Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske til Ortopædkirurgisk Afdeling, Nykøbing F. Sygehus

Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske til Ortopædkirurgisk Afdeling, Nykøbing F. Sygehus

Brænder du for sygeplejerskeuddannelsen – og vil du være med til at uddanne dygtige og selvstændige sygeplejersker – så har vi en stilling som klinisk uddannelsesansvarlig på Ortopædkirurgisk Afdeling, afsnit 330

Har du lyst til at arbejde med ortopædkirurgiske patienter?

Vi har en spændende og bred patientgruppe, der kræver mange forskellige sygeplejefaglige kvalifikationer. De mange forskellige patienter skaber en afvekslende hverdag, hvor to dage aldrig er ens, og hvor vi inddrager patienten i deres behandlingsforløb. Vi lægger vægt på et godt og konstruktivt samarbejde med de pårørende for netop også at få vores pleje og behandling til at lykkes med patienten i fokus. Vi kalder det at være i øjenhøjde med vores patienter.

Vi har en ligefrem omgangstone med hinanden og patienterne, og er ikke bange for en joke. Vi taler det sprog, som vores patienter kan forstå, men det er gjort i respekt til hinanden.

Dine arbejdsopgaver som klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske

Som klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske får du mulighed for at præge vores studiemiljø, og du har ansvaret for at planlægge uddannelsesforløbet og undervisningen af vores social- og sundhedsassistentelever samt sygeplejersker. Du vil stå for undervisningen og vejledningen af de uddannelsessøgende.

Vi lægger meget stor vægt på kvaliteten af vores uddannelsestilbud til de studerende, så derfor vil du også have ansvaret for at evaluere og udvikle uddannelsesforløbene – og vi forventer, at du hele tiden er opdateret på uddannelserne.

Derudover vil du også have til opgave at vejlede og vidensdele den nyeste viden indenfor sygepleje med de øvrige kolleger på afsnittet. Du vil også deltage i kvalitetsudviklingen af sygeplejen. Du har også ansvaret for at supervisere vejledere og praktikvejledere – og hele tiden have fingeren på pulsen, hvad behovet er for studerende, vejledere og kolleger.

Vi uddanner både sygeplejestuderende og SOSU-elever.

Det der betyder noget for os er

  • At skabe gode patientforløb, hvor vi kan se at vores indsats virker
  • At være gode til den grundlæggende sygepleje
  • At vi, som kolleger, hjælper hinanden
  • At elever og studerende er en integreret del af personalet
  • At vi går foran i uddannelsen af kommende sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter

Du kan se frem til

  • Et afsnit med 20 sygeplejersker og syv social- og sundhedsassistenter
  • At stillingen primært er vagtfri men vagter kan forekomme i helligdage, ligeligt fordelt i gruppen. Det kan være en fordel lejlighedsvis at deltage i aftenvagter med studerende jf. stillingsfunktionen
  • En personalegruppe, hvor der er en god spredning af unge og mere erfarent personale
  • God introduktion og oplæring indenfor specialet med mentorordning
  • En alsidig afdeling med mulighed for udfordringer og personlig udvikling
  • Fokus på arbejdsmiljøet
  • Arbejde sammen med afsnittets meget engageret vejledere

Afsnittet har 20 sengepladser og modtager både akutte og elektive patienter – herunder bl.a. amputations- og infektionspatienter, patienter indlagt til sårbehandling, samt knæalloplastik patienter og rygoperationer

Vores forventninger til dig

  • At du har minimum fem års erfaring som sygeplejerske, gerne indenfor det ortopædkirurgiske område men ikke en nødvendighed, da oplæring vil finde sted i afsnittet
  • Har diplomuddannelse med pædagogisk fokus eller har interesse for at tage en, afdelingen giver mulighed for dette
  • At du vægter fagligheden højt
  • At du har gode samarbejdsevner og er problemløsende
  • Går forrest i det daglige arbejde, og er en god rollemodel
  • Er igangsættende og udviklingsorienteret i forhold til nye tiltag og implementering
  • Er stabil, selvstændig og ansvarsbevidst
  • Er loyal og bidrager til et positivt arbejdsmiljø
  • At du tager aktiv del i afdelingens samlede opgaver

Hvis du er nysgerrig, så er du også meget velkommen til at komme forbi til et uformelt besøg – vi viser dig gerne rundt og viser vores spændende afdeling.

Så kontakt afdelingssygeplejerske Signe Aarup, 56 51 53 34 eller souschef Stine Larsen Lise, 56 51 53 30.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Signe Aarup
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion, Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    003679
  • Quick-nr.
    343969
  • Indrykningsdato
    06-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Signe Aarup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    003679
  • Quick-nr.
    343969
  • Indrykningsdato
    06-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.