speciallæge til sektion for Læbe-Ganespalte og Kraniofacial kirurgi til klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling i HovedOrtoCentret, Rigshospitalet fra 1. oktober 2018.
Stillingen er hovedsageligt placeret inden for ekspertområdet
læbe-, gumme-, og ganekirurgi, hvorfor der vil blive lagt speciel vægt på, at
ansøgeren har dokumenteret erfaring inden for dette grenspeciale.
Bred plastikkirurgisk erfaring vægtes ligeledes, idet stillingen
også i det daglige vil indebære arbejdsfunktioner inden for både det
onkologiske- og almenplastikkirurgiske ekspertområde samt brandsårsbehandling.
Stillingen er indtil videre forbundet med formaliseret vagt/vagtforpligtelse.
HovedOrtoCentret omfatter følgende klinikker:
Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, Anæstesi- og
operationsklinikken, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, Ortopædkirurgisk Klinik,
Tand-mund-kæbekirurgisk Klinik, Læbe-Ganespalte Centret, Øre-næse-halskirurgisk
og Audiologisk Klinik, Børneklinikken og TraumeCenter og Akut Modtagelse.
Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling dækker stort set
alle aspekter af det plastikkirurgiske speciale og består af fem sektioner:
Sektion for Onkologisk Plastikkirurgi, Sektion for Brandsårsbehandling, Sektion for Læbe-Ganespalte og Kraniofacial Kirurgi,
Sektion for Traume- og Rekonstruktionskirurgi. Stillingen ønskes besat med en
speciallæge i plastikkirurgi.
Ansøgningen skal udformes, så det er muligt at vurdere erfaring og
uddannelse inden for de 7 lægeroller: Kommunikation, samarbejde, ledelse /
administration, sundhedsfremme, akademikerrollen og professionalisme.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til fælles akademisk
overenskomst med tilhørende organisationsaftale for overlæger indgået mellem
Hovedstadens Sygehusfællesskab og Foreningen af Speciallæger.
Yderligere oplysninger og stillingsbeskrivelse kan fås ved
henvendelse til Klinikchef Michael Vestergaard på tlf. 35 45 89 79.
Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation og
curriculum vitae, indeholdende dokumentation af plastikkirurgisk og onkologisk
erfaring, samt publikationsliste.
Ansøgningen skal være Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling
i hænde senest den 26. juli 2018, kl.12:00. Samtaler forventes at blive afholdt d.
24.08.18., kl. 13:00.
Klik for stillingsbeskrivelse.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Michael Vestergaard Thomsen - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Plastikkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2018 - Regionens jobnr.
212772 - Quick-nr.
354731 - Indrykningsdato
27-06-2018 -
Ansøgningsfrist
26-07-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×