Lægesekretær med funktion af EPJ-koordinator til Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA)
Vi søger en lægesekretær 37 timer/uge pr. 1. august 2018 eller snarest herefter.Har du mod på noget helt nyt – så er det dig, vi søger!
Vi søger en erfaren og dygtig lægesekretær, der kan bidrage til effektiv drift og udvikling af de administrative arbejdsgange samt har lyst til at indgå i et tværfagligt team i opbygningen af en nystartet afdeling.
Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA) er Region Midtjyllands nye specialiserede videns- og kompetencecenter inden for diabetes, og er pr. 1. januar 2018 etableret i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden. Centret er placeret fysisk ved Aarhus Universitetshospital, og har organisatoriske referencer til såvel bestyrelsen for SDCA som til Aarhus Universitetshospital (AUH).
SDCA skal varetage både den eksisterende diabetesbehandling på AUH og igangsætning og drift af nye supplerende behandlingsaktiviteter, der skal udvikles over de kommende år og tilbydes borgere i hele regionen.
SDCA skal være omdrejningspunktet for samarbejde med alle relevante parter inden for diabetesområdet. Dette gælder både internt med AUH og med på tværs af hospitaler og sektorer i regionen.
Lige nu er afdelingen placeret i eksisterende lokaler på AUH, men byggeriet af de nye lokaler placeret i Forum på AUH forventes at stå færdige i 2022.
Opgaver og ansvarsområder i hovedtræk
Du vil få det overordnede ansvar for opsætning og koordinering af elektronisk patientjournal (EPJ) i afdelingen, herunder også konfiguration og opsætning af klinisk proces, bookingmodulet og PAS. Se generel funktionsbeskrivelse for EPJ-koordinator her.
Der vil være et kontinuerligt fokus på at forbedre og videreudvikle arbejdsgange i anvendelsen af EPJ i afdelingen og EPJ´s understøttelse af det kliniske arbejde og kvalitetsarbejdet generelt.
Som nyetableret afdeling ligger der en opgave i udvikling og opsætning af hele afdelingens EPJ og beskrivelse af de medfølgende administrative arbejdsgange, samt undervisning/oplæring/support af det øvrige personale i brugen af EPJ.
Du skal være med til at sikre effektive arbejdsgange herunder registreringspraksis og videndeling omkring EPJ arbejdsgange i SDCA.
Du skal være med til at sikre kommunikation om EPJ i afdelingen og være bindeled til Sundheds-IT samt deltage i og videreformidle fra erfaringsudvekslingsmøder med øvrige koordinatorer på AUH.
Ud over eksisterende diabetesbehandling kommer afdelingen til at igangsætte og implementere en stor del supplerende tiltag indenfor diabetesbehandling, der naturligt også skal understøttes af EPJ. Her får EPJ koordinatoren en opgave i at samarbejde med et tværfagligt team om EPJ understøttelse og administrativ strukturering og drift af disse projekter.
Øvrige opgaver
Derudover vil EPJ koordinatoren også indgå i den daglige drift og ad hoc lægesekretæropgaver: Journalskrivning, koordinering og planlægning af patientforløb, registrering, receptionsopgaver med modtagelse af patienter, samt opfølgning efter ambulant besøg. Mundtlig og skriftlig korrespondance m.m. i henhold til stillingsbeskrivelse for lægesekretærer.
På grund af afdelingens relative lille størrelse skal man forvente høj grad af fleksibilitet i opgaveløsning. Alle i det administrative team kommer løbende omkring alle opgaver, det giver en meget varieret arbejdsdag samt sikrer overblik for den enkelte og for gruppen.
Den daglige arbejdstid ligger primært på hverdage mellem kl. 8 og 16.00, enkelte dage til kl. 19. Der kan være enkelte lørdagsvagter.
Du bliver en del af et mindre team af sundhedsadministrative medarbejdere og refererer til klinikledelsen på SDCA.
Personprofil
Uddannet lægesekretær med et solidt fagligt fundament og organisatorisk forståelse. Du kan arbejde selvstændigt og trives i en travl hverdag, er ansvarlig, tillidsvækkende og serviceminded. Har pædagogisk tæft og gode formidlingsevner. Du værdsætter samarbejdet med kolleger højt og har veludbyggede sociale kompetencer.
Du kommer med positiv drive og lysten til aktivt og fleksibelt at deltage i opbygningen af en ny afdeling og indgå aktivt i et tværfagligt samarbejde, er villig til at lære nyt, er omstillingsparat og bidrager professionelt til udvikling af opgaverne.
Indgående og solid erfaring fra en lignende funktion med Midt EPJ er en helt nødvendig forudsætning. Gerne erfaring med koordinering af projekter.
Du vil møde
Et dynamisk arbejdsmiljø med dygtige kolleger i en afdeling under opbygning og hvor gensidig respekt, tværfaglighed, mod og nysgerrighed i nye måder at løse opgaven på, er grundlaget for den bedste behandling af vores patienter.
Kontakt
Har du lyst til at vide mere om jobbet og vores afdeling, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Q. Holsting på 2370 6950 eller på metthols@rm.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. Opgiv gerne referencer og/eller medsend udtalelser.
Ansøgningsfrist søndag den 24. juni 2018. Ansættelsessamtaler vil foregå torsdag den 28. juni 2018.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Hedeager 3, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Mette Holsting - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2018 - Regionens jobnr.
13858 - Quick-nr.
344145 - Indrykningsdato
11-06-2018 -
Ansøgningsfrist
24-06-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Bliv en del af et velfungerende team som vores nye lægesekretær/sundhedsadministrative koordinator - Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
LægesekretærOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
02-04-2024 -
Lægesekretær/SAK med primær funktion i gynækologisk onkologi ved Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
01-04-2024 -
Administrativ koordinator
RehabiliteringsCenter for Muskelsvind - Aarhus | Kongsvang Allé 23, 8000 Århus C
LægesekretærOpslået
27-03-2024Ansøgningsfrist
18-04-2024 -
Er du vores nye kollega i en spændende og unik stilling som lægesekretær/ Sundhedsadministrativ koordinator ved Team for Ældrepsykiatri?
Regionspsykiatrien Midt | Søndersøparken, 14, 8800 Viborg
LægesekretærOpslået
07-03-2024Ansøgningsfrist
31-03-2024 -
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til Klinik for Depression
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024