Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Akutsygeplejerske til Akutmodtagelsens skadeafsnit, Bispebjerg Hospital

Akutsygeplejerske til Akutmodtagelsens skadeafsnit, Bispebjerg Hospital 
 
Vi søger akutsygeplejerske i 1 års vikariat på 32 timer ugentligt pr. 1. september 2018. Der er stor mulighed for fastansættelse. 
 
Dine primære opgaver vil være: 
 
Modtagelse af akut syge patienter, både medicinske og kirurgiske, døgnet rundt 
Primær vurdering, observationer, pleje, behandling, stabilisering og hjemsendelse eller indlæggelse af patienter 
At have funktionen hvor du modtager de ambulanceindbragte patienter 
At behandle de mest alvorligt syge og skadede i samarbejde med anæstesien 
At have funktionen i skadesporet, hvor der blandt andet sys flænger og anlægges gips 
At have funktionen i modtagereceptionen, hvor du modtager alle gående patienter sammen med en sekretær 
At være i tæt samarbejde med læger fra Akutmodtagelsen omkring koordinering af patientforløb 
At være i tæt samarbejde med læger fra samarbejdsafdelinger omkring behandling af patienten 
 
Altså kan vi tilbyde et opgavespektrum, der er varieret og uforudsigeligt, udfordrende og meningsfuldt. Dette sammen med erfarne kollegaer, der er kendetegnet for at have høj faglighed og stor grad af kollegialt sammenhold. 
 
Vores Akutmodtagelse ligger centralt i byen, og det præger vores patientklientel og arbejdsopgaver. Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor du møder patienter i alle aldre og sociale lag, og deraf spænder opgaverne vidt og kræver bred faglighed.  
 
Vi er en dynamisk afdeling, hvor tempoet er højt og hvor vi løbende arbejder med at forbedre og udvikle afdelingen. Vi ser gerne, at du har mod på at bidrage såvel fagligt som personligt i hverdagen og være med til at fortsætte udviklingen i vores afdeling.  
 
Anne Mette, sygeplejerske i Akutmodtagelsen fortæller: ’ Jeg trives godt i Akutmodtagelsen, fordi jeg elsker uforudsigelighed, tempo og hurtige beslutninger. Jeg har god mulighed for videreuddannelse og faglig sparring med skønne kollegaer’.  
 
Du er den rette kandidat, hvis  
Du har minimum 2 års klinisk erfaring. Gerne akut medicinsk- og/eller kirurgisk erfaring. Erfaring fra anden akutmodtagelse vil blive prioriteret, men andre kvalifikationer kan også komme i betragtning 
Du arbejder engageret, selvstændigt, tværfagligt og bevarer overblikket i pressede situationer 
Du har lyst til at arbejde med forskellige facetter af akutsygeplejen 
Du har lyst til at vejlede uddannelsessøgende 
Du har lyst til skiftende vagter med weekendarbejde hver 3. uge i 12-timers vagt. Alternativt hver 2. uge i 8-timers vagt. Der må forventes en relativt stor vagtbyrde 
 
Vi tilbyder dig 
Grundig introduktion til Akutmodtagelsen 
Rige læringsmuligheder og et individuelt kompetenceudviklingsprogram  
Godt kollegialt sammenhold, høj faglighed og tæt tværfagligt kollegaskab 
En stilling, hvor arbejdsopgaver, patientklientel og arbejdsdagene er meget varierede 
Mulighed for at udvikle en høj grad af selvstændighed i dit arbejde 
At blive en del af en stor afdeling i udvikling. Akutmodtagelsen hører under samme afdelingsledelse som Medicinsk Modtageafsnit, Akutklinikken Frederiksberg Hospital, Afdelingen for sammenhængende patientforløb, Tværsektoriel udrednings- og udskrivningsenhed. Desuden fusionerer afdeling Q50 Frederiksberg Hospital med Akutmodtagelsen pr. 01.01.19 
 
Du er meget velkommen til at ringe og få en uforpligtende rundvisning i Akutmodtagelsen.  
 
Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst mellem Region H og DSR/ ny løn.  
 
Ansøgningsfrist: Onsdag d. 18. juli 2018 klokken 12.00 
 
Vi afholder ansættelsessamtaler: Onsdag d.25. juli 2018. 
 
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til assisterende afdelingssygeplejerske Signe Dollerup 3026 0496. 
 
Hvis du vil vide mere 
 
Bispebjerg Hospitals hjemmeside: 
http://www.bispebjerghospital.dk/menu/ 
 
Personaletilbud Bispebjerg Hospital: 
http://www.bispebjerghospital.dk/menu/Job+og+uddannelse/Personaletilbud/ 
 
Jobunivers: 
http://www.bispebjerghospital.dk/menu/Job+og+uddannelse/ 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Signe Dollerup
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    212853
  • Quick-nr.
    354987
  • Indrykningsdato
    03-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-07-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Signe Dollerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    212853
  • Quick-nr.
    354987
  • Indrykningsdato
    03-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-07-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.