Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 2, 2750 Ballerup

Integreret sengeafsnit for spiseforstyrrelser søger speciallæge

 
Vil du være speciallæge på et integreret sengeafsnit for spiseforstyrrelser? Erfaring med behandling af spiseforstyrrelser er en fordel, men ikke et must. Der vil være mulighed for kompetenceudvikling på et master class diplom forløb i spiseforstyrrelser i England. 
 
På PC Ballerup er samlet 120 erfarne fagprofessionelle, der arbejder med spiseforstyrrelser. Det samlede spiseforstyrrelsesområde har et stort psykoterapeutisk ambulatorium, et dagafsnit og to sengeafsnit med i alt 27 sengepladser. 
 
Døgnafsnit 3 behandler patienter med svær anoreksi, som ofte er langvarig og med høj grad af comorbiditet. Der er plads til 11 patienter med behov for døgnindlæggelse i op til 26 uger fordelt på henholdsvis 7 åbne og 4 intensive sengepladser. Afsnittet arbejder med en faseopdelt behandling, i et tæt tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, psykologer, social & sundhedsassistenter, fysioterapeut, socialrådgiver og diætister.
 
Behandlingen bygger på elementer fra kognitiv terapi og dialektisk adfærdsterapi, og hele personalegruppen tilbydes uddannelse i DAT. Overordnet arbejder vi med normalisering af vægt og spisemønstre, forebyggelse og behandling af somatiske komplikationer, behandling af psykiatrisk comorbiditet samt terapi/støtte til indsigt i tanker, følelser og adfærd, som ligger til grund for spiseforstyrrelsen. Gennem hele behandlingen arbejder vi med motivation og tilbyder målrettet støtte til patienterne omkring udslusning og tæt kontakt til relevante støtte- og botilbud. I de kommende år vil forskning i spiseforstyrrelser blive prioriteret højt på Psykiatrisk Center Ballerup. I afsnittet vil du bidrage til at implementere PROLED, vores nye 10-årige forskningsdatabase. Spiseforstyrrelsesområdet er et strategisk prioriteret område i RHPs forskningsstrategi. 
 
I klinikken er der ansat ca. 30 medarbejdere:  læger, psykologer, sygeplejersker, diætister, fysioterapeuter, socialrådgivere, køkkenassistenter og administrativt personale. Vi prioriterer arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde højt med direkte kommunikation og respekt for hinandens faglighed. Humor er absolut ingen hindring. 
 
Du bliver en del af det fusionerede spiseforstyrrelsesområde; en 120 mands stærk gruppe af erfarne fagprofessionelle, der arbejder med fælles visitation, udredning, klinik baseret forskning og stærkt fokus på forløbsledelse og gode overgange. 
 
Du bliver en del af speciallægegruppen på Psykiatrisk Center Ballerup; en ambitiøs og humoristisk gruppe kolleger med højt til loftet, der knokler for at udvikle en samlet ledelse der lytter til hinanden, lærer af hinanden og bringer faget og centret videre. 
 
Du bliver en del af Psykiatrisk Center Ballerup; et moderne hospital med ca. 700 ansatte og hovedfunktioner inden for akut modtagelse, døgn-, dag- og ambulant behandling. Psykiatrisk Center Ballerup har specialfunktioner indenfor behandling af spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri. Vi arbejder tæt sammen med Herlev Hospital bl.a. via udbygget tilsynsfunktion og undervisning. Vi har præ- og postgraduat uddannelse på alle niveauer. 
 
Tværgående funktioner: du bliver en del af Speciallæge i front eller bagvagtslag og deltager i fælles undervisning og supervision. 
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos 
Behandlingsansvarlig overlæge Magnus Sjögren, telefon: 38 64 51 57, mail: jan.magnus.sjoegren@regionh.dk 
eller 
Klinikchef Louise Rasmussen, telefon: 38 64 51 71 , mail: louise.rasmussen.11@regionh.dk 
 
Ansøgningsfrist torsdag den 19. juli 2018 kl. 12.00. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Louise Rasmussen
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    212709
  • Quick-nr.
    354572
  • Indrykningsdato
    21-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Louise Rasmussen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    212709
  • Quick-nr.
    354572
  • Indrykningsdato
    21-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.