Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Lægesekretær med funktion som genetisk vejleder

  • Har du lyst til at være med til at yde genetisk rådgivning til patienter og pårørende?
  • Vil du være en del af et velfungerende og visionært team?
  • Så har vi jobbet til dig.

 

Klinisk Genetisk afdeling, SLB, Vejle søger en lægesekretær med mod på patientkommunikation og genetisk vejledning.

Generelt om afdelingen: Vi yder genetisk rådgivning til ca. 2400 henviste patienter pr. år, med både klassiske genetiske og onkogenetiske problemstillinger. Vores mål er at yde den bedste service til vores patienter og vi sætter derfor høj faglighed, kort ventetid og kort udredningstid meget højt. Vi forsøger hele tiden at udvikle vores kliniske rådgivning til gavn for patienterne og deres pårørende og derfor har vi brug for dig.

Afdelingen har todelt ledelse med en ledende overlæge og en ledende bioanalytiker. Vores afdeling er præget af en høj grad af medindflydelse, ansvarsfølelse, respekt og samarbejde. Vi er 5 speciallæger, 3 læger i uddannelse, 3 sekretærer, 2 molekylærbiologer, 1 civilingeniør, 1 bioinformatiker, 13 bioanalytikere og 3 - forhåbentlig med dig snart 4 - genetiske vejledere. Til afdelingen er knyttet en aktiv forskningsenhed og afdelingen samarbejder med Klinisk Genetisk Afdeling, Odense Universitetshospital, om den genetiske udredning i Region Syddanmark. 

Hvad kan vi tilbyde: Et vagtfrit, alsidigt job som genetisk vejleder, med mulighed for flekstid. Et godt arbejdsmiljø, med et fladt hierarki, hvor der er respekt for den enkelte og fokus på videreuddannelse. Du vil som en del af vores velfungerende team af genetiske vejledere tage imod opkald fra henviste patienter. Du vil - efter oplæring - selvstændigt planlægge udredningen og opstarte denne, fx optage familieanamnese, optegne stamtræ, verificere diagnoser, give information om genundersøgelser og konsekvenserne heraf. Du vil få en bred viden om klinisk genetik, udvikle din allerede gode patientkommunikation og drage nytte af dit kendskab til IT herunder EPJ. En dag om ugen vil du indgå i vores velfungerende sekretærgruppe, hvor arbejdsopgaverne vil blive kerneydelser inden for lægesekretærområdet.

Dine kvalifikationer: Du er god til at kommunikere og skabe en tillidsfuld kontakt med patienter. Du er engageret, ansvarlig, kvalitetsbevidst og omhyggelig i forhold til de opgaver du stilles overfor. Du trives med selvstændigt arbejde, kan skabe struktur og overblik og kan holde flere bolde i luften. Du har gode samarbejdsevner og kan bidrage til fleksible tværfaglige arbejdsgange. Som person er du loyal, åben, imødekommende og nysgerrig med mod på at lære meget mere om klinisk genetik.

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Mette Warming Jørgensen, Klinisk Genetisk afdeling, Sygehus Lillebælt (Mette.Warming.Jorgensen@rsyd.dk, tlf. 79406635).

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Lene Byriel
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    204223
  • Quick-nr.
    343873
  • Indrykningsdato
    04-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Lene Byriel
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    204223
  • Quick-nr.
    343873
  • Indrykningsdato
    04-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.