Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Sygeplejersker til hjerte- og lungetransplantationsafsnittet 2153/4, Rigshospitalet

Hjerte/lungetransplantationsafsnittet på Rigshospitalet - et godt sted at arbejde! 
 
Hjerte- og lungetransplantationsafsnittet 2153/2154, søger 2 sygeplejersker til ansættelse 1. august 2018 eller efter aftale. Stillingerne er som udgangspunkt på 32-37 timer. Vi har desuden et barselsvikariat der løber til den 30.04.19. 
 
Der er tale om blandede vagter, med ca. 8 vagter over 4 uger og arbejde hver tredje weekend i 8-timers vagter. 
 
I afdelingen er der mulighed for afvikling af ferie hele året. Vi kan tilbyde, at alle medarbejdere er sikret 3 ugers sammenhængende sommerferie.  
 
Som afdeling prioriterer vi efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling for den enkelte medarbejder højt. Der er kontinuerligt medarbejdere i uddannelse eller kompetenceforløb, alt efter afdelingens faglige profil og den enkelte medarbejders interesse og behov. 
 
Faglig og organisatorisk profil 
 
Afsnittet består af tre enheder: 
  • Sengeafsnit 2153/4, som er normeret til 20 patienter på hverdage og 10 patienter i weekenden. 
  • Et daghospital med 8 besøg dagligt 
  • Et ambulatorie  
Afsnittet er specialiseret i hjerte-lungesygdomme som kan kræve transplantation. Vi modtager patienter til vurdering og behandling før- og følger, i givet fald, patienterne efter transplantation. Patienter med indopereret Heartmate tilhører også vores speciale - et speciale med landsdelsfunktion.  
 
Vores afsnit kendetegnes ved høj faglig kvalitet i konstant udvikling. Vores dagligdag rummer mange tværfaglige kontakter og vi har et godt samarbejde. Vi prioriterer højt, at patienterne og deres pårørende oplever, at de bliver hørt og set, samt at deres sygeplejefaglige behov imødekommes. 
 
Plejeformen er tildelt patientpleje, hvilket betyder at du som plejepersonale varetager helhedsplejen om egne patienter i et tildelt makkerskab. Vi prioriterer kontinuitet og fagligt kendskab til den enkelte patient, samt at plejepersonalets kompetencer svarer til den faglige opgave. 
 
I afsnittet er der kun ansat sygeplejersker. Vi er desuden uddannelsessted for sygeplejestuderende og enkelte social- og sundhedsassistentelever. 
 
Vi søger kollegaer, der: 
  • gerne har erfaring indenfor det hjerte- eller lungemedicinsk speciale 
  • har modet og lysten til at arbejde med den alvorligt syge patient 
  • kan lide at arbejde med såvel korte som lange komplicerede patientforløb 
  • udfordrer sig selv og sine kolleger med faglighed
  • er engageret, fleksibel, handlekraftig og kan arbejde selvstændigt 
  • vil medvirke til at fastholde et godt arbejdsmiljø 
Vi kan tilbyde: 
  • et afsnit, hvor arbejdsmiljøet for medarbejderen er højt prioriteret og præget af gensidig respekt, åbenhed og en god omgangstone
  • et introduktionsprogram over 4 uger med tilknyttet seniormakker 
  • en oplæringsperiode, som vil blive tilrettelagt ud fra dine kompetencer  
  • et udfordrende job med helheden for øje og fokus på det hele patientforløb 
  • kolleger med lyst og interesse for udvikling af sygeplejen 
  • mulighed for udvikling af personlige og faglige kompetencer 
  • efter oplæring i specialet, vil det være muligt, at fordybe sig i afsnittets mange fokusområder 
  • intern og ekstern undervisning 
  • det gode kollegiale samvær, både fagligt og socialt 
  • indflydelse på egne arbejdstider via ”MinTid”.
Løn- og ansættelsesvilkår   
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet, bl.a. Dansk Sygeplejeråd. 

Ansøgningsprocedure: 
Ansøgningsfristen er d. 18.07.2018, og vi holder samtaler løbende.
Ansøgning og CV sendes via linket her på siden.
 
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Margit Lindegaard, på tlf. 35 45 86 45.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Margit Lindegaard
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    212658
  • Quick-nr.
    354471
  • Indrykningsdato
    19-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-07-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Margit Lindegaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    212658
  • Quick-nr.
    354471
  • Indrykningsdato
    19-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-07-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.