelingen er udviklingsorienteret og ser nye initiativer og omstruktureringer som spændende udfordringer. Alle udviser stort gå på mod og tager et stort medansvar.  
Medarbejderne har mange muligheder for medindflydelse, og der foregår en løbende kompetenceudvikling. 
 
Du skal være indstillet på at arbejde tæt sammen med andre faggrupper i et tværfagligt miljø, hvor samarbejde og fleksibilitet er i fokus.  
 
Vi forventer, du har en positiv og initiativrig tilgang til din fremtidige arbejdsplads. 
 
Afdelingen er akkrediteret efter ISO 15189 ved DANAK.  
 
Hospitalet er røgfrit. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Afsnitsleder Trine Jensen på mail trine.jensen.02@regionh.dk eller på tlf. 3234 3704. 
 
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Amager Hospital
  • Kontaktperson
    Trine Jensen
  • Adresse
    Italiensvej 1, opgang 1, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2018
  • Regionens jobnr.
    212355
  • Quick-nr.
    343711
  • Indrykningsdato
    01-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Amager Hospital
  • Adresse
    Italiensvej 1, opgang 1, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Trine Jensen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2018
  • Regionens jobnr.
    212355
  • Quick-nr.
    343711
  • Indrykningsdato
    01-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.