Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Lægesekretær/HK'er til medicinsk ambulatorium, Nykøbing F. Sygehus

Har du lyst til stor patientkontakt, at indgå i et blandet sundhedsfagligt team og ikke have noget imod at være ”blæksprutte” – så søger vi dig.

Der søges en uddannet og engageret lægesekretær/HK’er til en fast stilling 35-37 timer pr. uge, til modtagelse af ambulante patienter i medicinsk ambulatoriums skranke

Vi har brug for en kollega som arbejder ansvarsbevidst og selvstændigt, og samtidig vil være en del af vores team.

Vi har et godt kollegialt miljø, hvor vi samarbejder med respekt og humor, alt i en god og uformel tone.

Skranken er en enefunktion, med opgaver og samarbejde med ambulatoriets lægesekretærer og ikke mindst sygeplejersker.

Primæropgaven er modtagelse af patienter til Medicinsk Ambulatorium. Dertil skanning af ikke-elektronisk patientmateriale, bestilling af hjemtransporter til de ambulante patienter, udlevering af blanketter til transportgodtgørelse, ad hoc opgaver for lægesekretærer og sygeplejersker m.m.

Vi forventer at du er engageret, positiv, stabil og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde dig

  • En afdeling under konstant udvikling
  • En dagligdag, der kan være præget af travlhed
  • En afdeling hvor alle dage ikke er ens
  • Entusiastiske og løsningsorienterede sekretærkolleger

Dine kvalifikationer

  • Du er uddannet lægesekretær eller HK’er
  • Du har flair for hurtigt at kunne afkode andre mennesker, og imødekomme dem, der hvor de er
  • Du har et positivt sind og godt humør
  • Du er omstillingsparat
  • Det at være servicemindet er en naturlig del af dig.
  • Du skal være klar til at tage ansvar og handle derefter
  • Du skal ville det gode arbejdsmiljø og være positiv, motiveret og udadvendt

Med indførelse af Sundhedsplatformen afsøges arbejdsopgaverne struktureret på en hensigtsmæssig og afvekslende måde, som vi håber du vil tage del i.

Der er sammenlagt ca. 25 lægesekretærer i Medicinsk Afdeling (Nykøbing og Nakskov), som ved behov bistår hinanden med opgaver på tværs af grenspecialer og teams.

Der er fælles monofaglige såvel som tværfaglige specialemøder.

Om Medicinsk Afdeling

Medicinsk afdeling er en af Region Sjællands største medicinske afdelinger med 390 medarbejdere. Vi har 128 senge fordelt inden for specialerne kardiologi, lungemedicin, endokrinologi, gastromedicin og geriatri. Vi har seks stationære sengeafsnit, et dagafsnit/diagnostisk center (ETUB) og stor ambulant virksomhed inden for grenspecialerne. Afdelingen ledes og udvikles i samspil med vores afsnitsledelser.

Sygehuset er en røgfri arbejdsplads.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til ledende lægesekretær Merethe Jepsen, 56 51 52 55.

Tiltrædelse 01.07.18 eller snarest derefter 

Ansøgningsfrist 18.06.18

Samtaler 20.06.18

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Merethe Jepsen
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2018
  • Regionens jobnr.
    003639
  • Quick-nr.
    343726
  • Indrykningsdato
    01-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Merethe Jepsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2018
  • Regionens jobnr.
    003639
  • Quick-nr.
    343726
  • Indrykningsdato
    01-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.