Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Overlæge til Institut for Idrætsmedicin

 
 
En stilling som overlæge ½-tid, ved Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital er ledig til besættelse 1. juli 2018 eller efter aftale. 
 
Organisatorisk placering 
Overlægen indgår på linje med afdelingens øvrige læger i den samlede lægestab og refererer i lægefaglige spørgsmål til afsnitslederen. 
 
Ansvar og kompetence 
Overlægen varetager i samarbejde med de øvrige læger det idrætsmedicinsk lægefaglige ekspertområde. Der lægges vægt på solid klinisk uddannelse (speciallæge i reumatologi eller eventuelt med beslægtet speciale som ortopædkirurgi eller almen medicin) med interesse og erfaring inden for idrætsmedicinske emner. Formaliseret aktivitet inden for idrætsmedicin vil være en fordel. Ansøgeren skal have dokumenterede kvalifikationer inden for forskning, idrætsmedicin og ultralyd. 
 
Opgaver og funktioner 
Overlægen vil få sin daglige funktion i det klinisk idrætsmedicinske ambulatoriums arbejde under Institut for Idrætsmedicin. Der lægges vægt på de 7 lægeroller. Ansøgeren skal derfor kunne redegøre for sin rolle som medicinsk ekspert. Hovedopgaven vil være at få det ambulante klinisk idrætsmedicinske arbejde til at fungere i tæt samspil med forskningsaktiviteter, andre kliniske sygehusafdelinger og primærsektoren, hvilket vil kræve kvalifikationer inden for rollerne akademiker og samarbejde. De daglige arbejdsopgaver består i ambulatorievirksomhed, ultralydsundersøgelser, forskning, udvikling, undervisning og mødedeltagelse, der vil dække rollerne som leder/administrator, akademiker, sundhedsfremmer og professionel. 
Ansøgeren skal være fagligt inspirerende, arbejdsom og initiativrig samt besidde evnen til samarbejde på tværs af faggrupper. Ansøgeren skal kunne bidrage til at udvikle og fastholde samt udvikle kvaliteten af den klinisk idrætsmedicinske aktivitet. 
 
Idrætsmedicinsk ambulatorium har ca.10.000-11.000 konsultationer pr. år og dækker de idrætsmedicinsk reumatologiske bevægeapparatssygdomme. Forskningsaktiviteten er betydelig. Lægestaben på Institut for Idrætsmedicin består aktuelt af 1 professor i idrætsmedicin, 6 overlæger og 1 hoveduddannelseslæge (fra 2021: 2 hoveduddannelseslæger).  
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 
 
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 lægeroller. Der henvises til ”Faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden” samt danske regioners fællesprincip for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestilling 07-05.2007 (dokumntnr.24026/07). Ansøgeren bør forholde sig til de 7 lægeroller og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for disse kompetencer. På baggrund af stillingens særlige karakter bør der redegøres for idrætsmedicinsk ekspertise, erfaringer og formelle kvalifikationer. 
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til 
Afsnitsledende overlæge Tommy Frisgaard Øhlenschlæger eller sekretariatets teamleder Trine Stefanski tlf. 38 63 58 72 
 
Særtryk ønskes ikke medsendt ansøgningen. Såfremt bedømmelsesudvalget måtte ønske det, vil ansøgerne blive kontaktet herom. 
 
Send ansøgning ved at klikke på "søg job"   
Ansøgningsfrist: 21. juni 2018. 
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Tommy Øhlenschlæger
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2018
  • Regionens jobnr.
    212505
  • Quick-nr.
    344039
  • Indrykningsdato
    07-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Tommy Øhlenschlæger
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2018
  • Regionens jobnr.
    212505
  • Quick-nr.
    344039
  • Indrykningsdato
    07-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.