Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C

Plastikkirurgisk Afdeling Z, OUH Odense Universitetshospital, søger en afdelingssygeplejerske med mod og evne til at lede mange spændende forbedringer

Tiltrædelse 
1. oktober 2018 eller efter aftale

 
Plastikkirurgisk afdeling består af 2 sengeafsnit (Z1 og Z2), et operationsafsnit og 3 ambulatorier.  
Vi søger en afdelingssygeplejerske til ledelse af sengeafsnit, sårambulatorium og brystkirurgisk ambulatorium med i alt 56 fuldtidsansatte fordelt på sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og fodterapeuter.
Der er 1 stedfortræder for Z1 og en for Z2 herunder sårambulatoriet.
Der er årligt ca. 2.000 indlæggelser og 5.500 besøg i sårambulatoriet.
 
 
Plastikkirurgisk afsnit Z1 består af et sengeafsnit samt af Brystkirurgisk Center (BKC)
I plastikkirurgisk afsnit har vi 18 senge. Vi behandler patienter indenfor hele det plastikkirurgiske område, herunder brandsårspatienter, patienter med hud- og modermærkekræft, patienter med kræft i mundhulen, mange former for rekonstruktion efter skader eller operation, fjernelse af overskydende hud samt rekonstruktion efter medfødte misdannelser. På en del af disse har vi højt specialiseret funktion, bl.a. mundhulecancer, som kører i et prisbelønnet samarbejde med afd. F. Det er et meget bredt speciale, hvilket gør det udfordrende og enormt spændende!  
Indlæggelsestider og pleje/behandlingsbehovet er meget varierende med stor aldersspredning i patientgruppen. Personalegruppen er dedikeret og mange har været ansat i tre årtier. Det giver et godt stabilt grundlag for at udvikle sygeplejen, da alle har et solidt sygeplejefagligt grundlag at udvikle ud fra. 
Vi har planer om at tilbyde kursus ud af huset til primærsektor og privat praksis ift.  
I brystkirurgisk center behandler vi patienter med brystkræft, som får fjernet det ene eller begge bryster og som i højere og højere grad samtidigt bliver plastikkirurgisk rekonstrueret i samme seance. Det gør en positiv forskel for disse kvinder. Vi har fire ambulatoriestuer, den ene er et sygeplejeambulatorium, hvor sygeplejersker og SSA’er selvstændigt varetager udtømninger og sårproblematikker. Vi har fællesforberedelse til operaton, men kører også individuelle samtaler ift. den enkelte operation. Vi har åben telefon og skal i fremtiden arbejde mere opsøgende med telefonisk kontakt efter operation. 
 
Universitetscenter for Sårheling består af et sengeafsnit Z2 og et ambulatorium 
Universitetscenter for Sårheling behandler patienter med kroniske sår, særligt diabetespatienter og patienter med decubitus, i indlæggelses- og ambulante forløb.  
Vi har 9 sengepladser og 6 ambulatoriestuer, der kører alle hverdage hele året.  
Vores patienter er for størstedelens vedkommende medicinske patienter med høj kompleksitet. Indlæggelsestiden er alt fra en dag til en mdr. afhængig af patientens behov og behandlingen. 
Centret har højt specialiseret funktion på diabetisk fod med Charcots Arthropati samt på decubitusspecialet i forhold til rekonstruktiv kirurgi. 
Vi samarbejder tæt med ortopædkirurgisk, endokrinologisk, mikrobiologisk, dermatologisk og karkirurgisk afdeling. Samt med alle andre relevante specialer. Vi gør alt hvad vi kan, for at følge vores patienter tæt under hele forløbet både i ambulatoriet og under indlæggelse. Det giver tryghed for patienten og kvalitet i behandlingen.  
Vi koordinerer udredning og behandling for vores patienter og bruger telemedicinske løsninger, hvor det giver mening og udvikler hele tiden området. Vi vægter samarbejdet med primær sektor særdeles højt.  
Vi faciliterer erfamøder og temadage. Vi uddanner og efteruddanner kollegaer fra både hospitalet og primær sektor og vi deltager altid gerne i sparring. Vi arbejder i år med udvikling af sårkurser for flere sundhedsfaglige samarbejdspartnere: fodterapeuter, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. 
 
