Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg

Introduktionsstilling i akut medicin, OUH Svendborg Sygehus

Ved Medicinsk Afdeling M/FAM, OUH Svendborg Sygehus er een nyoprettet introduktionsstilling i akut medicin ledig til besættelse pr. 1. september 2018 - eller efter aftale.  
 
Brænder du for de akutte patienter, har du mod på at være pioner, lyst til at være den første i et nyt uddannelsesforløb i et nyt speciale? Og drømmer du om at arbejde på et sygehus, hvor høj faglighed, kollegialitet og arbejdsmiljø er i fokus – så er FAM Svendborg måske stedet, hvor du skal have din introduktionsstilling i akut medicin. Vi er klar til at ansætte den første introduktionslæge i akut medicin med start 1. september 2018.  
Stillingen kan søges af læger, der har gennemført turnus- eller klinisk basisuddannelse.  
 
Ansættelsen er på M/FAM i alle 12 måneder.Dagtiden er dagvagt eller anden dagarbejdsfunktion, hvor akutmedicinske kompetencer trænes. Dagtiden placeres som udgangspunkt efter nedenstående fordeling:
 
  • 6 måneders intern medicin i FAM. Fokus på modtagelse, diagnostik og behandling af akutte patienter med formodet medicinsk sygdom. Stuegang på patienter indlagt i FAM. Deltagelse i Medicinsk Nødkald. Flowstyring, triagering, teamledelse m.m.  
  • 1 måned kardiologi i KARMA (Kardiologisk modtagelse)  
  • 1 måned i Diagnostisk Center (kliniske procedurer samt alternativ til akut indlæggelse)  
  • 1 måned FAM ortopædkirurgi – fast track, akutte ortopædkirurgiske patienter, traumer. Stuegang på patienter indlagt i FAM  
  • 1 måned FAM kirurgi – akutte kirurgiske patienter. Modtagelse, diagnostik og behandling af akutte patienter med formodet kirurgisk sygdom. Stuegang på patienter indlagt i FAM kirurgi.  
  • De sidste 2 måneders dagtid allokeres efter aftale i henhold til de uddannelsesmæssige kompetencebehov.

I alle 12 måneder er aften/nattevagter og weekender/helligdagsvagter i FAM medicin. Vagtlag afhængig af kompetencer, men forventes at være tilknyttet de vagtlag, der primært er i FAM.  

Ansættelse i stillingen kvalificerer til hoveduddannelse i akutmedicin. Der foreligger godkendt uddannelsesprogram.  
 
Vi tilbyder dig:  
  • Grundigt introduktionsprogram  
  • Godt uddannelsesmiljø med engagerede kolleger  
  • Oplæring i diverse kliniske procedurer  
  • Godkendt uddannelsesprogram  
  • Ugentlig undervisning  
  • Godt samarbejde blandt personalet på tværs af faggrupper og specialer. Et mindre sygehus, en FAM med mange patienter, en stor medicinsk afdeling og kort afstand både fysisk og mentalt  
  • Godt samarbejde med universitetsfunktionerne på Odense matriklen  
  • Deltagelse i forbedringsarbejdet. FAM arbejder aktuelt struktureret og målrettet med at forbedre patientforløbet for den ældre medicinske patient i FAM under rammen af den Syddanske forbedringsmodel  
  • Deltagelse i patientsikkerhedsarbejdet og andre administrative lægelige opgaver i FAM  
 
Vi forventer, at du:  
  • Engagerer dig fagligt  
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø  
  • Er en god kollega  
  • Deltager i undervisning og vejledning af studenter og yngre kolleger  
 
Medicinsk Afdeling M/FAM omfatter fælles akutmodtagelse og intern medicinsk afdeling, hvor følgende specialer er repræsenteret: lungemedicin, reumatologi, infektionsmedicin, gastroenterologi/hepatologi, endokrinologi, kardiologi, hæmatologi samt nefrologi.  
Vi har KBU stillinger, introduktionsstillinger i akut medicin og intern medicin, hoveduddannelsesforløb i 6 medicinske specialer og almen medicin.  
Afdelingen er normeret til 88 stationære senge, heraf 16 senge i FAM.
FAM har ca. 33.600 patientkontakter pr. år. Der ca. 7.500 medicinske indlæggelser og 60.000 ambulante besøg årligt.  
 
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er etårig. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Yngre Læger og Danske Regioner.  
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Mette Worsøe, tlf. 63 20 21 02, e-mail: mette.worsoe@rsyd.dk.  
 
Ansøgningsfrist er tirsdag den 10. juli 2018. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 12. juli 2018. 
Ansøgningen stiles til ledende overlæge Mette Worsøe og modtages gerne elektronisk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Pia Størner-Ryberg
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    -
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    204420
  • Quick-nr.
    354621
  • Indrykningsdato
    22-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    10-07-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Pia Størner-Ryberg
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    -
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    204420
  • Quick-nr.
    354621
  • Indrykningsdato
    22-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    10-07-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.