Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske til Hjerne- og Nervesygdomme Senge, Kolding Sygehus

Er du uddannet klinisk vejleder og er klar til opgaven som 
Praktik – og uddannelsesansvarlig –  
så har vi stillingen til dig i 
Hjerne – Nervesygdomme Senge (Neurologisk sengeafdeling), Kolding Sygehus 
 
 
Er du stolt af dit fag og har lyst til at bidrage til de bedste praktikperioder for de komne sygeplejersker og SSA elever, så kan vi tilbyde gode arbejdsvilkår på landets bedste neurologiske afdeling! 
Og kan du se dig selv i en nybygget afdeling med gode kolleger og et spændende speciale i en rivende udvikling? Så hører vi gerne fra dig! 
 
Vores dygtige praktik – og uddannelsesansvarlige gennem 8 år har søgt nye udfordringer, så derfor mangler vi dig i en fast stilling som praktik- og uddannelsesansvarlig. Hvis du ikke har været i specialet før, skal det ikke hindre dig i at søge. Vi vil sikre, at du oplæres i den grundlæggende neurologiske behandling og pleje de første 3 måneder inden du indgår fuldt ud din funktion.  
 
Afdelingen, der består af et akut og et rehabiliteringsafsnit og ambulatorium uddanner sygeplejestuderende på 1, 2. og 6. semester samt SSA elever. Du får ansvaret for planlægning og koordinering af uddannelsesforløbene og dermed sikre at praktikforløbene afvikles i overensstemmelse med kravene i studieordningen i et tæt samarbejde med de 6 kliniske vejledere (én i ambulatoriet) og de 4 vejledere for SSA elever.  
 
Desuden vil du få et tæt samarbejde med den oplæringsansvarlige sygeplejerske, der tager sig af oplæring af alle nyansatte og sparring til hendes erfarne kollegaer. Hun har i 2017 været praktik – og uddannelsesansvarlig i afdelingen og vil derfor kunne være din tætte sparringspartner – også under introduktions- og oplæringsforløbet. Du vil få gode kollegaer og en afdeling med fokus på et godt arbejdsmiljø.  
 
Vores studerende siger om os: 
Der er gode muligheder for at udvikle personlige og faglige kompetencer og deltager aktivt i det faglige fællesskab på arbejdspladsen. "Super dejlig stemning på afdelingen. Jeg glæder mig til at komme tilbage". 
 
Vil du være med i et højdespring? 
Landspatienttilfredshedsundersøgelsen fra efteråret 2017 viste, at vi på mange parametre ligger over landsgennemsnittet og vores patienter er meget tilfredse med deres forløb hos os. DET ER VI STOLTE AF. Ved vores nylige eksterne audit blev det bemærket, at vi havde en god læringskultur og en høj social kapital. Det ønsker vi at bevare og udvikle, så derfor skal vi fra efteråret have daglige PIT STOP sammen med de tværfaglige samarbejdspartnere, hvor målet er at sikre patienten den bedste behandling og pleje, men også mulighed for daglig kompetenceudvikling. Det bliver også et tilbud til studerende og elever.  
 
God viden: 
Hjerne- Nervesygdomme Senge har plads til 29 patienter. Akut afsnittet modtager patienter med forskellige neurologiske sygdomme f.eks. apopleksi, epilepsi, cancer cerebri, hovedpine, neuroinfektioner, ALS m.fl. Rehabiliteringsafsnittet har patienter til rehabilitering, primært patienter med apopleksi.  
Sengeafdelingen er i helt nye faciliteter på 7. etage i Patienternes Akutsygehus i Kolding. Vi glæder os over at kunne tilbyde patienterne enestuer og dermed gode muligheder for et respektfyldt samarbejde med patient og pårørende. Vi tilbyder apopleksipatienter trombolysebehandling og vi ser gode behandlingsresultater. Desuden har vi har en observationsstue bemandet i døgnets 24 timer. 
 
Det neurologiske speciale er bredt og har mange forskellige patientkategorier, og som sygeplejerske hos os får du derfor mulighed for at anvende og blive ekspert i hele spekteret af sygeplejen – fra den grundlæggende og instrumentelle til den psyko - sociale sygepleje. Det vil du også opleve i afdelingens oplærings- og uddannelsesforløb, som er nytænkende og modtager mange roser fra deltagerne for de gode muligheder for faglig udvikling. En oplæringsansvarlig sygeplejerske vil guide dig igennem introduktions- og oplæringsperioden i det første år bl.a. ved refleksionstimer og bedside læring. Samtidig danner du makker med din kollega, der altid er klar til at svare på dine spørgsmål og være ved din side, når du har brug for faglig støtte.  
Der afholdes ugentlige faglige nyhedsmøder og forbedringstavlemøder, hvor du får indflydelse på at fastholde og forbedre kvaliteten af behandling og sygeplejen. Når du er oplært i den Neurologiske sygepleje, tilbydes du i at deltage i "Fagligt Forum for sygepleje", hvor du får lov at dykke ned i et fagligt emne.  
Vi har fokus på at de rigtige faggrupper udfører de rette opgaver og derfor har vi 2 husassistenter og 2 ansatte i fleksjob, der varetager praktiske opgaver og står for servering af måltider og mellemmåltider. 
 
