Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Psykolog til DAT-team, Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød

En tidsbegrænset stilling, på foreløbig 1 år, som klinisk psykolog 30 timer ugentlig ved Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød, er ledig til besættelse pr. 01.08.18 eller snarest derefter. 
 
DAT-teamet er et specialiseret ambulant behandlingstilbud til patienter med diagnosen emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderline type. Tilbuddet er 2-årigt og er afgrænset til den gruppe af patienter, der ikke kan rummes i pakkeforløb for personlighedsforstyrrelse.
 
Behandlingen består af de fire ben i dialektisk adfærdsterapi; individuelle samtaler, færdighedstræning i gruppe, krisetelefon samt konsultationsteam. For de patienter der desuden har diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion tilbydes behandling efter metoden udvidet eksponering (UE) som en del af forløbet. Teamet visiterer selv henviste patienter. 
 
DAT-teamet består af psykologer, læge, socialrådgiver og sekretær. Det et veldrevet team med faglig kvalitet og udvikling samt værdi for patienten i højsædet. Teamet modtager fast ekstern DAT supervision samt intern UE supervision hver anden uge. Vi afholder teamdage 2-3 gange årligt og var værter for DAT landsmødet i 2016. 
Som psykolog i DAT-teamet vil du få muligheden for lange spændende behandlingsforløb, udviklende faglige udfordringer, et tæt teamsamarbejde kombineret med mange selvstændige opgaver og forløb. Psykologen referer til DAT-teamlederen. Som en del af PCN vil du være fagligt tilknyttet en psykologgruppe på ca. 35 psykologer samt chefpsykolog. Psykologen vil deltage i faggruppemøder og andre faglige aktiviteter samt relevante undervisningstilbud.  
 
Arbejdsopgaverne består af: 
  • Indledende vurdering og 1. samtaler med ny-henviste patienter 
  • Individuel DAT-terapi 
  • DAT færdighedstræningsgruppe 
  • Individuel terapi med udvidet eksponering 
  • Rådgivende og støttende samtaler til pårørende og andre fagpersoner 
  • Løbende udvikling af DAT-teamets behandlingstilbud og den faglige kvalitet i tæt samarbejde med teamlederen 
 
Der ønskes følgende kvalifikationer: 
  • Autoriseret psykolog, gerne med bred psykiatrisk erfaring 
  • Klinisk erfaring med, og helst uddannelse i, dialektisk adfærdsterapi 
  • Klinisk erfaring med, og gerne uddannelse i, udvidet eksponering 
  • Gerne med diagnostisk interesse 
  • Gode samarbejdsevner med lyst til teamarbejde kombineret med selvstændighed og overblik 
Som en del af centrets forbedringskultur arbejder vi med systematisk datadrevne forbedringer efter LEAN-metoden med fokus på mere værdi for patienterne. PCN påbegyndte implementering af kognitiv adfærdsterapi som den fælles behandlingstilgang på centeret i 2012. Dette er fortsat et prioriteret område, som psykologen forventes at være interesseret i at bidrage aktivt til. Behandlingsideologien er desuden recovery-orienteret.  
 
Yderligere oplysninger fås hos DAT-teamleder, psykolog Dorte Blisby, tlf. 29 32 23 19 eller chefpsykolog Lene Seeberg Nielsen, tlf. 38 64 30 62. Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland findes på www.psykiatri-regionh.dk 
 
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 
 
Ansøgning med oplysning om uddannelse, tidligere beskæftigelse samt kopi af eksamensbevis sendes via linket på siden, senest den 28. juni 2018. 
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29.06.18 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Mona Steenfeldt Mortensen
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    212597
  • Quick-nr.
    354341
  • Indrykningsdato
    14-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    28-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Mona Steenfeldt Mortensen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    212597
  • Quick-nr.
    354341
  • Indrykningsdato
    14-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    28-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.