Grønlands Sundhedsvæsen

Jordemødre søges til barselsvikariat i Nuuk.

Jordemødre som brænder for naturlige fødsler med ro og kontinuitet, krydret med evakueringer søges til Fødeafdelingen på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. 

Fødeafdelingen på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk søger to engagerede og selvstændige jordemødre til seksmåneders vikariater i perioden 2. juli, eller snarest herefter, til 31. december 2018.

Fødeafdelingen DIH er en lille specialafdeling med ca. 500 fødsler årligt og lav indgrebsfrekvens. Vi er pt 12 vagtbærende jordemødre, en jordemoder for svangre-barselskvinder og en afdelingsjordemoder.

Du kan forvente at have 1-3 døgnvagter om ugen og arbejde hver anden weekend.

Der er altid to døgnvagter på kald hjemmefra og vi assisterer hinanden til fødslerne. Vi arbejder pt i to forskellige vagtformer; dagtid eller som døgnvagt med første kald enten kl 7.30-20 eller kl 20-7.30.

Du vil primært have fødegangsvagter, konsultation og undervise i forældreforberedelse.

Der vil dog også være perioder af 2-3 dage med dag-, aften- eller nattevagter i det præmature afsnit.

 

Vi søger jordemødre:

  • der vægter den naturlige fødsel med ro og kontinuitet højt

  • som vil bidrage med spændende emner til personalemøder

  • der prioriterer faglig sparring i dagligdagen

  • som kan lide at undervise, da vi tilbyder forældreforberedelse og jævnligt har studerende på afdelingen

  • med barselserfaring og gerne indenfor kompliceret barsel - det er dog ikke et krav

 

Vi har et godt kollegialt og socialt sammenhold på fødeafdelingen. Vi vægter en god og anderkendende tone højt samt vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med sociale arrangementer som strikkeklub, fællesspisning mm.

I introduktionsdagene vil du være føl med en kollega.

 

STATSBORGERSKAB

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

REJSE OG BOLIGFORHOLD

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

LØN OG ANSÆTTELSE

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

ANSØGNING

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem  http://www.gjob.dk/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201806289

 

Ansøgningsfrist: d. 26. juni 2018

Ansættelsessamtaler afholdes d. 28. juni ved fremmøde eller via skype.

 

KONTAKT

Information om stillingen kan indhentes ved fungerende afdelingsjordemoder Paarma Rosvig Pedersen på e-mail: paap@peqqik.gl 

Hvis du ønsker at tale med mig, da er telefonnummeret +299 344082 - husk dog tidsforskellen på 4 timer (når kl er 12 i Danmark er kl 8 i Grønland)

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Daniel Rausner på tlf. +299 34 43 81 eller på e-mail: danr@PEQQIK.GL
 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Daniel Rausner
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-07-2018
  • Quick-nr.
    344259
  • Indrykningsdato
    13-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Daniel Rausner
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-07-2018
  • Quick-nr.
    344259
  • Indrykningsdato
    13-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.