 
Vi tilbyder også:
  • Du arbejder fortrinsvis i dagvagt på hverdage. Du vil kunne have ca. 8 - 10 weekendvagter hen over året f.eks. i ferieperioder.
  • At du arrangerer vejledning / refleksion for de kliniske vejledere 
  • Deltagelse i Netværksgruppe for praktik – og uddannelsesansvarlige på Sygehus Lillebælt 
  • Mulighed for videreuddannelse herunder diplomuddannelse eller anden videreuddannelse 
  • Tæt samarbejde med læringsteamet (2 specialeansvarlige og oplæringsansvarlig) 
  • Kort vej mellem ledelse og medarbejdere 
  • Værdier der udleves i praksis 
  • Et arbejdsmiljø præget af respekt, arbejdsglæde, åbenhed og tillid, hvor humor er en vigtig del af hverdagen og arbejdsmoralen er i top 
 
Alt i alt søger vi en dedikeret praktik-og uddannelsesansvarlig, der brænder for at yde patienten det bedste, men også sætte dit præg på uddannelsen af vore komne sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og læringskulturen i afdelingen.  
 
Har du den rette personlighed, tager vi ansvar for at guide og undervise dig ind i specialet efter et struktureret introduktions – og oplæringsprogram og med din oplæringsansvarlige / og sparringspartner ved din side. Din karriere kan med andre ord ikke være i bedre hænder. 
 
 
Vi forventer at du: 
  • Brænder for dit fag og motiveres af at arbejde med den pædagogiske tilgang / konstante læring 
  • Har høje faglige ambitioner for læringsmiljøet 
  • Arbejder struktureret og selvstændigt 
  • Er god til at formulere dig og danner dig hurtigt et overblik  
  • Er empatisk og anerkendende i vejledning og støtte overfor såvel studerende, elever som kollegaer og de kliniske vejledere / vejledere 
  • Prioriterer og handler efter vores kerneværdi "Patienten Først", effektive patientforløb og dialog 
  • Kan påtage dig pædagogiske, koordinerende, samarbejdsmæssige og administrative opgaver 
  • Udviser empati og engagement og kan reflektere over din sygepleje og din pædagogiske tilgang  
  • Arbejder aktivt med din faglige og personlige udvikling f.eks. med videreuddannelse  

 
Opgaverne som sygeplejerske i det akutte og rehabiliterende afsnit:
Opgaverne i afdelingen er varierede, og da du skal have funktionen for begge afsnit, vil du i introduktions – og oplæringsperioden oplæres i begge afsnit.  
 
Generelt indlægges patienterne akut, og en arbejdsdag i det akutte afsnit er yderst varieret og indeholder kompleks patientpleje, der stiller store krav til fagligheden og er rettet mod observation, koordination, planlægning, information og samtaler med patienter og pårørende i krise.  
 
Patientforløbene i rehabiliteringsafsnittet er ofte på tre til fire uger, hvilket giver optimale rammer for at opbygge et struktureret patientforløb og se resultaterne af den rehabiliterende indsats. Den rehabiliterende sygepleje er rettet mod grundlæggende sygepleje, inklusive instrumentelle opgaver, observation, koordination, planlægning, pædagogisk kommunikation og tæt samarbejde med patient og pårørende. 
Afdelingen arbejder med tildelt kontaktsygepleje, og det skaber sammenhæng mellem sygeplejen, deltagelse i det tværfaglige team og koordinering af det samlede patientforløb – selvfølgelig i tæt samarbejde med patient og pårørende.  
 
Behandling og pleje af den neurologiske patient planlægges og udføres i et tæt samarbejde med læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og talepædagoger. Der er et tæt samarbejde mellem neurologisk akut afsnit, rehabiliteringsafsnittet, neurologisk ambulatorium og primær sektor.  
Det Udkørende Apopleksiteam(DUA) blev oprettet i november 2016. DUA består af én af vores sygeplejersker, en fysioterapeut og en ergoterapeut. De følger op på den neurologiske behandling i patientens hjem og er bindeled til kommunens rehabiliteringstilbud.  
 
 
Mere om stillingen:  
 
Stillingen skal besættes fra d. 01.08.18 eller derefter. Funktionen er på 32 eller 37 timer.  
 
Du vil blive kontaktet så snart vi har din ansøgning mht. eventuel ansættelsessamtale. 
 
Kontakt afdelingssygeplejerske Hanna Lyhne på 7636 0380 og hør mere om stillingen.  
 
Link til vores hjemmeside: Hjerne- og Nervesygdomme
 
 
Ansøgning modtages via nedenstående link.
 
 
 
 
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Hanne Brink Skousbøl
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    204473
  • Quick-nr.
    354855
  • Indrykningsdato
    29-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Hanne Brink Skousbøl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    204473
  • Quick-nr.
    354855
  • Indrykningsdato
    29-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.