Region Midtjylland

Neurologi

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Afdelingslæge til Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologi, Regionshospitalet Viborg

En stilling som afdelingslæge ved Hospitalsenhed Midt, Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologi, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2018 eller efter aftale. Stillingen er en vagtfri fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
 
På Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) arbejder vi tværfagligt og teambaseret. Du vil således blive patientansvarlig læge for en gruppe patienter, hvor opgaverne omkring patienterne løses i tæt samarbejde med plejepersonale, fysio- og ergoterapeuter, psykologer og socialrådgivere. 
Trives du med lange patientforløb og tværfagligt samarbejde, har du nu chancen for, at det kan blive din hverdag.  

Om stillingen
Vi søger en afdelingslæge der:
  • Er speciallæge i et, for VCR relevant speciale: neurologi, almen medicin, samfundsmedicin, neuro– eller ortopædkirurgi.
  • Er engageret og interesseret i, at arbejde med neurorehabilitering af patienter med rygmarvsskade. 
  • Kan arbejde med patienten i centrum og med involvering af pårørende
  • Har lyst, evne og faglighed til at håndtere lange og komplekse patientforløb
  • Besidder gode samarbejds- og kommunikations evner.
  • Har lyst til at deltage i og bidrage til afdelingens undervisning internt og eksternt
  • Har lyst til at arbejde med og deltage i udviklings- og forskningsarbejde.
  • Har lyst til at arbejde med og deltage i kvalitetsarbejde 
  • Er i stand til at strukturere og prioritere egne opgaver.
Vi tilbyder:
  • En vagtfri stilling. Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet 08.00-15.30.
  • Grundig tværfaglig introduktion til arbejdet som læge i et højtspecialiseret rehabiliteringscenter for rygmarvsskadede patienter.
  • Nordisk specialistkursus i behandling af patienter med rygmarvsskade. 
  • Gode muligheder for at bliver inddraget i forsknings- og udviklingsprojekter
  • Gode kollegaer. Som afdelingslæge på Vestdansk Center for rygmarvsskade vil du til daglig indgå i en lægegruppe på 5 personer. 
  • Godt monofagligt og tværfagligt samarbejde i en afdeling, der har fokus på kvalitet og faglighed. Vi arbejder målbevidst med evidensbaseret rehabilitering.
  • En varieret arbejdsdag, med engagerede og kompetente kollegaer, som brænder for vores afdeling.
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.

Om Vestdansk Center for Rygmarvsskade
Gennem forskning, udvikling og forebyggelse varetager Vestdansk Center for Rygmarvsskade(VCR) rehabilitering af patienter med traumatiske og sygdomsbetingede rygmarvsskader. VCR er af Sundhedsstyrelsen udpeget til at have højt specialiseret funktion indenfor rehabilitering af patienter med rygmarvsskade og er det ene af to centre i Danmark.

VCR råder over 35 rehabiliteringspladser - alle enestuer med eget bad og toilet. To af de 35 pladser er træningslejligheder, hvor patienter sidst i deres forløb træner de sidste færdigheder inden udskrivelse. Til kortere rehabiliteringsophold råder VCR over fire senge på hospitalets patienthotel. Patienter tilknyttet VCR tilbydes livslangt opfølgning i ambulatoriet.

Vestdansk Center for Rygmarvsskade råder over et varmtvandsbassin, moderne fysio- og ergoterapeutiske træningsfaciliteter og et caféområde. Den unikke beliggenhed tæt ved by og Søndersø inddrages og bruges i rehabiliteringen.

Rehabiliteringen varetages af tværfaglige behandlerteams og samarbejdet på VCR er stærkt både mono- og tværfagligt - også på tværs af sektorer. Patienterne er oftest nytilskadekomne og indlagt over længere tid og har mange forskellige behov for rehabilitering. VCR har patienter, der efter rehabilitering bliver stort set selvhjulpne og patienter med behov for respirator med tracheostomi og deraf følgende suge-og ventilationsbehov og behov for hjælp hele døgnet. Centrets fysiske placering samt organisering gør, at det i weekend-, aften- og nattetimerne er en sygeplejerske, der er ansvarshavende for centeret. Neurologisk vagthavende varetager vagtarbejdet udenfor dagtiden.

Vestdansk Center for Rygmarvsskade arbejder forskningsmæssigt hen imod at opnå status som universitetsklinik. Der er etableret en forsknings- og udviklingsenhed, som sikrer forskning og udvikling på området og medvirker til at nyeste forskningsresultater implementeres i det daglige kliniske arbejde.

Vestdansk Center for Rygmarvsskade er en del af Neurologi på Regionshospitalet Viborg. Neurologi består af Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologisk Klinik samt Neurologisk Afsnit i sammenhæng med det øvrige Regionshospitalet Viborg.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologisk Afdeling.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til klinikchef Henrik Sångren, tlf. 7844 6169/efter kl. 15.30 mobil 2026 9596, overlæge Rikke Middelhede Hansen, tlf. 7844 6167 eller ledende overlæge Lene Rosendahl, tlf. 7844 6002.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest mandag den 20. august 2018

Ansættelsessamtaler forventes at blive afviklet tirsdag den 28. august 2018.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Henrik Sångren
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    14156
  • Quick-nr.
    355132
  • Indrykningsdato
    05-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Henrik Sångren
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    14156
  • Quick-nr.
    355132
  • Indrykningsdato
    05-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.