Region Midtjylland

AUH Afd P - Sengeafsnit P1

Skovagervej 2, 8240 Risskov

Overlæge til Sengeafsnit P1, AUH Risskov

En stilling som overlæge ved Sengeafsnit P1, Afd. P, AUH Risskov er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2018 eller efter aftale. Til sengeafsnit P1 er knyttet en ambulant funktion for patienter med demens.
 
I november 2018 flytter Aarhus Universitetshospital, Risskov til AUH, Psykiatrien i Skejby.
 
Om Afdeling P
Afdeling P varetager udredning af voksne patienter inden for hele ICD-10 spektret. Afdelingen behandler særligt patienter inden for det skizofrene og psykotiske område samt patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande. Afdelingen har regionsfunktion.
 
Afdelingen er placeret på Aarhus Universitetshospital, Risskov og hører organisatorisk under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Afdelingen har mere end 300 ansatte og ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge.
 
Afdelingen omfatter p.t. fire sengeafsnit med i alt 74 sengepladser, hvoraf tre sengepladser anvendes til patientstyrede indlæggelser. De fire afsnit fusioneres ved flytningen til tre sengeafsnit med i alt 72 pladser. Fra 1. maj 2018 vil afdelingen også have "særlige pladser", hvor opgaven er at give en rehabiliterende indsats. De særlige pladser bliver et selvstændigt afsnit ved udflytningen til Skejby. Afdeling P har endvidere to ambulante enheder: Ambulant Psykoseenhed samt Klinik for Skizofreni (OPUS). Desuden rummer afdelingen Psykiatrisk Modtagelse samt en forskningsenhed. Psykiatrisk Modtagelse nedlægges ved flytningen til Skejby, idet akutte psykiatriske patienter herefter hovedsageligt vil skulle modtages i Akutafdelingen.
 
Afdeling P har forsknings- og undervisningsforpligtigelser og deltager i den kliniske undervisning af lægestuderende og læger samt psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykologer. Der er uddannelsesforløb for læger inden for specialerne voksenpsykiatri og almen medicin. 
 
Om sengeafsnit P1
P1 er et skærmet afsnit med plads til 23 patienter. Der er p.t. også "særlige pladser" i P1, disse bliver en selvstændig enhed ved flytningen til Skejby.

Sengeafsnit P1 har en særlig funktion i forhold til behandling af patienter med delir og demens, men hovedparten af patienterne har psykotiske lidelser. Der arbejdes tværfagligt. Plejen/behandlingen tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i psykodynamiske, miljøterapeutiske og kognitive principper.

Til sengeafsnit P1 er knyttet en ambulant funktion vedrørende patienter med demens.
 
Opgaver og ansvarsområder
Overlægen har bl.a. følgende opgaver og ansvarsområder i Sengeafsnit P1 og den tilhørende ambulante funktion:
  • forestår visitation efter delegering fra den ledende overlæge
  • forestår, koordinerer og deltager i behandlingsarbejdet
  • har et selvstændigt lægeligt ansvar vedrørende undersøgelse, diagnose og behandling af patienter
  • har instruktionsbeføjelser overfor de øvrige ansatte vedrørende undersøgelse og behandling
  • deltager i tilvejebringelsen af grundlaget for afdelingens apparaturprioritering i fællesskab med de øvrige overlæger
  • er ansvarlig for, at bestemmelserne i Psykiatriloven overholdes og at de i love og cirkulærer fastsatte indberetninger af tvang udføres til tiden
  • er behandlingsansvarlig for patienter med domme under deres indlæggelse i Afsnit P1. Er stedfortrædende behandlingsansvarlig overlæge for patienter med domme under deres indlæggelse i andre sengeafsnit i Afdeling P
  • er medansvarlig for den faglige udvikling i afsnittet og varetagelsen af supervisions- og undervisningsvirksomhed overfor personalet
  • har ansvaret for udarbejdelse af behandlingsplaner for patienterne i samarbejde med de øvrige medarbejdere
  • bidrager til at koordinere arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse med henblik på sikring af den bedst mulige patientbehandling og – pleje, herunder patienternes retssikkerhed
  • deltager i konferencer og møder af faglig karakter
  • medvirker til sikring af kvaliteten af afdelingens og afsnittets funktionsområder
  • bidrager til forskning og kvalitetsudvikling i Afd. P
  • varetager vejlednings- og andre uddannelsesopgaver i relation til uddannelse af yngre læger og psykologer
  • sikrer at stud.med.-lægevikarer og stud. med. i klinisk ophold får den nødvendige vejledning og instruktion
 
Overlægen er forpligtet til at udføre ledelsesmæssige og administrative opgaver og beslutninger, som er delegeret fra afdelingsledelsen.
 
Overlægen indgår i tilstedeværelsesvagt med efterfølgende beredskabsvagt med 5 hverdagsvagter og 2 weekendvagter på 20 uger.
 
Faglige kvalifikationer
Overlægen skal være speciallæge i voksenpsykiatri. Der lægges vægt på vilje og evne til kommunikation og samarbejde. Endvidere lægges der vægt på erfaring med faglig ledelse og gerne tillige formaliseret lederuddannelse.

Overlægen skal have interesse for, og vilje til, at understøtte og deltage i et aktivt videnskabeligt miljø. Det er ønskeligt, at overlægen har evner og interesse for uddannelse af yngre læger, da der - alt efter ansøgers ønske - kan knyttes funktion som uddannelsesansvarlig overlæge til stillingen.
 
Stillings- og funktionsbeskrivelse for P1 fremgår i tilknytning til dette opslag.
 
Lægefaglig bedømmelse foretages på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de syv kompetenceområder.
 
Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer kan ses via nedenstående link. Vær dog opmærksom på, at besvarelserne skal indtastes som en del af ansøgningsproceduren, når stillingen søges elektronisk. Det er altså ikke tilstrækkeligt at vedhæfte skemaet til bedømmelse af lægefaglige kompetencer.
 
http://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/lon--og-personaleforhold/rekruttering-og-ansattelse/ansattelse-af-speciallager/  
 
Ansættelse
Ansættelsen sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst på området mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Merete Bysted, tlf. 7847 1611 eller overlæge Peter Møller Andersen, tlf. 7847 1691.
 
Sidste frist for ansøgninger er den 19.08.2018, og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 14.09.2018.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Risskov
  • Kontaktperson
    Merete Bysted
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    14034
  • Quick-nr.
    354689
  • Indrykningsdato
    26-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Risskov
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Kontaktperson
    Merete Bysted
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    14034
  • Quick-nr.
    354689
  • Indrykningsdato
    26-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.