Innovation og udvikling - Fremtiden for Plastikkirurgisk afdeling Z 
Vi ser et stort udviklingspotentiale i afdelingen samtidig med, at fokus i høj grad er på at fastholde den megen viden vi allerede har. I forhold til overgangen imod Nyt OUH kommer vi til at arbejde innovativt og med at disrupte vores arbejdsgange, så vi møder velforberedte op dén dag, vi slår dørene op på det nye universitetshospital. Vi har både tværfaglige samarbejdspartnere og patienter med i denne udvikling, som vi er i fuld gang med at strukturere. Det er super spændende!  
Vi arbejder aktivt med at smelte de mange forskellige kulturer sammen, som findes i vores respektive afsnit. Vi véd jo at vi bliver ét sengeafsnit på Nyt OUH. Det er en hovedopgave for vores nye afdelingssygeplejerske at jonglere med både de ydre krav og forventninger, der stilles om forbedringsindsatser og de indre krav det medfører ift. kulturændringer og omstilling af personalet. Vi er godt i gang, men arbejdet er langt fra færdigt. 
Vi har en strategi om, at der i hvert afsnit skal være 1 klinisk sygeplejespecialist med 50 % klinik og 50 % ansvar for udvikling. Dette har vi på nuværende tidspunkt i vores operations/ambulatorieafsnit, men i sengeafsnittene er der indtil videre sygeplejersker med en del funktion med ansvar for udvikling.  
Vi har forløbskoordinatorer, som sikre at overgangene både internt og til primær sektor forløber så gnidningsløst, som muligt for patienterne, vi har f.eks. en udekørende sårsygeplejerske, der bringer behandlingen hjem til patienterne. Vi er aktive ift. patientuddannelse: vi har allerede patientskoler for patienter, der skal igennem postbariatrisk kirurgi og for patienter med malignt melanom. Desuden arbejder vi med patientuddannelsesforløb for både diabetisk fod og patienter med høj risiko for bryst kræft. Afdelingen arbejder aktivt med at evidensbasere vores tilbud og har således flere ph.d. projekter i gang, som personalet involveres i, da mange patienter er igennem både sengeafsnit ogambulatorier i deres forløb. 
Vi er aktive i udviklingen af Steno Diabetes Center Odense, overgangen til Nyt OUH og i forhold til at nedbryde siloerne mellem primær og sekundær sektor for vores patienter. Vi er aktive i forhold til netværksdannelse med vores samarbejdspartnere både tværfagligt og monofagligt. 
Fokus i de kommende år er på videre udvikling af flere pakkeforløb samtidig med, at vi ser frem til arbejdet med Den Syddanske Forbedringsmodel sammen med resten af OUH. 
 
Som afdelingssygeplejerske i vores sengeafsnit og ambulatorier skal du dermed medvirke aktivt i alle disse processer, men også forstå at bruge de ressourcer, der er til stede i personalegruppen og delegere opgaver ud, så du blot skal tovholde i dem. Du skal have en vision for udvikling af personalet og sygeplejen i afdelingen med fokus på hele tiden at bedre forløbene for patienterne og samtidig skal du mestre at formidle visionen og de faktiske handlinger for personalet, så du får dem med dig.  
 
Vi ønsker en afdelingssygeplejerske der 
  • har ledererfaring fra en tilsvarende stilling
  • har lederuddannelse eller har mod på at tage det
  • kan lede forandringer og samtidig bevare et godt arbejdsmiljø og de værdier der er i afdelingen
  • er tydelig
  • kan lede samarbejde og koordination mellem flere afsnit og specialer
  • kan inspirere og igangsætte nye tiltag – og følge dem til dørs
  • kan formidle og se muligheder fremfor begrænsninger
  • er positiv og har humor
  • vægter uddannelse og udvikling af personale og hermed understøtter afdelingens visioner, strategier og udviklingsplan 
 
Vi tilbyder 
  • en spændende afdeling med høj kompleksitet og høj faglighed
  • fokus på fagligheden i form af teoridage, vidensdeling og specialeteams
  • gode og engagerede kollegaer i en afdeling med godt arbejdsmiljø
  • en afdeling med fokus på udvikling – både din egen og afdelingens
  • en afdeling, som prioriterer efteruddannelse og kurser
  • aktiv deltagelse i udviklingen af afdelingen og specialet
  • en afdeling, hvor der fortløbende arbejdes med organisatoriske og kulturelle forandringer 
 
Hør mere 
Hvis du ønsker at høre endnu mere om opgaven, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kirsten Lildholdt på tlf. 65 41 27 80 / mobil 26 67 07 18 eller ledende overlæge Anders Gravergaard 65 41 43 25 / mobil: 29 25 70 33.
 
I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet, og er omfattet af aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse. 
 
Vi beder dig benytte linket nederst på siden, når du fremsender din ansøgning. 
 
Ansøgningsfrist 
Fredag den 17/8 2018 
 
Ansættelsessamtaler 
Mandag den 27/8 
 
Man skal ved ansættelse aflevere børneattest (note: den skal man selv hente) 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Laila West Madsen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    204303
  • Quick-nr.
    344183
  • Indrykningsdato
    12-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Laila West Madsen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    204303
  • Quick-nr.
    344183
  • Indrykningsdato
    12-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.