Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansensvej, 2600 Glostrup

Bioanalytiker/Radiograf til Klinik for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin & PET, Rigshospitalet, Glostrup

Bioanalytiker/radiograf til Rigshospitalet - Glostrup, Klinik for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin & PET
 
Da en af vores bioanalytikere rejser tilbage til Fyn, søger vi en frisk bioanalytiker eller radiograf til en fuldtidsstilling - gerne med erfaring i specialet klinisk fysiologi og nuklearmedicin til ansættelse fra 1. august eller snarest derefter.  
 
Vi tilbyder spændende arbejdsopgaver:  
  • Gammakamera/CT-undersøgelser.  
  • PET/CT-scanninger.  
  • DEXA-scanninger.  
  • Fysiologiske undersøgelser, som lungefunktion, distal blodtryksmåling og Cr-EDTA clearance med videre.  
Vores forventninger til dig:  
  • Autoriseret bioanalytiker/radiograf.  
  • Høj motivation for nye udfordringer  
  • Overblik i en til tider travl hverdag.  
  • Gode samarbejdsevner, fleksibel, imødekommende og med godt humør.  
  • Systematisk, ansvars- og kvalitetsbevidst i din opgaveløsning.  
  • Kan lide patientkontakt.  
  • Erfaring med klinisk fysiologisk og nuklearmedicinske undersøgelser eller mod på at lære specialet indgående at kende.  
Vi kan tilbyde:  
  • En afdeling i konstant udvikling, der har fokus på patientforløb, kvalitet og forskning.  
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling.  
  • Et kompetent, dygtigt og engageret personale.  
  • Et godt tværfagligt samarbejde med afsnittenes medarbejdere.  
  • En spændende og travl hverdag, hvor ikke to dage er ens.  
  • En afdeling med et godt arbejdsmiljø.  
  • Hvis du ikke har erfaring i specialet, får du en grundig oplæring.  
Afsnittet på matriklen i Glostrup er en del af Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET på Rigshospitalet. På afsnittet i Glostrup er der cirka 25 ansatte, hvor bioanalytikerne udgør den største personalegruppe: en underviser, 10 bioanalytikere og en afdelingsbioanalytiker.  
Vores kerneydelser er høj kvalitet af patientundersøgelser og gode, sammenhængende patientforløb med fokus på kvalitet og tværfaglighed i undersøgelse og behandling.
Der er en afsnitsledelse på Glostrup, som refererer til klinikledelsen på Rigshospitalet - Blegdamsvej.  
 
Afsnittet på matriklen i Glostrup laver undersøgelser for afdelingerne på Rigshospitalets matrikel i Glostrup. Der behandles patienter indenfor neurologi, reumatologi og rygsygdomme, intern medicin, respirationssygdomme, øjensygdomme og med en akutklinik med skadestuefunktion. Der er desuden et større optageområde i Region Hovedstaden, hvor patienter undersøges fra almen- og speciallægepraksis.  
 
Vi værdsætter i høj grad forskning og udvikling på afdelingen, og anvender aktivt ressourcer på uddannelse.  
 
Hvis du vil vide mere om stillingen er du meget velkommen til at ringe til afdelingsbioanalytiker Lis Larsen tlf. 38 63 24 26.  
Løn -og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Sundhedskartellet.  
 
Har du lyst til at være en del af os, så send os din ansøgning – senest onsdag den 20. juni 2018, kl. 12.00.  
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Lis Larsen
  • Adresse
    Valdemar Hansensvej, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    212437
  • Quick-nr.
    343893
  • Indrykningsdato
    05-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansensvej, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Lis Larsen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    212437
  • Quick-nr.
    343893
  • Indrykningsdato
    05-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.