Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B.Winsløwsvej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C

AFDELINGSLÆGE I KLASSISK THORAXKIRURGI

Tænker du "Patienten først"?
 
Er du ambitiøs og tilstræber høj kvalitet i udredning og behandling af dine patienter og er du samtidig speciallæge i thoraxkirurgi med særlige kompetencer indenfor VATS er du måske vores nye kollega.
 
Vi kan tilbyde dig at blive:
  • Udfordret og videreuddannet på alle højt specialiserede funktioner indenfor thoraxkirurgien og i særdeleshed den klassiske thoraxkirurgi.
  • Medlem af et innovativt forskningsmiljø, hvor fagets professor er primus motor for et excellencecenter for VATS-kirurgi.
  • Medlem af det tværfaglige team, der undersøger, planlægger og gennemfører operationer for kræft i spiserøret.
Vi kan ikke mindst tilbyde dig, at blive afdelingslæge i en afdeling hvor der er tradition for gensidig respekt, en uhøjtidelig omgangstone, korte kommandoveje og med plads til humor. En afdeling med respekt for høj faglighed og ordentlighed i det vi siger og gør, både overfor patienter og pårørende, interne og eksterne samarbejdspartnere samt kolleger.
 
Vi ønsker du har følgende kvalifikationer:
  • Speciallæge i thoraxkirurgi.
  • Er forskningsmæssigt aktiv med hovedvægt på kompetencer i klassisk thoraxkirurgi og har en ph.d.

Der vil ved ansættelsen blive lagt vægt på de 7 speciallæge kompetencer og ansøgningen bør derfor udformes med udgangspunkt i disse. Faglig funktionsbeskrivelse for afdelingslæge i thoraxkirurgi kan rekvireres på mail: helle.bondo.hansen@rsyd.dk.

Om os:
Afdeling T er Region Syddanmarks højtspecialiserede afdeling indenfor hjerte-, lunge- og karkirurgi og behandler udover borgere fra Region Syddanmark også borgere fra Region Sjælland.
 
Årligt behandles ca. 4.000 patienter og der er ca. 9.000 ambulante besøg. Vi har 2 heldøgns- sengeafsnit, et dagafsnit til modtagelse af dagkirurgiske og stationære patienter, et fælles ambulatorium, et operationsafsnit med 7 operationsstuer og 1 motilitetslaboratorium.
 
Afdelingen har en normering på ca. 200 fuldtidsstillinger. Vi arbejder strategisk med udvikling af afdelingen indenfor OUH's overordnede udviklingsplan. Region Syddanmarks værdigrundlag er implementeret og vi er en aktiv partner i arbejdet frem mod etablering af NYT OUH. Den syddanske forbedringers model er under implementering og vi forventer, at du vil deltage aktivt i processen med den videre implementering.
 
Yderligere informationer:
Stillingen aflønnes efter overenskomsten mellem ansøgers faglige forhandlingsberettigede organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau.
 
Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed, og enhver ny ansættelse indebærer 3 måneders prøvetid. Der gøres opmærksom på, at OUH er en røgfri arbejdsplads.
 
Spørgsmål til stillingen:
Ved spørgsmål til stillingen kontakt da funktionsansvarlig for den klassisk thoraxkirurgiske sektion overlæge Erik Jakobsen på mail erik.jakobsen@rsyd.dk, mobil nr. 2157 0564 eller ledende overlæge Gert Lerbjerg på mail gert.lerbjerg@rsyd.dk , mobil nr. 2170 9646.
 
Ansøgningsfrist er den 4. juli 2018. Ansættelsessamtale afholdes i uge 31 2018.
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Helle Bondo Hansen
  • Adresse
    J.B.Winsløwsvej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Thoraxkirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    204398
  • Quick-nr.
    354530
  • Indrykningsdato
    20-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    04-07-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B.Winsløwsvej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Helle Bondo Hansen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Thoraxkirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    204398
  • Quick-nr.
    354530
  • Indrykningsdato
    20-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    04-07-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.