Region Midtjylland

Diagnostisk Center

Falkevej 1, 8600 Silkeborg

Diagnostisk Center i Silkeborg (Røntgen og Skanning) søger radiograf med funktion som PACS-administrator

Vi søger en radiograf med funktion som PACS-administrator til vores billedarkiveringssystem (PACS) med ansættelse pr. 1. september 2018 eller snarest muligt. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
 
Som PACS-administrator vil du få et varieret og ansvarsfuldt arbejde i et dynamisk center, hvor kvalitet, kreativitet, samarbejde, selvstændighed og god stemning blandt kolleger er i højsædet.
 
Du vil blive en del af et team med administratorer og medhjælpere på både RIS og PACS-området. I Røntgen og Skanning Silkeborg benytter vi Carestream RIS og Agfa Impax.
I tiden afventer vi beslutning omkring, hvilke systemer vi fremadrettet skal arbejde med (fælles i hele Region Midt). Derfor vil stillingen også indbefatte arbejde med at implementere eventuelle nye versioner af PACS/ nye funktionaliteter i PACS-systemet og ensretninger heraf på regional basis.
 
Stillingen er med mødetid i dagvagter fra kl.  07.30-15.00 i hverdagene. Stillingen indbefatter ikke rådighed fra hjemmet i weekenden, idet Regionens IT-Servicedesk varetager vagtfunktionen udenfor normal dagsarbejdstid og i weekenderne. En sjælden gang imellem kan temadage, arrangementer eller forskningsprojekter påvirke denne mødetid (eksempelvis kan større opgraderinger kræve lidt aften og/eller weekendarbejde). Det er muligt med flextid i et mindre omfang.

Med tiden forventes det, at du finder tid til at indgå i afdelingens udviklings- og forskningsprojekter ifht at støtte op omkring PACS-opgaver relateret hertil eller med programmeringsopgaver, i fald du har kompetencer i denne retning.
 
Stillingen omfatter følgende opgaver
  • Personlig og telefonisk support (herunder at servicere ved systemnedbrud i Impax). Dette gælder primært personalet på Røntgen og Skanning men også klinikerne i Diagnostisk Center og i Center for planlagt kirurgi.
  • Sikring af den daglige drift, sammen med vores samarbejdspartnere herunder fejlretning i både PACS og RIS (inkl. behandling af indrapporterede fejl fra brugerne)
  • Udvikling og implementering af hensigtsmæssige arbejdsgange på de billeddiagnostiske
  • arbejdsstationer både internt og eksternt i afdelingen.
  • Kvalitetssikring af billeddiagnostiske arbejdsstationer (konstanstest af skærme ect.)
  • Undervisning i hensigtsmæssige arbejdsgange i PACS (både Radiograf- og Radiologgruppe)
  • Hjælpe til ved IT-problemer der påvirker brugen af PACS/RIS.
  • Udarbejdelse af vejledninger i Edok.
  • Deltage i PACS-møder på regional basis
  • Indgå i forsknings- og udviklingsprojekter i afdelingen
 
PACS-administratoren arbejder tæt sammen med vores administrator på RøntgenInformationsSystem (RIS), leverandører herunder Diagnostiske produkter samt med Regionens IT-medarbejdere.
 
I ferieperioder og andre fraværsperioder vil PACS- og RIS-administratorer og medhjælperne afløse/agere backup for hinanden.
 
Om dig
  • Uddannet radiograf eller med anden relevant sundhedsteknologisk uddannelse.
  • Erfaring fra en digitaliseret røntgenafdeling vægtes højt – herunder erfaring med RIS og PACS.
  • Flair for IT samt i besiddelse af en grundlæggende netværks- og databaseforståelse.
  • Kendskab til DICOM-standarder
  • Indsigt i modaliteternes opbygning (apparaturkendskab indenfor det radiologiske speciale)
  • Lyst til at optimere arbejdsgange omkring brugen af IT-systemerne
  • Erfaring med programmering i SQL, C og Matlab er en fordel.
  • Gerne undervisningserfaring og/ eller lyst til at formidle til kollegaer.
  • Gode samarbejdsevner tværfagligt.
  • Gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt.
  • Arbejder godt i et inspirerende og fleksibelt miljø med en uformel omgangstone
  • Kan tænke kreativt, prioritere og organisere – herunder skabe overblik i pressede situationer
  • Arbejder selvstændigt og er fleksibel med arbejdstid, hvis nødvendigt.
  • Er fleksibel i forhold til opgaveløsningen
  • Er fagligt nysgerrig og parat til at tage nye udfordringer op
  • Er kompetent bruger af Microsoft Office
 
Om os
Røntgen og Skanning, Silkeborg er en del af Diagnostisk Center som blev etableret 1. april 2011 ved en fusion med Medicinsk Afsnit.
 
Røntgen og Skanning er organiseret omkring fire modaliteter; konventionel radiologi, Ultralydsscanning, CT-scanning og MR-scanning, som hver har en koordinerende specialist (radiograf) og en funktionsansvarlig overlæge, der sikrer den daglige produktion. Afsnittet har en lille satilitenhed på Hammel Neurocenter, som også hører ind under PACS-opgaven. Afsnittet er fuldt digitaliseret og papirløs, og vi udfører ca. 90.000 undersøgelser årligt. Afsnittet er uddannelsessted for radiografstuderende, serviceassistentelever, sekretærelever og medicinstuderende.
 
I Røntgen og Skanning arbejder vi meget med teamdannelse på tværs af faggrupper med deltagelse af både interne og eksterne samarbejdspartnere – hele tiden med fokus på at optimere og kvalitetssikre patientforløbene. Diagnostisk center har fra oktober 2013 titel som Universitetsklinik.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte, samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.

De fire Regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
 
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center.
 
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsradiograf Christine Houman Nyrup på tlf. nr. 23822823 eller RIS-administrator Hanne la Cour Ginnerup på tlf. nr. 78417502.
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest den 23. juli 2018.
 
Vi forventer at afvikle ansættelsessamtaler kort tid herefter.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Kontaktperson
    Christine Houman Nyrup
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Stillingstyper
    Radiograf med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    14104
  • Quick-nr.
    354949
  • Indrykningsdato
    02-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-07-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Kontaktperson
    Christine Houman Nyrup
  • Stillingstyper
    Radiograf med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    14104
  • Quick-nr.
    354949
  • Indrykningsdato
    02-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-07-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.