Region Nordjylland

Akut, Thisted

Højtoftevej 2, 7700 Thisted

Sygeplejersker til Akutmodtagelsen, Aalborg Universitetshospital, Thisted

 
Til Akut sengeafsnit Thisted søges 2 sygeplejersker til faste stillinger på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1.9.2018 eller tidligere.
 
Vi er Danmarks mindste Akutmodtagelse og vi stiler mod at være ualmindeligt gode til det almindelige i forhold til patienterne.
Vi er beliggende i vandkants Danmark og vores nærmeste nabo er National Park Thy – hvor der er højt til himlen og brede vidder.
Akutmodtagelsen i Thisted er anderledes på flere områder – idet den består af en modtagelse, skadestue og et akut sengeafsnit.
Desuden har vi et daghospital og kardiologisk ambulatorium i tilknytning til Akutmodtagelsen.
 
 Vi søger sygeplejersker til vores akutte sengeafsnit.
 
Stillingerne er i skiftende vagter, men du kan ønske om du vil arbejde dag/aften eller dag/nat.
Weekendvagter er enten hver 2. weekend i 8 timers vagter eller hver. 3. weekend i 12 timers vagter.
Vi anvender MIN TID, hvor der også er mulighed for at have indflydelse på vagtplanlægningen.
 
 
Akut Modtagelsen.
Akut Modtagelsen er startet april 2013 i en helt nyopført bygning.
Akut Modtagelsen består af et modtagerafsnit med 11 modtagerrum inkl. skadestue.
I aften/nat og weekend findes lægevagten også her.
Desuden et akut sengeafsnit med 16 senge.
 
AM modtager alle akutte patienter inden for medicinske /gynækologiske og ortopædkirurgiske specialer.
 
Akutmodtagelsen har en udfordrende og ofte travl arbejdsdag med periodevise spidsbelastninger.
Sygeplejeopgaverne er meget varierende og patientkontakten er ofte præget af mange kortvarige forløb, fra de helt enkelte til de svært komplekse patientsituationer. Dette stiller store krav til sygeplejerskens evne til at kunne observere, vurdere og træffe hurtige beslutninger om pleje og behandling. Nyansatte tilbydes derfor et grundigt introduktions- og oplæringsprogram med en fast vejleder/mentor tilknyttet.
I akut sengeafsnit er gennemsnitlig indlæggelsestid 2-3 døgn, og der er et stort patient flow. Også her er sygeplejeopgaverne meget varierende og patientforløbene fra det forholdsvis enkelte til det svært komplekse. Akut sengeafsnit har kardiologiske patienter og telemetripladser. Desuden medicinske, ortopædkirurgiske og gynækologiske patientforløb.
 
Akutmodtagelsen har en høj uddannelsesaktivitet og rummer en stor uddannelsesforpligtigelse, vi
prioriterer et godt og udviklende læringsmiljø med fokus på høj faglighed.
I nærmeste fremtid bliver der etablereret en simulationsstue med mulighed for simulation og
færdighedstræning.
 
 
 
Vi tilbyder
  • En meget afvekslende og fagligt udfordrende hverdag.
  • Et afsnit med komplekse opgaver, der løses i tværfaglige teams.
  • En engageret og faglig dygtig personalegruppe, der er i konstant udvikling.
  • Fantastiske kollegaer som er ualmindelig almindelig og skønne at arbejde sammen med.
  • Mulighed for at præge udviklingen i et forholdsvis nyt afsnit.
  • Akutuddannelse på sigt. 
                         
Vi søger sygeplejersker der
  • Er ansvarsbevidst og engageret i sit arbejde.
  • Gerne med erfaring fra det medicinske område med fokus på kardiologi.
  • Gerne med erfaring fra gynækologisk og ortopæd kirurgisk område.
  • Har du akut uddannelsen er det en fordel.
  • Ønsker at engagere sig fagligt og være med til at arbejde for udviklingen af sygeplejen i afsnittet.
  • Kan og vil indgå i forandringsprocesser.
  • Har en positiv indstilling til mono og tværfagligt teamarbejde, som forventes i et moderne sygehusafsnit.
  • Ønsker at engagere sig socialt og være en del af fællesskabet på sygehuset.
  • Har gå på mod og humoristisk sans.
  • Kan anvende IT systemer der understøtter patientforløbene.
  • Har dansk autorisation som sygeplejerske.
  • Vi forventer, at du er indstillet på at gennemføre akutuddannelsen, hvis du ikke har den i forvejen.
 
Løn
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst
 
Aalborg Universitetshospital, Thisted er et røgfrit hospital.
 
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til afsnitsleder Connie Elbeck van der Kooij, tlf. 97 65 06 91 cevdk@rn.dk  
 
Der er mulighed for at se afsnittet, hvis du ønsker dette.
 
 
Ansøgningsfrist: Torsdag den 20. juli 2018 kl. 08.00
 
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 30
 
 
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Connie Elbeck Van Der Kooij
  • Adresse
    Højtoftevej 2, 7700 Thisted
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    4713
  • Quick-nr.
    354362
  • Indrykningsdato
    15-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Højtoftevej 2, 7700 Thisted
  • Kontaktperson
    Connie Elbeck Van Der Kooij
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    4713
  • Quick-nr.
    354362
  • Indrykningsdato
    15-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.