Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 2 C, 4200 Slagelse

Overlæge/afdelingslæge i pædiatri med børnereumatologi som fagområde, Børne- og Ungeafdelingen, Slagelse Sygehus

Til Børne- og Ungeafdelingen på Slaglelse Sygehus, søger vi en pædiatrisk overlæge (evt. afdelingslæge) med hovedansvarsområde indenfor børnereumatologi. Fagområdeuddannelse i børnereumatologi er en fordel, men ikke et krav. Udover børnereumatologi har du mulighed for at få tilknytning indenfor andre fagområder, der interesserer dig og/eller have fokus på patientkategorier, som du finder særlig interessante.

Vi lægger vægt på et godt og fagligt inspirerende arbejdsmiljø og forsøger derfor i høj grad at prioritere den enkeltes interesser. Du bliver ansat på en spændende og engageret Afdeling med mange udfordringer og muligheder for at sætte dit faglige præg; specielt efter, at vi lige er flyttet til Slagelse (maj 2018), hvor der skal indføres mange nye arbejdsgange efter vi er blevet en del af et stort Akutsygehus.

Børnereumatologi
Vi har regionsfunktion i børnereumatologi og har et velfungerende børnereumatologisk ambulatorium med ca. 500 årlige patientkontakter. Vi har ultralydsfaciliteter, lattergas ved ledpunktur og faste infusionsdage to gange ugentligt. Børn i med kompliceret juvenil idiopatisk artrit følges i samarbejde med børnereumatologerne på Rigshospitalet. Der er aktuelt tilknyttet 2,5 speciallæger, 1. pædiatrisk kursist i hoveduddannelse og e introduktionslæge til funktionen samt nogle meget dygtige og selvstændige sygeplejersker og sekretærer.
Afdelingen har en smerteenhed, der med en tværfaglig tilgang (læge, sygeplejerske, psykolog, pædagog, fysioterapeut) behandler børn med kroniske smerter, og denne enhed vil du som børnereumatolog blive en naturlig del af.

Om stillingen i øvrigt
Stillingen byder på attraktive arbejdsvilkår og efteruddannelsesmuligheder i en velfungerende afdeling med Børneakutmodtagelse i samarbejde med Akutafdelingen, Alment Børne- og Unge afsnit, Neonatalafsnit og stort Børneambulatorium med flere grenspecialer såsom; kardiologi, neurologi og søvnforstyrrelser, endokrinologi, pulmonologi,  neonatologi, socialpædiatri, nefrologi og enuresis/inkontinens. Udover børnereumatologi har vi regionsfunktion i  neonatalogi og et regionalt  familieambulatorium (forankret på gyn-obs afd).
Vi har ca. 5000 indlæggelser og 12.000 årlige ambulante besøg.

Du får til en vis grad indflydelse på planlægningen af dit eget arbejde og vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og engageret, men samtidig at du har gode evner for samarbejde. Mange arbejdsopgaver bliver løst i et tværfagligt samarbejde med de øvrige læger og sygeplejersker.

Hvis du er interesseret i en særlig form for videreuddannelse, så er der også mulighed for dette, og vi er fleksible i forhold til arbejdstilrettelæggelse og deltidsstillinger. Vi er åbne for gode ideer og vil meget gerne være med til at udvikle pædiatrien og børnereumatologien.

Vi stræber hele tiden på at have patienten i centrum, men også den enkelte medarbejder. Du indgår som udgangspunkt i bagvagten som rådighedsvagt fra bolig med ½ times tilkald. Dette ændres muligvis i indeværende år til tilstedeværelsesvagt efter vi er blevet en del af et stort Akutsygehus. Du vil få en grundig introduktion til vagten og dine andre funktioner på afdelingen. Der stilles vagtværelse i afdelingen til rådighed, hvis du ikke har mulighed for at køre hjem.

Hvis du er interesseret i forskning vil vi gerne arbejde på at søge midler til at få frikøbt tid afsat til forskning evt. i form af deltids forskningsansættelse. Vi har aktuelt 1 ph.d.studerende i børnereumatologi samt flere mindre børnereumatologiske forskningsprojekter. Derudover har vi en lille veletableret forskningsenhed, der samarbejder med Dansk Børne Astma Center i Gentofte.

Vi vægter uddannelse og undervisning højt i afdelingen. Vi har bl.a. simulationstræning i akutte neonatale og pædiatriske cases hver 2. uge, mandagens case samt undervisning ved speciallæger som du bliver en del af. 


Pædiatrisk Afdeling deltager i undervisning af 6. semester medicinstuderende fra Københavns Universitet og ser generelt uddannelse af læger som en af kernekompetencerne i afdelingen.

Slagelse Sygehus er et af Region Sjællands fire akutsygehuse.

Du er meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Pernille Mathiesen, pemt@regionsjaelland.dk, 22 70 74 90 for yderligere oplysninger.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for overlæger/afdelingslæger - indgået mellem FAS/Yngre læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningen ønskes udfærdiget i henhold til de syv lægelige kompetencer og må derudover gerne indeholde kronologisk cv samt specifikation af specielle interesseområder og ønsker.

Samtaler 26.06.18

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Tina Sølvhøj
  • Adresse
    Fælledvej 2 C, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2018
  • Regionens jobnr.
    003609
  • Quick-nr.
    354423
  • Indrykningsdato
    28-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 2 C, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Tina Sølvhøj
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2018
  • Regionens jobnr.
    003609
  • Quick-nr.
    354423
  • Indrykningsdato
    28-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.