Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Afdelingslæge til intern medicin, Nykøbing F. Sygehus

En stilling som overenskomstansat afdelingslæge ved Medicinsk afdeling, Nykøbing F. Sygehus er ledig til besættelse  01.08.18 eller efter aftale.

Vi er en medicinsk afdeling med 128 senge fordelt på seks afsnit med gastroenterologi/hepatologi herunder gastroenterologisk skopiambulatorium inkl. kapselendoskopi, kardiologi, hvor der foretages non-interventionelle undersøgelser inkl. TEE og hjerte-CT, endokrinologi og lungemedicin med mulighed for bronkoskopi og UL. Medicinsk afdeling har også geriatriske afsnit med apopleksi og faldudredning.

Sygehuset rummer – udover de interne medicinske grenspecialer  – specialerne: Anæstesi med intensiv afdeling, Abdominalkirurgi, Ortopædkirurgi, Gynækologi/obstetrik, Otologi og Radiologi.

Medicinsk vagt dækkes af en mellemvagt og 8-skiftet bagvagt med tilstedeværelse.

Stillingen ønskes besat med speciallæge i intern medicin, med et bredt og levende engagement i såvel specialområdet som i lægegerning.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst på området.

Har du eventuelt lyst til at komme forbi til et uforpligtende besøg er du meget velkommen.

En evt. aftale herom kan træffes med konst. ledende overlæge Allan Kofoed-Enevoldsen.

På alle hverdage kan du køre med pendlerbus mellem København og Nykøbing F. Sygehus. Bussen kører både morgen og aften, og køretiderne er tilrettelagt efter vagtskifte. Du kan læse mere om pendlerbussen her: https://sygehusboliger.dk/mobile/sygehusboliger/#/page/95

Vi kan tilbyde dig bolig i tæt tilknytning til sygehuset. Sygehuset ligger smukt placeret med udsigt over Guldborgsund, og her er skov og en af Danmarks bedste strande.

Du kan læse mere om mulighederne for bolig her: www.sygehusboliger.dk

Nykøbing F. Sygehus har endvidere oprettet et personalehotel, hvor du har mulighed for at booke dig ind til overnatning til kr. 130,- pr. døgn. Læs mere på www.sygehusboliger.dk

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til konstitueret ledende overlæge Allan Kofoed-Enevoldsen, akofo@regionsjaelland.dk, 26 24 94 85.

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Allan Kofoed-Enevoldsen
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Leder
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    003713
  • Quick-nr.
    344167
  • Indrykningsdato
    11-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Allan Kofoed-Enevoldsen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Leder
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    003713
  • Quick-nr.
    344167
  • Indrykningsdato
    11-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.