Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Specialeansvarlig overlæge i gastroenterologi til Medicinsk Afdeling, Nykøbing F. Sygehus

Specialet varetager de kliniske gastroenterologiske opgaver på sygehuset. Vi er aktuelt seks overlæger og tre læger under hoveduddannelse i specialet samt intro- og KBU-læger. Vi har et sengeafsnit, der har til huse i sygehusets hovedbygning med smukke omgivelser og 22 sengepladser, et dagafsnit samt ambulatorium. Der er endvidere en cirrose stue og planer om et sygeplejeambulatorium i sengeafsnittet til sygehusets lever patienter.

Du vil blive en del af en Medicinsk Afdeling med stort fagligt engagement, stærk ledelse samt nye fysiske rammer i 2018. Vi har grenspecialer kardiologi, lungemedicin, endokrinologi og geriatri.

Medicinsk Afdeling favner i alt 128 sengepladser fordelt på seks afsnit inden for lungemedicin, gastroenterologi, endokrinologi, kardiologi, paliation og geriatri, og vi har desuden en omfattende ambulant aktivitet. Afdelingen varetager undervisning af medicinstuderende og er aktive i kliniske afprøvninger.

Om stillingen

Du vil sammen med afdelingssygeplejersken være ansvarlig for afsnittets samlede drift og videre udvikling. Du skal lokalt sikre behandlingskvaliteten og udvikling af lokale lægefaglige instrukser og retningslinjer.

Din arbejdsuge kan fleksibelt tilrettelægges f.eks. med en fast administrationsdag, møder efter behov, og klinik den følgende tid.

Arbejdsopgaver

  • Ledelse og udvikling af gastroenterologisk sengeafsnit, dagafsnit og ambulatorium – herunder deltagelse i konferencer og målstyringsmøder
  • Klinisk arbejde – gerne med bred gastroenterologisk interesse
  • Implementering og udvikling af nye arbejdsgange og andre tiltag
  • Deltagelse i ledergruppeaktiviterer i Medicinsk Afdeling
  • Repræsentation af afdelingen i eksterne fora

Din profil

Du er speciallæge i gastroenterologi med hovedinteresse i enten leversygdomme eller IBD.

Som person evner du helhedssyn, er ressourcebevidst og resultatorienteret både i forhold til patientforløb og sygehuset. Vi prioriterer samarbejdsevne, vilje til tværfagligt samarbejde og evnen til at arbejde visionært og målrettet højt.

Det er ønskeligt, at du har erfaring med forskning, undervisning, instruksudvikling og kvalitetsudvikling.

Vi tilbyder

  • Godt lægefagligt miljø og tæt sparring, både inden for gastroenterologi og den interne medicin
  • Mulighed for at præge udviklingen af det gastroenterologiske område
  • Velfungerende tværfagligt samarbejde og engagerede kollegaer i et godt arbejds- og undervisningsmiljø
  • God mulighed for lederuddannelse, kurser og kongresser
  • Kort kommunikationsvej til ledelsen
  • Smukke omgivelser, personalehotel og pendlerbus til- og fra København. Du kan læse mere her

Yderligere oplysninger

Har du lyst til at høre mere om stillingen og de muligheder, som ligger i jobbet, så er du velkommen til at kontakte konst. ledende overlæge Allan Kofoed-Enevoldsen, 26 24 94 85, akofo@regionsjaelland.dk.

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Allan Kofoed-Enevoldsen
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstype
    Overlæge, Specialeansvarlig overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    003696
  • Quick-nr.
    344054
  • Indrykningsdato
    07-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Allan Kofoed-Enevoldsen
  • Stillingstype
    Overlæge & Specialeansvarlig overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    003696
  • Quick-nr.
    344054
  • Indrykningsdato
    07-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.