Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Intensivt døgnafsnit på Psykiatrisk Center Amager søger afsnitsledende overlæge

Har du interesse i at arbejde med patienter med skizofreni og psykoser på intensivt niveau? Så har Psykiatrisk Center Amager en ledig stilling på døgnafsnit B1, et af vores 4 intensive afsnit. Stillingen er ledig pr 1. september 2018 eller efter aftale. 
 
Til stillingen søger vi en speciallæge, der har lyst til at indgå i det kliniske og evt. forskningsmæssige arbejde inden for psykopatologi og -farmakologi. Det tilstræbes, at du som speciallæge ud over at have arbejdsfunktioner i almenpsykiatrien, også vil kunne få andel i arbejdsområder, der giver mening i forhold til interesseområde som speciallæge. Du forventes som speciallæge at have en bred viden som medicinsk ekspert, men også at kunne samarbejde med lægelige kolleger og øvrige samarbejdspartnere samt kunne fungere godt som leder og kommunikator ift. afsnittets medarbejdere.  
 
Vi er i afsnittet en velfungerende personalegruppe og består af 2-3 læger under uddannelse, heraf en 1. reservelæge, afdelingssygeplejerske, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver og lægesekretær. 
 
Aktuelt har vi i afsnittet stor fokus på at nedbringe bæltefikseringer, bl.a. ved at implementere ”Safewards” modellen; en systematisk tilgang til patientkommunikation og sikkerhed. Som speciallægen forventes du at indgå i afsnittets og centerets samlede arbejde med at nedbringe bæltefikseringer og at anvende safewards interventionerne.  
 
På B1 har 15 intensive senge, som er placeret vis á vis med et naboafsnit, også med 15 senge. Der arbejdes tæt sammen med naboafsnittet, som der også deles flere faciliteter med. 
 
I afsnittet har vi tæt samarbejde med botilbud "Radisevej” og overlægen har derfor mulighed for at være med i nyopstartet DAT (Dialektisk Adfærds Terapi) – team, som ser 5 af disse beboere ugentligt til gruppe- og individuelle terapisamtaler. Teamet består af tværfaglige medarbejdere og superviseres af erfaren DAT psykolog. Erfaring med DAT er en fordel men ikke en nødvendighed, da oplæring finder sted. 
 
Det er ligeledes en forudsætning for at søge stillingen, at du som speciallæge vil gå aktivt ind i forbedringsarbejdet på afsnittet såvel som på tværs af centeret, da det er den styringskultur, der er på centeret og i Region Hovedstadens Psykiatri.  
 
De kliniske opgaver består i: 
• Ledelse af patientforløb under indlæggelse 
• Deltage i psykoedukation af patienter og pårørende 
• Deltage i undervisning af kolleger og YL 
• Sikre flow i afsnit  
• Medvirke til forbedringsarbejde med afholdelse af ugentlige forbedringsmøder 
 
Øvrige opgaver: 
• Sikre og understøtte den faglige udvikling i afsnittet, særligt ifm. nedbringelse af tvang
• Varetage supervision i afsnittet og af yngre læger i speciallægeuddannelsen 
 
Vi lægger vægt på sammenhæng mellem klinikken og forskning blandt andet gennem et udbygget internt undervisningsprogram for såvel læger som tværfagligt personale. Der er gode faglige udviklingsmuligheder med kliniske konferencer, ugentlig intern lægeundervisning og mulighed for uddannelse i kognitiv adfærdsterapi. Afsnittet har et godt professionelt miljø med erfarne medarbejdere med engagement, humor og godt kollegaskab. Vi kan derfor tilbyde en ansættelse i et dynamisk center, hvor patienten er i centrum, hvor der er et vedvarende ønske om at dygtiggøre sig og om at forbedre behandlingstilbuddene for vores patienter.  
 
Løn- og ansættelsesforhold: 
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Stillingen er vagtbærende. Som overlæge deltager du enten i døgnbagvagt eller Speciallægevagt i Front (SIF) med forventeligt 2-3 vagter fra 15:30-20:00 månedligt.  
 
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.  
 
Ansøgningsprocedure: 
Ansøgningen skal indeholde CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. Ansøgningen skal sendes via linket herunder. 
 
Der indhentes, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer. 
 
Ansøgningsfristen er den 17. august 2018. Samtaler forventes afholdt løbende herefter. 
 
Hvis du vil vide mere om stillingen eller ønsker at rekvirere en stillingsbeskrivelse, er du velkommen til at kontakte klinikchef Rene Sjælland pr. mail: rene.sjælland@regionh.dk  
 
Du kan læse mere om at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på vores onboarding site, klik her   
  
 
Om Psykiatrisk Center Amager: 
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 239.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst. Centret har ca. 500 årsværk. 
 
Centeret har såvel døgnafsnit som ambulante funktioner. Centret har 129 sengepladser fordelt på fire intensive og fire åbne sengeafsnit samt et modtageafsnit og dertil hørende akutmodtagelse. 
 
De åbne døgnafsnit er subspecialiserede i henholdsvis affektive lidelser, debuterende psykoser, skizofreni og ældrepsykiatri. Centeret yder desuden lægefaglig konsulent- og tilsynsfunktion på botilbud i optageområdet samt på Amager Hospital. 
 
Den ambulante behandling varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej og i Psykoterapeutisk Ambulatorium samt Ældrepsykiatrisk Ambulatorium, som ligger på Digevej. Derudover har vi et OPUS Ambulatorium og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse.  
 
Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier KBU- (klinisk basis- uddannelse), speciallæge i almen medicin samt til introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og til uddannelse af specialpsykologer. 
Centeret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet.  
Du kan læse mere om centret her
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Joan Marie Andersen
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    212659
  • Quick-nr.
    354472
  • Indrykningsdato
    19-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Joan Marie Andersen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    212659
  • Quick-nr.
    354472
  • Indrykningsdato
    19-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.