Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg

Fysioterapeut til Psykiatrisk Afdeling Svendborg, P2

Er du fysioterapeut og vil du være med til at gøre en forskel for patienter i psykiatrien?

Så bliv fysioterapeut på psykoseafsnittet P2 i Svendborg, og vær med til at stå i spidsen for patientinddragelse og nedbringelse af tvang.

Vi søger en fysioterapeut med lyst og mod på intensiv psykiatri, og som har lyst til at indgå i det tværfaglige samarbejde omkring vores patienter. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og med tiltrædelse snarest muligt.

Hvem er vi

P2 er et integreret psykoseafsnit med plads til 20 patienter. Vi har fokus på det relationelle samarbejde med patienten i centrum, og hvor de pårørende og Lokalpsykiatrien spiller en vigtig rolle. 

 

Personalegruppen består af en overlæge, en funktionsleder, en stedfortræder, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der alle fungerer som kontaktpersoner. Afsnittet er desuden bemandet med yngre læger, en aktivitetsmedarbejder, elever/studerende, socialrådgiverbistand og en sekretær. 

Vi samarbejder tæt med de 2 øvrige intensive afsnit, og arbejder med en række udviklingsopgaver, som du også bliver en del af og får indflydelse på. Vi kan tilbyde et miljø, hvor vi arbejder med at øge den faglige og patientoplevede kvalitet.

Patientbehandlingen foregår såvel individuelt som i gruppe. Der er fokus på at psykiatrisk fysioterapi indgår som en meningsfuld del af patientens samlede behandlingsplan og er med til at bedre patientens funktionsniveau. Der er fokus på at gøre patienten i stand til at forstå sammenhængen mellem kropslige reaktioner og symptomer og psykiske belastninger. Den fysioterapeutiske indsats sigter mod at patienten tilegner sig mestringstrategier som forebygger anvendelsen af tvang og uhensigtsmæssig adfærd samt bidrage til sundhedsfremmende livsstil. Der arbejdes ud fra psykomotorisk og ressourceorienteret fysioterapi og der er på afsnittet fokus på implementering af Safewards-modellen, nye ideer til pårørendekontakt og inddragelse af patienterne i udarbejdelse af behandlingsplaner.

Der er endvidere tilknyttet 1 fysioterapeut til hvert af de øvrige sengeafsnit.
 

Vi kan tilbyde

  • Monofaglig sparring i det daglige

  • Mentorordning ved erfaren fysioterapeut

  • Tværfaglig supervision på afsnittet

  • Monofaglig supervision 3-5 gange årligt ved ekstern supervisor

  • Et spændende job med stor mulighed for at præge udviklingen af afsnittets vej frem 

  • Et afsnit med fokus på et godt arbejdsmiljø

  • Spændende og afvekslende arbejdsopgaver i en tværfaglig personalegruppe med fagligt engagerede kollegaer

  • Et afsnit, der arbejder systematisk og målrettet med forebyggelse af konflikter og tvang 

  • En spændende arbejdsplads på et afsnit som er i udvikling og har fokus på forbedringsarbejde

Vi søger en fysioterapeut som

 

  • Er åben, udadvendt og fleksibel

  • Gerne har erfaring med psykiatrisk fysioterapi eller psykisk sårbare mennesker

  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde med sanseintegration

  • Kan formidle sit fag, vægter tværfaglig samarbejde højt og kan implementere fysioterapeutisk behandling

  • Både kan indgå i et team, arbejde selvstændigt og tage beslutninger

  • Kan indgå som medkontaktperson, hvor det er fagligt relevant

 

Organisatorisk placering

 

Fysioterapeuten refererer til funktionslederen på afsnittet. Arbejdsopgaver aftales løbende med funktionslederen.

Fysioterapeuten møder fast ind i afsnittet på linje med de øvrige medarbejdere og de administrative opgaver kan udføres i afsnittet.

Fysioterapeutens arbejdstid kan tilrettelægges mellem kl. 07.00 og kl. 17.00

 

Ansøgningsprocedureløn- og ansættelsesforhold

Stillingen er til besættelse snarest. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Ansøgningen skal indeholde CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.  

Det forventes at afholde samtaler i uge 36.  

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Malene Hoelstad på 99449626  

For yderligere oplysninger herom, kontakt gerne tillidsrepræsentant: Thomas Lemming Pedersen  på mail: thomas.lemming.pedersen@rsyd.dk eller tlf: 99449732 eller fysioterapeut Lisbeth Impgaard mail: lisbeth.miriam.impgaard@rsyd.dk tlf. 99449662.


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Svendborg
  • Kontaktperson
    Nina Møller Svane
  • Adresse
    Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    204428
  • Quick-nr.
    354668
  • Indrykningsdato
    26-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Svendborg
  • Adresse
    Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Nina Møller Svane
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    204428
  • Quick-nr.
    354668
  • Indrykningsdato
    26-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.