Jobbet "Overlæge til Medicinsk afdeling, Nuuk" er udløbet

Grønlands Sundhedsvæsen

Dit næste skridt

 

Vi søger en erfaren overlæge, der skal være uddannelsesansvarlig for uddannelseslæger på Medicinsk Afdeling samt have specialeansvar og landsfunktion i palliation.

 

Dynamisk afdeling med høj faglighed

Medicinsk Afdeling tilbyder en overlægestilling i en spændende, kompleks og dynamisk afdeling, hvor patienten er i fokus, hvor den faglige kvalitet og uddannelse prioriteres højt, hvor tværfaglighed har særligt fokus, hvor gode samarbejdsrelationer internt og eksternt vægtes højt, hvor medarbejderne er engagerede og har høj faglig kompetence og hvor kulturen er præget af tillid og respekt.

 

Du er med til at udvikle landsstrategi for Palliation

Du vil have ansvar for håndteringen af kræftpatienters behandling og palliation, opfølgning og kontroller både i Medicinsk Område på Dronning Ingrids Hospital og på landsplan samt udvikling af en samlet landsstrategi for Palliation i Grønland.

Du skal være ansvarlig for uddannelseslæger og for udarbejdelse af uddannelsesplaner på Medicinsk Afdeling. Det er den uddannelsesansvarlige læge, der varetager det generelle uddannelsesansvar og de enkelte uddannelsessøgende lægers interesser. Afdelingen har mange yngre læger og flere læger i uddannelsesstillinger og det er et område, der bliver højt prioriteret af områdeledelsen. Medicinsk Afdeling er i det danske uddannelsessystem og er i samarbejde med Region Syd i Danmark godkendt til KBU og den intern medicinske del i hoveduddannelsen i Almen Medicin. Endvidere er Medicinsk Afdeling godkendt til introduktionsstilling i Intern Medicin (12 måneder) og har haft reservelæger i hoveduddannelse, der har taget den interne medicinske del (common trunk) af 3-6 måneders varighed i deres specialisering.

 

Årlige specialistrejser

Der foretages årlige specialistrejser til de 16 lægebetjente sygehuse i resten af Grønland og du skal som medicinsk overlæge også stå til rådighed med råd og vejledning for lægerne på kystsygehusene. Vi har et godt samarbejde med Rigshospitalet i Danmark om rådgivning og behandling ved behov døgnet rundt.

Overlæger på Medicinsk afdeling går i 6-skiftet døgnvagter, som betjener både Dronning Ingrids Hospital og resten af Grønland. Såfremt du ikke har Intern Medicinsk speciale, vil der individuelt tages stilling til vagter og mulighed for superviseret bagvagt indtil andet besluttes.

Det medicinske arbejdsområde er meget bredt, spændende og udfordrende. Stort set alle typer af medicinske lidelser findes, herunder også sygdomme, som sjældent ses andre steder.

Du vil referere til den ledende overlæge på Medicinsk Område.

 

Vi modtager patienter fra hele Grønland

Dronning Ingrids Hospital har landsdækkende funktion og modtager såvel akutte som elektive patienter fra hele Grønland. Medicinsk Område er ét af fire landsdækkende områder, hvor de øvrige er Kirurgisk, Psykiatrisk og Akut. 

Medicinsk Område består af to sengeafdelinger med et integreret sengeafsnit (32 sengepladser), Medicinsk Ambulatorium og Medicinsk Dagsafsnit. Desuden er der seks medicinske sengepladser på et intermediært sengeafsnit. Selvhjulpne patienter, der ikke er bosiddende i Nuuk, bor på Patienthotellet, der har 35 medicinske senge. Under Medicinsk Område hører også Terapiafdelingen (fysioterapi, ergoterapi og klinisk diætist), Centrallaboratoriet og Røntgenafdelingen.

Medicinsk Afdeling står overfor en større ombygning, hvor der bl.a. skal bygges en ny børneafdeling.

 

Du er erfaren og har faglig indsigt og rutine

  • Det er væsentligt at du er speciallæge i Intern Medicin eller andet relevant speciale f.eks. Almen Medicin.
  • Du har interesse og erfaring inden for kræftbehandling og palliation
  • Ligeledes forestiller vi os, at du har interesse og erfaring inden for uddannelsesplanlægning og udarbejdelse af uddannelsesplaner for de medicinske læger
  • Du har stor intern medicinsk faglig indsigt og rutine
  • Vi forventer at du kan tage ansvar for at skabe en motiverede arbejdskultur på afdelingen
  • Du sætter altid patienten først – også i en travl dagligdag

 

Stilling er ledig til besættelse 1. september 2018 eller efter aftale.

 

For at arbejde i Grønland skal du have dansk autorisation.

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse og boligforhold

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstand kan variere afhængig af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem (http://www.gjob.gl/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201806309)

Ansøgningsfrist: 15. juli 2018.

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved henvendelse til konstitueret ledende overlæge Uka Wilhjelm Geisler på mail uwg@peqqik.gl eller pr. tlf. +299 34 47 31.

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Marie Louise Chemnitz Egede mlce@peqqik.gl.

 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.