Region Syddanmark

Region Syddanmark

Frihedsvej 15, 6700 Esbjerg

Specialpsykolog til Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland, Ambulatorium Esbjerg

Specialpsykolog, alternativt autoriseret psykolog med relevant erfaring, med bred interesse for det børne- og ungdomspsykiatriske område, men især det affektive område, søges til Ambulatorium Esbjerg. 
 
En af vores erfarne specialpsykologer fra det affektive team har søgt nye udfordringer, så vi har en stilling ledig fra 1. august eller efter aftale. Som specialpsykolog i Affektivt team Esbjerg vil du komme til at indgå i et samarbejde om og med børn/unge og deres pårørende i udrednings-og behandlingsarbejdet. 
 
Du vil selv få mulighed for at præge din stilling. Der arbejdes jævnligt på tværs af teamgrænser, så du skal være villig til at dele din specialviden med medarbejdere uden for teamet. Ind i mellem skal du også bidrage til udredning eller behandling i andre teams. 
 
Affektivt team er et velfungerende team, der fagligt ledes af en specialeansvarlig overlæge, en matrikelansvarlig overlæge og en specialpsykolog med faglig ledelse. Herudover består teamet af (special)psykologer, sygeplejersker, en fysioterapeut, en socialpædagog, socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter og teamsekretærer.
 
Affektivt team er en del af Affektiv matrix i Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland og en del af Ambulatorium Esbjerg. Ambulatorium Esbjerg består af i alt ca. 40 behandlere, som er fordelt på 4 teams. Behandlernes arbejde understøttes af Sekretariat Esbjerg, som består af ca. 16 lægesekretærer, heraf nogle med teamsekretærfunktion. 
 
Opgaver:
  • Du vil indgå i udredning af behandling af affektive lidelser, herunder med fagspecifik funktion i forhold til kognitiv testning og i sjældnere tilfælde også projektiv testning. 
  • Deltage i tværfaglige behandlingskonferencer i affektivt team og bidrage med psykologfaglig viden og generel sparring til teamets øvrige medlemmer. 
 
Kompetencer:
  • Du er specialpsykolog – eller autoriseret psykolog med erfaring, der matcher opgaverne i Affektivt team 
  • Erfaring med eller interesse for udredning og behandling af PTSD er en fordel, men ikke et krav. 
  • Du går med stort engagement ind i det inddragende samarbejde med patienter og deres pårørende 
  • Du er god til at bevare overblikket og til at strukturere dine arbejdsopgaver i en travl hverdag  
  • Du er god til at samarbejde, til at dele viden og hjælper gerne en kollega 
  • Vi tilbyder 
  • Gode kollegaer, som står parat til at hjælpe dig i gang 
  • Sparring 
  • Gode udviklingsmuligheder  
 
Om afdelingen:
Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland er en afdeling, der fusionerede pr. 1. januar 2017. Vi holder til på tre matrikler i Sydjylland: Aabenraa, Vejle, Esbjerg.   
Vi er ca. 280 ansatte: Læger, psykologer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, diætister, fysio- og ergoterapeuter, socialrådgivere og lægesekretærer m.fl. 
 
Vi vægter patientinddragelse, godt kollegialt samarbejde, godt humør og faglig dygtighed højt. 
 
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt: 
Karin Møller Pallesen, specialpsykolog, karin.moeller.pallesen@rsyd.dk, 99447353 eller Lisbeth Madsen, funktionsleder,  lisbeth.madsen@rsyd.dk , mobil  2366 4333, eller Claudia Drechsler Christensen, overlæge, Claudia.Drechsler.Christensen@rsyd.dk , 99447358 
 
Løn- og ansættelsesforhold: 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 
 
Ansøgningsfrist:
Søndag den 24.juni. Vi forventer at indkalde til samtaler pr. mail den 26. juni. Samtaler vil blive holdt onsdag den 27.6 om eftermiddagen og torsdag den 28. juni. 
 
Vi glæder os til at høre fra dig. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Kontaktperson
    Michelle Bonnerup Nielsen
  • Adresse
    Frihedsvej 15, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    204298
  • Quick-nr.
    344147
  • Indrykningsdato
    11-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Adresse
    Frihedsvej 15, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Michelle Bonnerup Nielsen
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    204298
  • Quick-nr.
    344147
  • Indrykningsdato
    11-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.