Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Afdelingssygeplejerske til lukket afsnit SL9, Afdeling for Retspsykiatri, Psykiatrisygehuset Slagelse

 

Retspsykiatrisk sengeafsnit åbnes - afdelingssygeplejerske søges

Vi åbner nyt sengeafsnit SL9 i Afdeling for Retspsykiatri, Psykiatrien Slagelse, og søger derfor en ambitiøs og motiveret afdelingssygeplejerske med viden om psykiatri, der sammen med afsnittets overlæge skal stå for opstarten og afsnittets fortsatte drift. Der er store muligheder for, i samarbejde med resten af lederteamet, at udvikle og præge kulturen og fagligheden.

Afdeling for Retspsykiatri

Afdeling for Retspsykiatri, Region Sjælland består af det kommende lukkede afsnit SL9 med 12 senge og derudover tre lukkede afsnit; SL8 med 14 pladser, SL10 med 12 pladser og SL11 med 12 pladser samt den højt specialiserede Sikringsafdeling med tre afsnit á 10 pladser. Desuden et Retspsykiatrisk Opsøgende Team.

Patienter er indlagt af undersøgelses-, behandlingsmæssige og/eller sikkerhedsmæssige årsager.

Afdeling for Retspsykiatri modtager således patienter, der har en anbringelses-/behandlingsdom, en kendelse om mentalobservation under indlæggelse eller er anbragt i varetægtssurrogat.

Vores rammer gør det muligt at tilbyde en meningsfyldt og sammenhængende behandling, der skaber trivsel for både patienter og personale.

Afdeling for Retspsykiatri er en del af Psykiatrien i Region Sjælland, hvor kompleksiteten og udfordringerne gør afsnittene til noget særligt. Der er særlig bevågenhed i forhold til at opkvalificere personalet og derfor også gode muligheder for efter- og videreuddannelse. Sikkerheden vægtes højt – det er fundamentet for det videre relationsarbejde, der er det bærende element i behandlingen. Vi stiler mod mere Mentaliseringsbaseret Miljøterapi (MBM) således, at referencerammen er og bliver et naturligt værktøj i hverdagen.

Vi arbejder værdibaseret – hvilket betyder at alle medarbejdere skal have den samme forståelse for værdierne og håndtering af disse. Nogle af disse værdier er

  • Høj faglighed
  • En bred tilgang til psykisk sygdom
  • Afgørende brugerindflydelse i behandlingsforløb

En af de store opgaver for afsnitsledelsen er personaleledelse. Personalegruppen er sammensat af forskellige faggrupper og personligheder. De udgør alle en arbejdsom, nysgerrig, interesseret og videbegærlig gruppe til stor gavn og støtte for patienterne.

I tæt samarbejde med resten af ledergruppen skal du stå i spidsen for, at vi sammen med det øvrige personale indfrier vores høje faglige ambitioner.

Du bliver en del af et engageret lederteam, der, sammen med personalet gennem nærvær og positiv tænkning, hver dag er motiveret til at klare dagens udfordringer.

Uddannet sygeplejerske gerne med akademiske kompetencer og lyst til Retspsykiatri

  • Uddannet sygeplejerske – har lyst til at udvikle sygeplejen, ser muligheder og forfølger dem
  • Er ambitiøs og ønsker fortsat at dygtiggøre sig
  • Videreuddannelse indenfor ledelse, minimum på diplomniveau - kan evt. erhverves under ansættelsen
  • Erfaring i at lede medarbejdere mod fælles mål
  • Kan omsætte kompleks sygeplejeteori til konkret handling

Som person er du harmonisk med selvindsigt - lytter til medarbejderes, patienternes og øvrige samarbejdspartneres råd og ideer. Tager dem med i dine overvejelser, når du sammen med ledergruppen planlægger en fælles virksomhedsstrategi og udvikling af en stabil hverdag for patienterne og medarbejderne.

Rammer for stillingen

Ansættelse 01.09.18. Ansættelse 37 timer jævnfør lederoverenstkomsten.

Vil du vide mere om stillingen eller vil lave aftale om et uforpligtende besøg, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Pia Stranges, 29 16 04 38.

Ansøgningsfrist 15.07.18

Samtaler afholdes formentlig i uge 29

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Pia Stranges
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    003753
  • Quick-nr.
    354380
  • Indrykningsdato
    15-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-07-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Pia Stranges
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    003753
  • Quick-nr.
    354380
  • Indrykningsdato
    15-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-07-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.