Grønlands Sundhedsvæsen

Sundhedsplejerske søges til Ilulissat, Nordgrønland

Sundhedsplejerske til Ilulissat – vær med til at varetage Grønlands nordligste region.

Sundhedsplejerske søges til fast stilling på Regionssygehuset i Ilulissat pr. 1. november 2018, eller efter aftale.

Som sundhedsplejerske i Ilulissat vil du være tilknyttet regionssygehuset, som har 65 ansatte og 21 sengepladser. Vi har en børnestue og 3 barselssenge. Sygeplejersker, sundhedsassistenter, sundhedshjælpere og medhjælpere arbejder på skift.

Vi har et ambulatorium som fungerer som en kombination af lægepraksis og skadestue. Sundhedsplejerskerne har eget kontor på sygehuset og kan rekvirere tolkebistand efter behov.

Sundhedsplejerskefunktionen er alsidig og har mangeartede aktiviteter og der arbejdes efter fælles faglige retningslinjer. Aktiviteterne omfatter hjemmebesøg, oprettelse af mødre grupper, undervisning, fødselsforberedelse i samarbejde med jordemoder, konsulentfunktion i 9 daginstitutioner. Børneundersøgelser og vaccinationer i samarbejde med lægen samt skolesundhedspleje med funktionsundersøgelser, sundhedssamtaler og sundhedsundervisning.

Der er stor fokus på tidlig indsats og sårbare familier, hvor der er etableret tværfaglige samarbejde med respektive instanser og dette specielle arbejde fylder en del af jobbet.

Arbejdet som sundhedsplejerske kræver handlekraftighed, selvstændighed og solid sygeplejefaglig basis og evne til at strukturere og følge op på opgaverne.

Som noget nyt:

Vi servicerer hele Region Avannaa med konsulentbistand.

Region Avannaa strækker sig fra Ilulissat over Uummannaq, Upernavik og til den nordligste by Qaanaaq. Det betyder, at du som fast sundhedsplejerske bliver tilknyttet en af byerne med tilhørende bygder samt en del af Ilulissat by.

Du skal som konsulent rejse til en af byerne og have ansvaret for byens sundhedsplejerskefunktion i samarbejde med de lokale ansatte – enten sundhedsplejerske / sundhedsplejerskeassistent og lign.

Ilulissat er regionssygehus, som servicerer byerne Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq.

Kvinder fra Upernavik og Qaanaaq føder i Ilulissat med mindre de visiteres til Nuuk pga. en mulig risikofødsel. Der er ca. 80 fødsler i Ilulissat, ca. 40 i Uummannaq, og ca. 40 i Upernavik og i Qaanaaq er der ca. 10 – 15 fødsler. I Uummannaq er der fødselsberedskab.

I Ilulissat området er der 4 bygder, omkring Uummannaq er der 5 bygder, omkring Upernavik er der 9 bygder og omkring Qaanaaq er der 2 bygder. Hver by/bygd påregnes et konsulentbesøg minimum 2 gange årligt.  Konsulentfunktionen kan ved behov varetages ved telemedicinsk kontakt.

Du er velkommen til at kontakte nedenstående navn og høre lidt mere om hele området. 

Hvis du har særlig interesse for forebyggelse og sundhedsfremme, og lyst til at arbejde med dit fag i de nordlige omgivelser, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

 

Ønskede kvalifikationer:

  • Sundhedsplejerskeuddannelse

  • Bred klinisk erfaring

  • Indstillet på tværfagligt samarbejde

  • Kan lide at undervise

  • Omstillingsparat

 

Vi kan tilbyde dig:

  • Varierende og udfordrende arbejde, som stiller store krav til din faglighed og fleksibilitet

  • Gode muligheder for at holde sig fagligt a’ jour

  • Faste og engagerede kollegaer

  • Et regionssygehus i udvikling

For at arbejde i Grønland ska du have en grønlandsk autorisation

Ansøgningsskema og vejledning hentes på Landslægeembedets hjemmeside

 

STATSBORGERSKAB

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

REJSE OG BOLIGFORHOLD

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

LØN OG ANSÆTTELSE

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

ANSØGNING

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem  http://www.gjob.dk/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201806328

Ansøgningsfrist: d. 10. august 2018

 

KONTAKT

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionssygeplejerske, Arnanguak Blytmann på tlf. +299 94 71 22 eller e-mail: ARBL@PEQQIK.GL Stillingsbeskrivelse kan rekvireres.

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Daniel Rausner på tlf. +299 34 43 81 eller på e-mail: danr@PEQQIK.GL
 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Daniel Rausner
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Quick-nr.
    354825
  • Indrykningsdato
    29-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Daniel Rausner
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Quick-nr.
    354825
  • Indrykningsdato
    29-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.