Region Midtjylland

Medicinsk Afdeling, læger

Sundvej 30, 8700 Horsens

Afdelingslæge i Intern medicin: endokrinologi, Regionshospitalet Horsens

Vil du være en del af vores endokrinologiske team på Regionshospitalet Horsens?
 
Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Horsens søger efter speciallæge i intern medicin; endokrinologi pr. 1. januar 2019 eller efter aftale, som har lyst til at være med til at videreudvikle det endokrinologiske område i Horsens.
 
På Regionshospitalet Horsens består det endokrinologiske team af 4 speciallæger og 3 HU-læger i endokrinologi.  Vi har et tæt og velfungerende tværfagligt samarbejde med specialiserede sygeplejersker og terapeuter.  Vi driver i fællesskab et velfungerende ambulatorium og sengeafsnit i rivende udvikling.
 
I hele Medicinsk Afdeling fokuseres på faglig kvalitet og udvikling i en kultur præget af tillid, respekt og humor.
 
Vi tilbyder,
  • En velfungerende speciallægegruppe hvor det faglige fællesskab og samarbejde er prioriteret
  • En flad ledelsesstruktur med gode muligheder for at få afprøvet og implementeret nye tiltag
  • Et godt tværfagligt miljø på Medicinsk Afdeling
  • En afdeling hvor vores samarbejde med både interne og eksterne vægtes højt 
Vi leder efter en kollega, som
  • Er innovativ og interesseret i faglig udvikling
  • Er motiveret for at indgå i tætte tværfaglige teams
  • Har gode faglige og sociale kompetencer
  • Vil deltage i at uddanne yngre læger og sygeplejersker inden for endokrinologien 
Stillingen indeholder en vagtforpligtelse med deltagelse i tilstedeværelsesvagt.

Medicinsk Afdeling
Medicinsk afdeling er en intern medicinsk afdeling med funktioner på 2 matrikler i Horsens og Skanderborg Sundhedshus.  Afdelingen har i alt 83 sengepladser og stor ambulant virksomhed.  Medicinsk Afdeling dækker specialerne endokrinologi, kardiologi, lungemedicin, gastroenterologi/hepatologi, geriatri og reumatologi.
Hæmatologi og nefrologi dækkes ved at Hæmatologisk Afdeling, AUH, har satellitfunktion og Nyremedicinsk Afdeling, AUH, driver et dialyseafsnit på Regionshospitalet Horsens.
 
Regionshospitalet Horsens er akuthospital.  Akutte hjertepatienter modtages direkte i Hjertemedicinsk Afsnit M2. Øvrige akutte patienter modtages hovedsagelig via hospitalets Akutafdeling.
 
Undervisningsforpligtelse
Medicinsk Afdeling er klassificeret til 17 hovedforløb i intern medicin - heraf 3 i endokrinologi - 4 hovedforløb i almen medicin, 13 introduktionsstillinger og 4 KBU stillinger.  Det påhviler vores nye kollega at deltage i uddannelsen af disse læger.  Herudover undervises medicinstuderende og Medicinsk Afdelings eget personale.
 
Der er mulighed for at deltage i forskningsarbejde.
 
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.  Stillingen er omfattet af lokal løndannelse og aflønningen skal forhandles med relevant organisation. 
 
En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er en tilfredsstillende autorisation, samt at der gives samtykke til indhentelse af børneattest, og denne er tilfredsstillende.
 
Ansøgning
Ansøgning, CV og anden dokumentation uploades og fremsendes elektronisk.
 
Ansøgningsfrist 5. juli 2018
 
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen eller aftale om besøg i afdelingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Thomas Hahn på telefon 7842 6651, mail thohah@rm.dk, eller overlæge Anne Lene Riis på telefon 7842 6875
 
Læs om hospitalet og de aktuelle udviklingsprojekter på www.Regionshospitalet-horsens.dk
 
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Thomas Hahn
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    14010
  • Quick-nr.
    354605
  • Indrykningsdato
    22-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    05-07-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Thomas Hahn
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    14010
  • Quick-nr.
    354605
  • Indrykningsdato
    22-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    05-07-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.