Grønlands Sundhedsvæsen

Ledende lægesekretær søges til Aasiaat Regionssygehus, Grønland

Aasiaat Regionssygehus søger en ledende lægesekretær fra d. 9. juli 2018 eller efter aftale.

Sundhedsvæsenet i Grønland er organiseret i 5 regioner.

Region Disko består af Regionssygehuset i Aasiaat, 3 byer med sundhedscentre, samt 8 bygder.

I Aasiaat by er der ca. 3.000 indbyggere, og i hele regionen bor der ca. 6.800 indbyggere.

Vi kan tilbyde:

  • En spændende og udfordrende arbejdsplads

  • Mulighed for uddannelse og udvikling

  • Dygtige, fleksible og humørfyldte kolleger

  • Et godt tværfagligt samarbejde

  • Oplæring i Cosmic

 

Vores forventninger til dig:

  • Uddannelse som lægesekretær og ledelseserfaring

  • Arbejder hjemmevant på en computer

  • Kan bevare roen, også når tingene går lidt stærkt

  • Er glad, stabil og har gode samarbejdsevner

  • Har erfaring med EPJ – gerne Cosmic

  • Det er en fordel hvis du er dobbeltsproget, grønlandsk og dansk – men ingen betingelse

Ledelsen af sygehuset varetages af ledende regionslæge i samarbejde med ledende regionssygeplejerske og driftslederen. 

Sygehuset har følgende afdelinger: 
Sengeafdeling med plads til 22 patienter
Operations- og fødselsstue plus daglig døgnberedskab til akutte operationer.

Aasiaat by
Aasiaat ligger på en ø i Diskobugten.
Aasiaat distrikt består af byen Aasiaat med ca. 3150 indbyggere og de 2 bygder: Kitsissuarsuit (Hunde Ejlande) og Akunnaaq med henholdsvis ca. 71 og 99 personer.
Kangaatsiaq hører ind under Aasiaat Sygehus.

Fra sygehuset i Aasiaat foretages regelmæssigt lægebesøg i bygderne.
Af børneinstitutioner findes flere vuggestuer og børnehaver.

Ved ansættelse er sygehuset behjælpelig med pladsanvisning.
Desuden er der fritidsklubtilbud for 1-3. klasse og ”juniorklub” for 4-8. klasse
I byen er der en folkeskole med godt 600 elever, hvor også de ældste elever fra bygderne går, samt et gymnasium, der betjener hele Nordgrønland. 
Af andre uddannelsesinstitutioner kan nævnes STI-skole, der er den lokale erhvervsskole. 
I folkeskolen er der integreret undervisning i dansk og grønlandsk.

Lærerkollegiet består af både grønlandske og danske lærere.
Folkebiblioteket ligger lige ved siden af sygehuset. 
Byen har såvel et alderdomshjem som et plejehjem. 

 

STATSBORGERSKAB

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

REJSE OG BOLIGFORHOLD

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

LØN OG ANSÆTTELSE

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

ANSØGNING

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem  http://www.gjob.dk/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201806311

 

Ansøgningsfrist: d. 6. juli 2018

 

KONTAKT

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionslæge Ove Ammitzbøll på mail OVEA@PEQQIK.GL eller pr. tlf. +299 89 42 70 mobil +299 58 27 25

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Erik Egede på tlf. +299 34 46 81eller på e-mail: ereg@PEQQIK.GL
 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Erik Egede
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    09-07-2018
  • Quick-nr.
    354591
  • Indrykningsdato
    22-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    06-07-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Erik Egede
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    09-07-2018
  • Quick-nr.
    354591
  • Indrykningsdato
    22-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    06-07-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.