Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Specialpsykolog eller psykolog til Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Psykiatrien Slagelse

 

Klinik for Traumatiserede Flygtninge Slagelse søger specialpsykolog eller psykolog på specialistniveau

Som led i en opgradering af vores behandlerstab ved Klinik for Traumatiserede Flygtninge i Region Sjælland søger vi en specialpsykolog eller erfaren psykolog på specialistniveau 32-37 timer pr. uge - er du tæt på at færdiggøre din videreuddannelse, eller er du specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri med interesse indenfor feltet, er du også velkommen.

Du skal selvstændigt og i samarbejde varetage behandlingsafklaring, psykopatologisk udredning, diagnosticering, risikovurdering samt psykoterapeutisk behandling af patienter med komplicerede traumelidelser. En vigtig rolle bliver ligeledes at støtte og vejlede ikke-specialiserede kollegaer i udførelse af disse arbejdsopgaver.

Klinik for traumatiserede flygtninge rummer to regionsfunktioner i Region Sjælland henholdsvis Regionsfunktion for traumatiserede flygtninge og Regionsfunktion for PTSD.

Klinikken arbejder målrettet med løbende kvalitetsforbedring af behandlingstilbuddet, optimering af udredning og behandling og effektivisering af arbejdsgange med henblik på at kunne tilbyde den højt kvalificerede behandling, som målgruppen har behov for. Indenfor kvalitetsudvikling, effektivisering og organisering af behandlingstilbuddet sigter vi på en praksis, der både imødekommer patientgruppens behov for nærhed samt en højt specialiseret behandling svarende til regionsfunktionsniveau.

Med dine psykiatriske kompetencer vil du komme til at spille en central rolle i at bidrage til at sikre patientflow ved at løse visitations- og vurderingsopgaver samt understøtte behandlingsplanlægningen i klinikken, bl.a. gennem konferencedeltagelse og -ledelse. Ligeledes vil du få mulighed for at fordybe dig i arbejdet med længere psykoterapeutiske forløb.

Supervisions- og vejledningsopgaver både monofagligt og tværfagligt i Afdeling for Specialfunktioner vil indgå i dine arbejdsopgaver.

Du vil få stor selvstændighed i forhold til løsning af dine arbejdsopgaver. Afhængig af din erfaring med patientgruppen tilbydes supervision efter behov. Vi er optaget af, at vores medarbejdere tilbydes et godt arbejdsmiljø med mulighed for supervision, kollegial sparring, fællesskab, faglig udvikling og personlig trivsel.

Hvem er vi?

Vores klinik har regionsfunktion i Region Sjælland og tilbyder behandling til traumatiserede flygtninge fra hele regionen. Vi har hovedsæde i det nye psykiatrisygehus i Slagelse og kliniske funktioner i Vordingborg og Køge.

I personalegruppen indgår sekretærer, læger, psykologer herunder specialpsykolog, sygeplejersker – herunder specialsygeplejeske, socialrådgivere, fysioterapeut og psykomotoriske terapeuter.

Enhedsledelsen består af specialpsykolog, der er konstitueret enhedsleder, samt afdelingssygeplejerske.

Arbejdsopgaver

  • Afklarende samtaler
  • Psykopatologisk udredning
  • Behandlingsplanlægning
  • Psykoterapeutiske behandling
  • Faglig vejledning, undervisnings- og supervisionsopgaver i forhold til mono- og tværfagligt personale 
  • Udviklingsopgaver indenfor implementering af psykometriske metoder til at kvalitetsforbedring af udredning og monitorering af behandlingseffekt, patientoplevet kvalitet og kliniknære kvalitetsudviklings- og forskningsprojekter

Kvalifikationer

  • Specialpsykolog i voksenpsykiatri evt. børne- og ungdomspsykiatri med særlig interesse for målgruppen eller bred klinisk erfaring inden for psykiatri
  • Gerne erfaring med traumebehandling
  • Det er en fordel, hvis du har en traumeterapeutisk uddannelse anden psykoterapeutisk specialistuddannelse
  • Interesse for og gerne erfaring med tværkulturel behandling
  • Er i stand til selvstændigt at strukturere egen arbejdsuge
  • Trives i tæt samarbejde og sætter pris på kollegial sparring
  • Gode samarbejdsevner, overblik og fleksibilitet

Vi tilbyder dig

  • Mulighed for at bidrage til at udvikle specialpsykologens rolle i klinikken
  • Mulighed for at bidrage til udvikling af et specialiseret behandlingstilbuddet til traumepatienter
  • Engagerede kollegaer, der brænder for området

Du vil have arbejdssted i Slagelse.

Yderligere information
Du er meget velkommen til at komme på uforpligtende besøg i klinikken, eller du kan ringe og høre nærmere om stillingen hos

specialpsykolog og konstitueret enhedsleder Line Bang Mikkelsen, libmi@regionsjaelland.dk, 93 56 75 74 samt afdelingssygeplejerske Line Nordentoft, llno@regionsjaelland.dk, 25 30 98 76.

Løn og ansættelsesforhold
Er svarende til de overenskomster, der er indgået mellem Danske Regioner og den pågældende faglige organisation. Der er mulighed for efteruddannelse både internt og eksternt.

Ansættelsessamtaler 25.07.18 og evt. 26.07.18. På grund af ferietid kan der tilbydes en anden dato, hvis det er nødvendigt.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Line Mikkelsen
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    003781
  • Quick-nr.
    354550
  • Indrykningsdato
    20-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-07-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Line Mikkelsen
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    003781
  • Quick-nr.
    354550
  • Indrykningsdato
    20-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-07-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.