Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Randers Tværgående

Dr. Boulevard 15, 8900 Randers NØ

Souschefer til nyt sengeafsnit i Regionspsykiatrien Randers

Kunne du tænke dig nye kompetencer og er du interesseret i ledelse? Så har du muligheden nu. Regionspsykiatrien Randers tilbyder et spændende og udfordrende job, når vi i løbet af efteråret åbner et nyt senge afsnit.

I forbindelse med overtagelse af optageområde Favrskov åbner Regionspsykiatrien Randers et nyt sengeafsnit ultimo 2018 og derfor søger vi 2 souschefer pr 1/10 2018. Stillingerne er på 37 timer primært i dagstid i hverdagene og weekendvagt som udgangspunkt hver 6 weekend. 

Afsnit C har 12 sengepladser og 8 pladser i Pavillonen, som er et rehabiliterende og terapeutisk afsnit. Vi modtager patienter med diagnoserne: personlighedsforstyrrelser, angst, autisme, unge med nyopdaget skizofreni og gerontopsykiatriske patienter. Vi er et åbent afsnit med ønske om at være tvangsfrit. Vi vil være et trygt og sikkert afsnit, hvorder er tæt samarbejde mellem patienter, netværk og personale, et højt fagligt niveau og hvor den fortsatte udvikling af psykiatrisk behandling er i fokus. Vi tilbyder brugerstyrede senge til patienter, som kan profitere heraf for at forebygge tilbagefald. Ligeledes tilbyder vi medicinfri-senge, som er et behandlingstilbud borger om nonfarmakologisk behandling. Vi arbejder ud fra principperne i Safeward, de-eskalerende og med miljøterapi som omdrejningspunkt for behandlingen.

Afsnit C opstarter med ny tværfaglig personalegruppe (sygeplejersker, sosu-assistenter, ergoterapeut, pædagoger, læger og sekretær), som har en kombination af bred psykiatrisk erfaring og anden relevant erfaring. Ligeledes er vi uddannelsessted for flere faggrupper.

Stillingen som souschef i afsnit C bliver en to-delt funktion, dvs der er et tæt samarbejde med den anden souschef-kollega. En tilknyttet sengeafsnittet og en tilknyttet Pavillonen, men det ventes at opgaverne bliver på tværs af de to afsnit.

De to souschefer for følgende ansvarsområder:

Souschefen har sammen med afdelingssygeplejersken ansvaret for den daglige planlægning og faglig sparring i patient- og netværkssamarbejdet. 

Øvrige opgaver:
  • planlægning af daglig drift.
  • Forberede og gennemføre forstuegang. 
  • Stedfortræder for afdelingssygeplejerske i dennes fravær.
  • Faglig sparring i patient- og netværkssamarbejdet. 
  • Vagtplanlægning.
  • Forbedrings-/kvalitetsarbejde.
  • Ansvarlig for de ugentlige tavlemøder.
  • Sikre godt arbejdsmiljø.
  • Fokus på miljøterapi. 

Vi forventer at du:
  • er uddannet sygeplejerske - gerne specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje.
  • kan være en faglig rollemodel.
  • har 3-5 års bred psykiatrisk erfaring og gerne erfaring med ledelse.
  • gode samarbejdsevner.
  • bidrager til højt fagligt niveau.
  • er reflekterende, undrende og udviklingsparat.
  • er dynamisk og initiativrig.
  • har positiv tilgang.
  • udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen.
  • tør tænke utraditionelt.

Funktionsledelsen forventer et tæt og loyalt samarbejde omkring opgaven. Der vil forventningssamtale inden opstart og herefter være løbende samtaler med funktionsledelsen. Evaluering af samarbejde og opgaver vil være en gang årligt.

Ønsker du yderligere oplysninger op stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mette Hartz Hagensen, 7847 5623.
 
Du bedes skrive hvilken souschef-stilling som ønskes.

Samtaler forventes afholdt: uge 35


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Randers
  • Kontaktperson
    Christina Monberg Jeppesen
  • Adresse
    Dr. Boulevard 15, 8900 Randers NØ
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    14091
  • Quick-nr.
    354899
  • Indrykningsdato
    02-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Randers
  • Adresse
    Dr. Boulevard 15, 8900 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Christina Monberg Jeppesen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    14091
  • Quick-nr.
    354899
  • Indrykningsdato
    02-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.