Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Introduktionsstillinger til akutmedicin, Akutafdelingen, Holbæk Sygehus

Akutafdelingen på Holbæk Sygehus søger introduktionslæger i det nye spændende speciale akutmedicin fra 01.09.18 eller efter aftale.

Vil du have en bred uddannelse i akutmedicin med mulighed for at se patienter med akutte tilstande indenfor alle medicinske specialer, mavetarmkirurgi og ortopædisk kirurgi, er det her du skal søge.

Siden 2009 har vi været en selvstændig akutafdeling på Holbæk Sygehus. Alle 34 læger er udelukkende ansat i afdelingen, inklusiv 12 speciallæger hvoraf seks af disse har specialet akutmedicin. Dette gør at man på vores afdeling får en unik mulighed for daglig supervision givet af specialister på det højeste faglige niveau.

Fokuseret ultralyd (vascular access, FAST, fokuseret UL af hjertet, lunger, maven, dybe vener og muskuloskeletal) bruges som integreret del af det daglige arbejde og du vil blive oplært i dette.

Vi modtager 42.000 patienter årligt. Afdelingen har en tværfaglig opgaveløsning med veluddannet personale på alle niveauer. Vi står for visitation, triagering og har et eget observationsafsnit med 18 pladser til hurtig diagnostik og udredning. Dette giver ligeledes mulighed for stuegangsfunktion og ikke kun modtagelse af akutte patienter. Man er skiftevis alle steder på afdelingen. I modtagelsen, skadestuen eller i den akutte diagnostiske enhed, idet alle skal kunne fungere i alle funktioner. Alt efter din erfaring starter du som for vagt og kan efter en grundig oplæring indgå i mellem vagt efter ca. seks måneder. 

Der er gode muligheder for forskningsprojekter i afdelingen og alle yngre læger opfordres til at indgår i for eksempel kvalitetssikringsprojekter og præsentere deres resultater på relevante kongresser. Uddannelsesmiljøet er veletableret og understøttes af et team af tre uddannelsesansvarlige overlæger og en Uddannelses Koordinerende Læge, som udtrykker sig i udmærkede evalueringer og inspektorrapporter af afdelingen

Hvis du vil ind i det nyeste speciale i Danmark og kan arbejde i et miljø med mange muligheder og i en spændende omskiftelig hverdag – er det her stillingen for dig.

Løn og ansættelsesforhold følger overenskomsten.

Den uddannelsesmæssige målbeskrivelse kan erhverves ved at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge postgraduat klinisk lektor Gerhard Tiwald, 59 48 39 42, gti@regionsjaelland.dk eller ledende overlæge Søren W. Rasmussen, 59 48 38 01, swr@regionsjaelland.dk, hvor øvrige spørgsmål kan besvares. 

Ansøgningsfrist 23.07.18

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. 
Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Søren Rasmussen
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Reservelæge, Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    3800H90-1-01 & 2800H90-1-02
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    003654
  • Quick-nr.
    354394
  • Indrykningsdato
    15-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-07-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Søren Rasmussen
  • Stillingstype
    Reservelæge & Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    3800H90-1-01 & 2800H90-1-02
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    003654
  • Quick-nr.
    354394
  • Indrykningsdato
    15-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-07-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.