Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Klinisk sygeplejespecialist søges til Neurologisk Klinik, Rigshospitalet

Som klinisk sygeplejespecialist er du med til at lede udviklingen af sygeplejen, sikre kvaliteten i klinisk praksis og arbejde med implementering af nyeste viden indenfor det neurologisk speciale.  
Du vil være en del af et engageret team bestående af klinikkens sygeplejersker, øvrige kliniske specialister samt afdelingssygeplejersker og oversygeplejerske.  
 
Klinikkens profil 
Neurologisk klinik er en del af Neurocentret på Rigshospitalet. Klinikken er fordelt på to matrikler, RH-G, tidligere Glostrup Hospital og RH-B, Blegdamsvej. 
RH-B råder over 31 senge fordelt på det akutte modtageafsnit 2094 (11 senge), den akutte trombolyse-enhed (6 senge) og det højtspecialiserede stationære sengeafsnit 2083 (14 senge) samt en række ambulante funktioner.  
Derudover findes flere forskellige forskningsenheder.  
 
Sygeplejerskerne i klinikken er engagerede og vægter den sygeplejefaglige kompetence og udvikling særdeles højt. Arbejdsmiljøet er præget af interesse for faglige diskussioner og der hersker en åbenhed i forhold til vidensdeling såvel mono- som tværfagligt. 
 
Vi har målrettet arbejdet med at få opbygget et konstruktivt samarbejde med speciallæger og øvrige tværfaglige samarbejdspartnere således, at den daglige pleje og behandling planlægges og udføres i tæt dialog. 
 
Dit ansvarsområde som klinisk sygeplejespecialist er blandt andet følgende 
  • Formidle, vejlede og undervise i klinisk praksis 
  • Planlægge teoretisk undervisning 
  • Medvirke til at skabe et reflekterende og anerkendende læringsmiljø både i det daglige arbejde og i forhold til undervisning 
  • Fremme og fastholde evidensbaseret sygepleje med fokus på den kritisk syge patient samt patienten i den tidlige rehabiliteringsfase  
  • Monitorere den faglige kvalitet 
  • Implementere og fastholde nye tiltag 
  • Udvikle sygeplejen ved forsknings- og udviklingsprojekter, evt. i samarbejde med klinikkens post doc sygeplejerske 
 
Vi kan tilbyde 
  • En inspirerende arbejdsplads 
  • Et lærende miljø funderet i faglig nysgerrighed  
  • Gode kolleger og netværk – også på tværs af de to matrikler 
  • Stor fleksibilitet i forhold til at definere egne arbejdsopgaver 
 
Vi forventer, at du 
  • Har relevant sundhedsfaglig videreuddannelse (cand.cur, MKS) 
  • Kan drive og lede udviklingsprocesser 
  • Kan bedrive forsknings- og udviklingsarbejde  
  • Kan implementere praksisnær sygeplejeforskning og udvikling 
  • Medvirker aktivt i klinikkens kvalitetsarbejde 
  • Fungerer som en god rollemodel 
  • Vægter et godt arbejdsmiljø 
 
Har du neurologisk erfaring, vil der være rig mulighed for at få dine kompetencer i spil. Manglende speciale erfaring er dog ingen hindring for at søge stillingen, da du ikke kommer til at arbejde alene men i tæt samarbejde med vores anden kliniske specialist.  
Er du interesseret og ønsker flere informationer om stillingen er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Egelund på tlf.: 3545 1471 eller på mail: mette.egelund@rh.regionh.dk
 
Der er endvidere mulighed for at rekvirere en funktionsbeskrivelse.
 
Stillingen er til besættelse pr. 1. august eller efter nærmere aftale.  
Ansøgningen stiles til oversygeplejerske Mette Egelund og sendes via linket til HRM 
 
Ansøgningsfrist torsdag den 21. juni 2018  
Samtaler forventes afholdt i uge 26. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Mette Egelund
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    212382
  • Quick-nr.
    343780
  • Indrykningsdato
    01-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Mette Egelund
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    212382
  • Quick-nr.
    343780
  • Indrykningsdato
    01-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.